Erik Skammelsøn

Genretræk, handling, personer, miljø, tid, symbolik Ophav ukendt Middelalderen Genretræk, handling, personer, miljø, tid, symbolik

Middelalderen Middelalderen i Danmark går fra ca. 1050 til 1536. Middelalder betyder noget i retning af mellemtid – altså en periode mellem to andre perioder. Det er en noget kedelig betegnelse, som historikere senere har hæftet på perioden, men heldigvis vidste folk i middelalderen ikke, at de ”bare” levede i en mellemtid! Middelalderen var nemlig fyldt med spændende billeder, magtkampe, skæbner, kærlighed og dramatik! Middelalderens mest kendte form for litteratur er folkeviser. Oprindeligt var folkeviserne en mundtlig genre. Omrejsende troubadourer (sangere) sang viserne til kædedans ved festlige lejligheder i middelalderens adelige miljøer. Troubadouren sang verset, og de dansende adelsmænd og -kvinder sang omkvædet. 

Folkeviser - undergenre Ridderviser er den største meget varierede gruppe. Nogle af har rod i ældre nordisk tradition, med fokus på ære, slægt og troskab, mens andre har rod i vesteuropæisk høvisk kultur, med fokus på ridderlighed.[ Overordnet set skildrer de adelens og riddernes liv, og er som regel centreret omkring socialisering og forholdet til slægten, gerne fortalt gennem kærlighedsplot Historiske viser handler om historiske personer eller begivenheder. De historiske forhold behandles frit og er ikke nødvendigvis korrekt gengivet. Trylleviser har en magtfuld naturånd som central figur, fx en trold, bjergmand, åmand, elverfolk el. lign. Det udspringer af middelalderens forestillinger om overnaturlige væseners og kræfters indgriben i menneskelivet, og er en afspejling af at naturens ødelæggende kraft var et eksistensvilkår for datidens mennesker. Tryllevisen indeholder mange overnaturlige forhold, fx gengangere, runer og hamskifte. Tema er normalt erotikken og overgangen fra barn til voksen, og fortællingen ender ofte sørgeligt fordi hovedpersonen ikke formår at træde ud af barndommen og ind i voksenlivet. 

Indhold Særligt danske folkeviser af den kanoniske støbning (fremover: folkeviser) har følgende træk: De er episke, altså beskriver et handlingsforløb Opbygningen er med strofer på to eller fire vers. Omkvædene, som muligvis er af nyere dato, følger til sidst. Omkvædene er enten nynnende lydord uden betydning en gentagelse af sidste vers eller ved at kalde ud til forsamlingen I sjældnere tilfælde kan der også dukke omkvæd op midt i viserne

Læseroller Sæt jer i læsegrupper på fire personer, hvor I skal skiftes til at have fire forskellige roller: Én læser afsnittet (se nedenfor). Én opsummerer handlingen i afsnittet. En giver afsnittet en overskrift, som alle skriver ned. Én prøver at forudsige, hvad der vil ske i det næste afsnit. Læs visen i følgende afsnit: Strofe 1 - 6 Strofe 7 - 11 Strofe 12 - 19 Strofe 20 - 26 Strofe 27 - 32 Efter hvert afsnit bytter I roller, så alle prøver alle roller. Lad jer ikke gå på af ord, I ikke forstår. Prøv at gætte på betydningen ud fra sammenhængen. (Og så kan I selvfølgelig også få hjælp ved at holde musen over ordet ...)

Overskrifterne Når I har læst teksten, skal I bruge jeres overskrifter til at gennemgå handlingen.

Tre akts modellen: Eksposition - hjemme, udrejse, problemet skabes Transformation - ude, mulighedsfelt, krise, problemet viser sig Konsekvens - Den onde eller gode lykke, problemet afsluttes (hjemme)

Analyse 1) Hvad er tekstens overordnede tema og konflikt? 2) Hvem er skyld i denne konflikt? 3) Karakteriser de tre hovedpersoner – hvem er skurk, hvem er helt? Hvorfor? 4) Slutningen – kunne det være gået anderledes? Hvordan? Vær opmærksom på, at I skal kunne beskrive følgende: Genretræk, handling, personer, miljø, tid, symbolik