Hvad er modsætningen til en historie ? Hvad er en fortælling ? Hvad er modsætningen til en historie ?

Narration Præsentationen af et plot (Suyzhet eller Sujet) Modtageren bearbejder plot- information og skaber fortællingen (story eller fabula) Narration foregår som distribution af ’story-information’ – altså en dynamisk process der involverer en aktiv ’problemløsende’ modtager Der kan være ’huller’ i informationen Hvilket kræver mere af modtageren Informationen kan være begrænset eller den kan være direkte vildledende Informationen kan være overfladisk eller dyb mht. personernes psykologi Disse forhold vedrører fortællingens ’range’,’depth’,’communicativeness’

Klassisk teori Didaktisk fremstillingsform Lyrisk fremstillingsform Narrativ/Dramatisk

RSI Range of Story Information Har vi en alvidende fortæller er RSI principielt ubegrænset (once upon a time...) Har vi en projektuel synsvinkel, har vi en begrænset RSI (1. Pers. fortæller) dvs. vi har kun adgang til den information som hovedpersonen besidder (Marlowe) RSI kaldes ’Videnshorisont’ på dansk

DSI Depth of Story Information DSI kaldes ’subjektivering’ på dansk Alle niveauer mellem ’objektiv’ og ’subjektiv’ POV og POA (Point of audition) er tegn på ’subjektivering’, men der findes utallige former for mental subjektivering Action film har en lille DSI Thrillers har en stor DSI

Communicativeness Indenfor ’videnshorisonten’ (RSI) kan narrationen være mere eller mindre meddelsom (dvs. snyde og bedrage) Greenpeace reklamen (omtalt i fortælleteori 1) benytter bl.a. nærbilleder til at skabe lav meddelsomhed før ’afsløringen’ Effekt: Nysgerrighed efterfulgt af overraskelse Kaldes ’meddelsomhed’ på dansk

Selv-bevidsthed En selv-bevidst narration udstiller sine virkemidler, genre konventioner Montagen er pr. def. selv-bevidst Kræver reflektion og abstraktion Benyttes lyd- og billede ’kontrapunktisk’ skabes modalitet Fx. En (live-action) hund der taler, skaber modalitet Er hunden animeret opstår der ikke modalitet

DSI SAS The Guardian RSI Høj meddelsomhed lav selv-bevidsthed Lav meddelsomhed Høj selv-bevidsthed The Guardian RSI

Vertikal montage Eisenstein’s lyd-montagebegreb Video Audio Det synkrone forhold mellem billede og lyd Video Audio Fordoblende komplementært kontrapunktisk

Fortælleteori - Narratology En videnskabelig disciplin, der søger at begribe sammenhængen mellem filmens virkemidler og modtagerens forståelse af filmen To hovedretninger: Strukturalisme vs. Konstruktivisme ’værk’ vs. ’modtager’

Fortælleren Ikke identisk med den fysiske instruktør, forfatter eller klipper – altså en mental konstruktion Den bagvedliggende mekanisme som styrer flow af information Fortælleren kan ’iscenesættes’, dvs. en skuespiller kan påtage sig rollen Implicit fortæller (usynlig eller ikke materialiseret) indbegrebet af storytelling, realisme Eksplicit fortæller (når ’ordet gives videre’) Voice over (detektiven, kæledyret eller babyen) Tilstede i diegesen (filmens univers)

karakteristika Spring i rum Spring i tid ”Imens han drog ud ad landevejen for at prøve lykken, vender vi tilbage til hans mor, som sad alene tilbage i landsbyen. Hun tænkte på sin egen Hans...” Spring i tid ”han gik i seng og vågnede først op hen på eftermiddagen...”

Privilegeret adgang til det mentale Tanker, ’syn’ og drømme Mest afgørende er fortællerens totale overblik Begivenhederne afsløres som ’perler på en snor’ (lineær fortælling) Begivenhederne indlejres i et netværk (non-lineær fortælling) ikke omfattet af den klassiske fortælleteori Kan mere opfattes som ’database fortælling’, altså i opposition til fortællingens væsen

Dramaturgien Det første skridt i retning af en fortælleteoretisk tilgang Teaterdisciplin hvor handlingsstrukturen underkastes analyse Metoden udvikles næsten ad absurdum i Hollywood scriptwriting Benyttes primært til fiktionsfilm / teater og er mindre anvendelig i andre sammenhænge Grundprincipperne benyttes i journalistikken, reklamen og corporate communication

Litteraturen Den klassiske litterære eventyrfortæller på retur siden dannelsesromanen Olympisk alvidende fortæller som en forældet strategi Forsøg på en objektiv fremstilling, der ikke går ind i personernes indre Realismen som norm

Filmen Objektiv beskrivelse som det ufravigelige vilkår Kameraet kan ikke vise os det mentale direkte Filmens problem med bøjning i tid Det profilmiske – dvs. Det der er foregået foran linsen - er principielt altid ’nutid’ Gradvist udvikles fortælleformer til at overkomme disse problemer

’The best of two worlds’ Film Virkeligheds imiterende (mimesis) Mekanisk/elektronisk registrering (index) Flere samtidige sansemodaliteter Litteratur Fortællestrategi ’Mentalisering’

Fortælleteori Komposition (den narrative strategi) Begivenhedernes rækkefølge (kronologi?) Synsvinkler (hvem ser/fortæller? Mentalisering?) Fortælleren motiverer alle de betydningsskabende elementer i videoen Stil (mediespecifik) Fotografi og kamerabevægelser Klipning Lyddesign og musik Modalitet (flere fortællekilder) Visuel fortæller (inkl. Tekster / symboler) Auditiv fortæller (voice over, lyrik)

Vidensfald eller overblik ? At kunne overraske og snyde er karakteristisk for fiktion, mens fakta søger at undgå gættelege Undlader vi at fortælle pointen først eller ser vi begivenhederne fra en bestemt vinkel, benytter vi fiktionstræk ’The hours’ begynder dog med et selvmord Live transmission af sport indeholder vidensfald, med mindre der er tale om ’aftalt spil’

Forløb Simpel linearitet Parallel-klipning Krydsklipning Kronologi centreret omkring en karakter Parallel-klipning Tematisk sammenligning Krydsklipning Handlingstråde mødes Kombinationer af ovenstående

Overordnet synsvinkel Suspense (Hitchcock) Modtager og fortæller ved mere end fiktive personer Snydfortæller Fortælleren ved mere end modtager og fiktive personer Overordnet synsvinkel Budskab eller tematik Evt. formidlet gennem hovedsynsvinkelbærer Projektuel synsvinkel Hovedpersonens projekt som vi identificere os med Perceptionel synsvinkel Subjektiv indstilling/kamera (POV)

Tematik Fortælleren fremstiller tematikken gennem de stilistiske og kompositoriske valg Som regel kan temaet opstilles som forholdet mellem to modsætninger Natur/kultur, liv/død, pels/pelsmode Tematikken kan desuden vises i andre genrer Journalistik, statistik, annonce etc. Det narrative er en måde at strukturere verden, en anskuelsesform som er medfødt ifølge visse narratologer

Komposition Fortælleren tilbageholder viden Virkning(reaktion) kommer før årsag(aktion) Et fortællemæssigt ’hul’ der først lukkes i løbet af fortællingen The Guardian udnytter kulturelle forventninger (fordomme) Optisk POV som metafor for projektuel synsvinkel Den ’afslørende’ total kommer til sidst

Storgenre Fakta og fiktion Institutionskontekst som afgørende for modtageren Forventninger (fordom) danner udgangspunkt for receptionen og betydningsdannelse Forventninger skabes af præ-tekst (programdesign, logo, intro, talehieraki) Skal udnyttes på nettet for at opnå troværdighed De etablerede mediers troværdighed smitter af

download SAS.mov British Rail.mov Guardian.mov Hvilke virkemidler benyttes og hvilken effekt har de for forståelsen af fortællingen ?

SAS reklame Snydfortæller manipulere årsag/virkning Kvinden drømmer hun vågner sent Elegant brug af rackfocus (hjælpen øjnes) Manipulation af årsag/virkning Kvinden afbryder manden og kigger efter uret Stilistisk brud med vektorer Screen direction Klip på kryds af centerlinjen Brud med realismen er typisk drømmesekvenser

British rail Intertekstuel reference (French connection) Stilistisk reference (biljagt genren) Snydfortælleren overdriver (modalisere) bytrafikken - spiller på formuleringen i sluttekster Parallelklipning (sammenligning af transportformer) Anti-klimaks (bilen stopper) i stedet for klimaks

Fakta fortælleformer Fortælleformerne opstod i tv- sammenhæng i opposition til: Den dramatiske film, melodramaet Sensations journalistikken ’Fortællende’ dokumentarfilm

Genrer Fra pressen overtog man genrerne: Nyhed (Oklahoma modellen vinder frem) Baggrundsreportage Biografi Portræt Stof-kategorier betinget af fortælleform portrættet indeholder ikke et livsforløb fra vugge til grav, det gør biografien til gengæld.

Troværdighed ’Vidensfald’ fravælges da der er tale om ’vidensformidling’ Kronologi indebærer vidensfald (’til sidst blev han så løsladt...’ dette er forbudt ifølge klassisk def.) Referatet som fakta-genre benytter kronologi, men benyttes sjældent i fx nyhederne

Forskelle Fakta Fiktion Direkte blik eller voice over Talehieraki Ingen subjektive indstillinger/kamera Vidensformidling Neutral stil (Realisme) Ingen selvbevidsthed Fiktion Ingen direkte henvendelse Flere fortællere kan modsige hinanden Subjektive indstillinger / kamera Vidensfald Ekspressiv stil Selvbevidsthed (modalitet)

Faktion Blandingsgenre Dokudrama (kendsgerninger formidlet gennem fiktion) Dramadok (opdigtet historie formidlet gennem fakta) ”Take the money and run”, Woody Allen 1969 Modaliserende brug af fakta fortælleformen (Dramadok)

Øvelse Vælg en af følgende overskrifter, så de passer til de 4 næste slides med billedforløb 1. Narrativ 2. Dokumentarisk 3. Formmæssig 4. Fornemmelse

A

B

C

D

?