Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Advertisements

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
Statsfængslet Midtjylland Afdelingen H-I Vejlevej Nørre Snede
Palliativ indsats til KOL-patienter
Dialysebehandling er, uanset dialysemetode, en belastning og betyder store ændringer i det daglige liv for den hvis liv afhænger af dialyse og for de nære.
UU-Aalborg Evaluering af brobygning og intro 2013/14 Velkommen UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Rehabiliteringscenter for etniske kvinder i Danmark  Etableret som 4 årigt forsøgsprojekt i 2004  Finansieret af SATS puljen- statsmidler  Evalueret.
Livsvilkår for børn på asylcentre
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Konklusion på Workshop om sindslidende
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Depressionsforenings fødselsdagskonference Odense, onsdag den 23. oktober 2013 Din sygdom er ikke dig – Borgeren i centrum Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen.
Hvad er et rationelt brug af benzodiazepiner
Borgernes barrierer for brug af IT
Psykoedukation til unge i OPUS
Ved sous- chef Said Akrim
SYGEPLEJESYMPOSIUM 2013: Recovery - fra vision til virkelighed, Region Hovedstadens Psykiatri, 17. januar 2013 Annette Rolsting, Bedre Psykiatri ”Sproget.
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.
Samlet årsrapport for Gårdhaven 2012 SIP-socialpsykiatri
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Hvem er vi? •Vi er organiseret i KBH Amts behandlingscenter for stofbrugere. •Vi er 3 år gamle. •Hjulpet i gang af fokus på Ecstasy. •Hjulpet i gang af.
AMICA - skaber et godt psykisk arbejdsmiljø bedre service og produktivitet 5. november 2008.
Samlet årsrapport for Sønderparken 2013 SIP-socialpsykiatri
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
- støttet af Egmont Fonden
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Rygning og helbred blandt socialt udsatte i Danmark 3. november 2009 Pia Vivian Pedersen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet.
1 & Har du forsøgt at holde op inden for det sidste år? Nu: 40 % blandt de brugere, der ryger Sidste gang: 30.
Naboskabet - en undersøgelse af 3 boligområder 473 beboere besvarede undersøgelsen 6-11 år: år: år: 4 Voksne: 454.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
København Dias 1 Hvad er meningen med behandling? KABS konference ’Stofmisbrug 2008’ Steffen Jöhncke Seniorrådgiver Antropologisk Analyse.
KABS Viden Døgnkonferencen 2009 Behandling af gravide og kvinder med børn Mia Heick KABS FamilieVinklen.
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Geriatri med fokus på funktionsevne
Jobrådgivernes Brancheforening Brugertilfredshed hos ”anden aktør” København 30. november 2011.
Gennemført af YouGov for Bolius Omnibus – mandag uge 31.
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Skovengen Skovengen.
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode” Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR Copenhagen Business School.
1 & Om holdninger og holdningsændring blandt ledere og medarbejdere på sociale institutioner Evalueringsmedarbejder.
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
Preben Brandt Psykiater, dr.med.
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
April 2014 AARHUS UNIVERSITET HVAD SKAL DER TIL FOR AT LØFTE KVALITETEN OG EFFEKTEN AF KOMMUNERNES BEHANDLINGSTILBUD Birgitte Thylstrup, Center for Rusmiddelforskning,
Uddannelsesafklarende samtaler
Region Midtjyllands tilbud 2013
Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Egedalsvænge Egedalsvænge.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Medicinpædagogik på vej mod en faglig platform
ETU: Elevtilfredshedsundersøgelse 2008 Undersøgelsens resultater leder til følgende anbefalinger for UCR: Prioriter elevernes opfattelse af skolens Planlægning.
Patienters oplevelser på færøske sygehuse 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt 886 indlagte patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af det færøske.
21. marts 2015Vibeke Reiter, Aleneboende demente Usynlighed – erfaringer fra forebyggende hjemmebesøg. Oplæg ved: Vibeke Reiter, forebyggende.
Unges brug af stoffer i et multi-dimensionelt perspektiv
Grunde til at jeg elsker dig
De socialt udsatte, match 4 og 5 Ingen uddannelse Lidt eller ingen arbejdsmarkedserfaring Mangelfuld skolegang Kriminalitet Dårlige boligforhold – eller.
Rehabilitering Samordningsudvalgsmøde
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
DanRIS-Døgn Hvad skal/kan det bruges til Mads Uffe Pedersen 07/
Dagbehandlingen Sofiehuset Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere i dagbehandlingen November 2012.
Stressmanagement En ledelsesopgave
Metoden brugerstyret behandling
Præsentationens transcript:

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU

Oplæg  Baggrund for undersøgelsen  Om undersøgelsen  Substitutionsbehandling 2009/2014  Afrunding  Kathrine Bro Ludvigsen, KABS VIDEN  Borgere i substitutionsbehandling  Medarbejdere på behandlingsenheder  Sidsel Schrøder, CRF  Michael Mulbjerg Pedersen, CRF  Kathrine Krøijer Hørsted  Morgan Bancroft, Birgitte Kryger Stephansen, Gitte Westphael, Maja Ingerslev Pedersen.  Rådet for Socialt Udsatte

 Alle skal med - også dem, der ikke sigter på stoffrihed  Skadesreduktion sigter mod at reducere sundhedsmæssige, psykiske, sociale og økonomiske skader uden nødvendigvis at insistere på afholdelse eller stoffrihed  Sikre trivsel og livskvalitet ved at tilpasse behandlingen til den enkeltes behov og ressourcer Baggrund

 Implementering af skadesreduktionsprincippet resulteret i todeling af behandlingssystemet  1: Målsætning er stoffrihed, hvor borgerne modtager social behandling af forholdsvis høj intensitet  2: Målsætning er skadesreduktion, hvor borgerne kun i begrænset modtager social behandling, især ved langvarig substitutionsbehandling  Behov for diskussion om fortolkning og implementering af skadesreduktionsbegrebet tilgodeser behov og ønsker Behov for kvalitetsløft - SFI 2009

 Følger op på behovet  Afsæt i tematikker fremhævet i SFIs undersøgelse  Oplevede behov og imødekommelse  Kontakt og inddragelse  Undersøgelse af forgiftningsdødsfald (2014)  Understreger behovet for skærpet fokus på kontakt med behandlingssted og kvalitet af samlet tilbud RSU 2014

 220 deltagere – 16 steder/10 kommuner  5 fokusgruppeinterviews (27)  SMD over borgere registreret i 2013  Geografisk placering (kommuner/byer)  Forløb i 2013/flow (små /store enheder)  Sammensætning af indskrevne(køn, alder)  Kontrolleret for opdeling på metadon, buprenorfin, andre opiater  SIB (Stofmisbrugere i behandling)  VBGS (Ventetider vedr. behandlingsgaranti for stofmisbrugere) Tilrettelæggelse

 Baggrund: Køn, alder, indkomst, arbejde/uddannelse, bolig, oplevet belastning, sideforbrug, år indskrevet, præparat, dosis  Behandling: Medicinsk & social, behov, hjælp, kontakt  Samlet behandling: Plan, sammenhæng, personale, regler, tilfredshed  Hvad består behandlingen af/hvordan foregår den: Hvordan påvirker den liv og hverdag ; Observation af hverdagen (åbningstider, fysiske rammer) Fokus

 En-til-en interviews  min. (15 min- 1,5 time)  2-10 gange per sted  Fokusgruppe  1½ til 2½ time  1-2 dage per sted Bredde i oplevelse

Hvordan ser gruppen ud  år (gns. 46 år), ca. 1/3 kvinder  85 % på overførselsindkomst, 10 % under uddannelse/i arbejde, 80 % i egen bolig ( repræsentativt)  Indskrivning i behandling  15,2 år gns.  Flest indskrevet 1-5 steder - få op til 20  Aktuel enhed  8 måneder -28 år (gns. 7,4 år)  83 % i egen kommune  Over 50% forbrug af alkohol, illegale stoffer, ikke-ordineret medicin  50% problematisk

Oplevet belastning Work and Social Adjustment Scale (WSAS) (Mataix-Cols et al. 2005; Miles et al. 1951)Mataix-Cols et al. 2005Miles et al Familie og forhold: Danne, fastholde tætte forhold til andre, inklusive de mennesker jeg bor sammen med Arbejde % kunne ikke arbejde - 9 % oplevede slet ikke at være belastede Fritidsaktiviteter med andre’ % påvirkede i væsentlig/alvorlig grad Nære relationer’ 3.0, Eget hjem og fritidsaktiviteter alene % påvirkede i væsentlig/alvorlig grad Slet ikke Lidt Helt sikkert Udpræget Alvorligt Markant belastede ift. arbejde Udfordret ift. sociale aktiviteter Større gruppe noget påvirket af deres problemer Resten oplever en væsentlig eller markant belastning

 Tillagt størst vigtighed  85 % ønsket præparat og dosis  88% primært på behandlingssted  Behandlingssted 1-4/uge  Apotek sjældnere end 14. dag  Metadonordineringer oftere apotek  Oftere ældre m problematisk brug  Hvornår er det optimalt med afhentning på apotek – og for hvem? Medicinsk behandling

 Forskel på behandlingssteder  Ordineret metadon ift. buprenorfin  Ønsket dosis  Hvor hentes og hvor ofte  Information virkninger/bivirkninger  Inddragelse i justering af dosis/præparat  Oplysning om virkning/bivirkninger  Inddragelse i justering af dosis/præparat  39 % oplyst og 49 % inddraget Medicinsk behandling

 % oplever en del af deres behov bliver mødt  % oplever ikke at blive hjulpet nok  % oplever en del ikke er relevant Kontakt - behov og hjælp Hjælper behandlingen dig med at…? Ikke relevantSlet ikkeLidtI nogen gradI høj grad Forbedre nære forhold Styr på økonomi Psykisk bedre Bedre helbred Blive stoffri Problemer med kriminalitet Uddannelse/arbejde Kontrollere forbrug Færre abstinenser Boligsituation

 Stort set alle behov for hjælp med fysiske/psykiske problemer  Mange behov for stofrelateret hjælp, økonomi, forhold  Især de dårligst fungerende oplever behov for hjælp Kontakt - behov og hjælp Hjælper behandlingen dig med at…? Ikke relevantSlet ikkeLidtI nogen gradI høj grad Forbedre nære forhold Styr på økonomi Psykisk bedre Bedre helbred Blive stoffri Problemer med kriminalitet Uddannelse/arbejde Kontrollere forbrug Færre abstinenser Boligsituation

DagUgeMånedÅrSjældnereAldrig Kontaktperson Læge Psykiater Psykolog STK Kontakt - hyppighed og efterspørgsel Stor gruppe med lidt behandlingskontakt (læge, psykiater, psykolog) Efterspørgsel signifikant for alle faggrupper Ingen sammenhæng mellem belastning og grad af kontakt på nær STK Sjældnere årlig udskiftning af kontaktperson 54 % 41 % 52 %

Karantæne51 Overvåget medicinoptrapning efter udeblivelse39 Fuld dosis skal indtages på sted, på trods af ønske om at dele den op49 Ikke medicin med hjem til længere tid ad gangen24 Daglig afhentning af medicin39 Urinkontrol30 Ikke afhentning på apotek på trods af ønske33 Stikmærkekontrol6 Kontrol og sanktioner Ikke signifikant forskel på borgere i metadon/ buprenorfinbehandling på nær urinkontrol (buprenorfin 48 % - metadon 24 %)

Kontrol og sanktioner

 Modsætning mellem oplevelse af nødvendighed - personlig hjælp?  Nogle gange nødvendigt for fælles miljø - sjældnere meningsfuldt ift. til egen livssituation - eller at forklaring/effektuering ikke giver mening Kontrol og sanktioner

Samlet behandling  Manglende sammenhæng (30 %)  Stor sammenhæng (20 %)  Mest belastede: Manglende indflydelse, hjælp og støtte, ikke velkommen, afslag  Personalet opsøgende, dygtige, vejledning/gode råd til at forbedre egen livssituation, aflysninger af aftaler/aktiviteter

Tilfredshed  Mest tilfredse  Sted  Køn (kvinde)  Kontakt m. kontaktperson/læge  Mindre belastet  Buprenorphin  Mindst tilfredse  Længerevarende metadonbehandling uanset belastning  8 spm (0 – 24)  Gennemsnit 16,8  Ganske mange godt eller meget tilfredse med behandlingen

 Mange tilfredse - stor gruppe utilfreds  Længerevarende substitutionsbehandling færrest tilbud  Efterspørgsel på behandling og kontakt  Mere opsøgende indsats, aktiviteter  Psykiske problemer men lidt psykologisk/psykiatrisk behandling  Stor forskel på behandlingssteder  Læge og kontaktperson  Kontrol og sanktioner nødvendigt og udfordrerende  Mere inddragelse og sammenhæng Tendenser 2009/2014

 En hjælp i hverdagen som øger livskvaliteten  - også en afhængighed af behandlingsstedet  ”Denne afhængighed er et grundlæggende vilkår for brugernes syn på centeret og personalet, og dermed for kontakten mellem brugere og behandlere” (Jöhncke 1997)  Sociale og strukturelle udfordringer  Tæt monitorering/involvering (Jenkins, 2012)Jenkins, 2012  Politiske dagsordener og økonomiske ressourcer Tilfredshed og kontakt - dilemmaer og paradokser

 …ensomhed og social isolation  …risici ved ikke at være i behandling  … hvad er alternativet  …mangelfulde eller besværlige procedurer  …uigennemskueligt ift. kontrol og sanktioner  … behov for diskretion, tavshedspligt og hensyn  … utryghed og risiko for tilbagefald  Ønske og fravalg

 Behandlerlogik: Hyppigt fremmøde er en måde at få kontakt, støtte og hjælpe – men også og kontrollere sidemisbrug/salg  Deltagerlogik: Risiko for netop det modsatte Ønske og fravalg

 ”Altså så betyder et par timer her meget, at man kan komme og være lidt social [...] så man ikke sidder og kukkelurer derhjemme”  ”[…] Du sidder inde på et kontor, hvor der også sidder X og X og X [behandlere]”  ”Jamen nu efter jeg har fået det [medicin] jeg vil have, så holder jeg mig mest fra lægen af […]”  ”Nogle gange når man skynder sig at gå lige når man har fået sin medicin, så handler det om, at man faktisk prøver at passe på sig selv”

 Behov for diskussion om fortolkning og implementering af skadesreduktionsbegrebet tilgodeser behov og ønsker  1: Målsætning er stoffrihed, hvor borgerne modtager social behandling af forholdsvis høj intensitet  2: Målsætning er skadesreduktion, hvor borgerne kun i begrænset modtager social behandling, især ved langvarig substitutionsbehandling Hvis alle skal med

 Behov for diskussion om fortolkning og implementering af skadesreduktionsbegrebet tilgodeser behov og ønsker  1: Målsætning er stoffrihed, hvor borgerne modtager social behandling af forholdsvis høj intensitet  1: Målsætning er skadesreduktion, hvor borgerne modtager social behandling af forholdsvis høj intensitet hvis relevant - også ved langvarig substitutionsbehandling Hvis alle skal med