Kapitel 8 Omkostningsbegreber Driftsøkonomi Kapitel 8 Omkostningsbegreber

Disposition 8.1 Omkostningsinddelinger 8.2 Offer-omkostninger 8.3 Særomkostninger 8.4 Omkostningsmæssig afhængighed 8.5 Omkostninger ved forenet produktion 8.6 Afskrivninger

8.1 Omkostninger Anskaffelse forbrug produktion afsætning Udgifter Produktionens værdi Indtægter Udbetalinger indbetalinger

Begreber Ind- og udbetalinger er objektive begreber Udgifter og indtægter er bogholderimæssige posteringer baseret på fordringer Omkostninger er det mindst objektive begreb Omkostninger kan opgøres på mange måder afhængig af formålet

Omkostningsbegrebet Ved opgørelsen af det regnskabsmæssige resultat Ved forbrugskontrol Ved lønsomhedsanalyser Ved valg mellem alternative muligheder

Regnskabsmæssige inddelinger af omkostninger Inddeling efter art, sted og formål Omkostningsarter (materialer, løn, gager, serviceydelser, IT-omkostninger, kontorudstyr, renter, husleje, porto, tlf., .) Omkostningssted (organisatorisk) Formål Produkter = omkostningsbærere (produkter, kunder, projekter) Produkt-direkte / produkt-indirekte omkostninger Fordelingsprincip = full-cost princippet Bidragsprincippet: Alene fordeling af de variable omkostninger Direkte variable omkostninger Indirekte variable omkostninger fordeles efter fordelingsnøgler

Regnskabsmæssige inddelinger, fortsat Stykomkostninger og kapacitetsomkostninger Knytter sig til en resultatopgørelsesmodel Stykomkostninger: Materialer og løn Særbestemte og sambestemte omkostninger Efter likviditetssynspunkt Kontante = Udbetalingskrævende Kalkulatoriske = Beregnede ikke-udbet.krævende Afskrivninger, beregnet husleje af egne bygninger, beregnet rente af anvendt egenkapital, beregnet driftsherreløn, Baserer sig på at produktionsfaktorerne tilfører produktionen/virksomheden værdi ved deres anvendelse Offeromkostninger / Opportunity cost, altså den bedst mulige anvendelse af en produktionsfaktor

Driftsøkonomiske inddelinger af omkostningerne Inddeling efter reaktion på beskæftigelses-ændringer Opdeling i faste, semivariable og variable omkostninger Hvor faste er de faste omkostninger? Hvad bruger vi opgørelsen af de faste omkostninger til? Hvorfor er de variable omkostninger interessante? Opgørelsen afhænger af disponeringsperiodens længde! Beslutningsrelevante og –irrelevante Påvirkes de af en bestemt handling? Faste / variable omkostningers beslutningsrelevans Sunk cost er allerede afholdte beslutnings-irrelevante og irreversible omk. Reversible og irreversible omkostninger Kan omkostningerne afvikles igen ved produktionsnedgang? Betydning for køb, leje, leasing Ansættelse / anvendelse af vikarbureauer Overenskomst / Tjenestemandsansættelse i det offentlige

8.2 Offeromkostninger Forbrugsdefinitionen (regnskabsmæssig) Omkostninger er det i penge vurderede forbrug af produktionsfaktorer, der er medgået til at gennemføre virksomhedens produktion og salg. Offerdefinitionen Omkostninger er det, man sætter til, dvs. det man ofrer, ved at gennemføre virksomhedens produktion og salg.

Offeromkostninger Offerdefinitionen kaldes også den beslutningsorienterede omkostningsdefinition Inkluderer det tabte dækningsbidrag ved den bedste alternative anvendelse Faste omkostninger indgår ikke (sunk cost) Afhængig af sammenligningsgrundlaget Brutto (VO + mistet DB) / netto (mistet DB) Mistet DB er opportunity cost

Eks. Sammenlign 2 alternativer: DB1 (alternativ 1) > DB2 (alternativ 2) Alternativ 1 er altså bedre Omskrivning DB1 = OMS1 – VO1 > DB2 hvorfor OMS1 > VO1 + DB2 D.v.s. omsætningen ved 1 skal kunne dække både De variable omkostninger og Alternativ 2’s DB

Offeromkostninger Driftsøkonomisk sammenligning af alternativer Absolut eller relativ fordelagtighed Nul-alternativet (altså sammenligningsalternativet er ingenting at gøre) Totalmetoden eller offermetoden Totalmetoden sammenligner 2 absolutte tal Offermetoden måler afstanden mellem alternativerne

Eksempel 1 p. 203 - totalmetode Alternativ 1 Produktion Alternativ 2 Udleje Forskel Omsætning 3.000.000 600.000 2.400.000 VO 2.000.000 DB 1.000.000 400.000 FO 550.000 Gevinst 450.000 50.000

Eksempel 1 p. 203 – offer-metode Omsætning 3.000.000 Variable omkostninger 2.000.000 Dækningsbidrag 1.000.000 Mistet DB ved udlejning 600.000 Difference 400.000 Lejeindtægt ved udlejning 600.000 Mistet DB ved produktion 1.000.000 Difference -400.000

Eksempel 2 p. 204 – Total-metoden Alternativ 1: Acceptèr ordren   Omsætning 76.000 Komponent-omkostninger 120 300 36.000 Andre omkostninger 32.000 I alt omkostninger 68.000 Dækningsbidrag 8.000 Alternativ 2: Salg af komponenter til markedspris 400 48.000 Variable omkostninger 12.000

Eksempel 2 p. 204 – Offer-metoden Omsætning   76.000 Komponent-omkostninger 120 300 36.000 Andre omkostninger 32.000 I alt omkostninger -68.000 Mistet DB ved salg 100 -12.000 Difference -4.000

8.3 Særomkostninger Hvad koster det en flervareproducerende virksomhed at producere en vare? Fordelingstankegang Omkostningskalkulation Fordeling af alle omkostninger (full-cost) Varens egenpris Årsags-tankegang Hvilke omkostninger kunne være sparet, hvis man ikke havde produceret varen? Varens særomkostninger eller specialomkostninger Offerbetragtning – sammenligning af de 2 alternativer: Varen med eller ikke med i produktionssortimentet Komme-til / Falde-fra kalkuler

Eksempel 4 –p. 207 Forudsætninger Enh.pris Vare A Vare B I alt Produktion 1.000 500   Råvareforbrug i kg 1.500 Råvareomkostninger 180,00 270.000 Maskintid pr. stk. (timer) 1 Maskintimer i alt Lønomkostninger 140,00 140.000 70.000 210.000 Samlede omkostninger 480.000

Eksempel 4 –p. 207 – Full-cost Full cost princippet   Fordeling I alt Vare A Vare B Råvarer 270.000 180.000 90.000 Løn 210.000 140.000 70.000 Afskrivninger 60.000 40.000 20.000 360.000 Egenpris pr. stk. 360,00

Eksempel 4 –p. 207 – Særomkostn. Falde-fra omkostninger ved ikke at producere Vare A   Enhed Pris/enhed I alt Råvarer (kg) 500 140,00 70.000 200,00 100.000 Råvarer i alt 170.000 Lønninger 1.000 140.000 Vare A's særomkostninger 310.000 Falde-fra omkostninger ved ikke at producere Vare B   Enhed Pris/enhed I alt Råvarer 500 140,00 70.000 Lønninger Vare B's særomkostninger 140.000

8.4 Omkostningers afhængighed Formel omkostningsmæssig afhængighed Jf. eksempel 4 vil en fordobling af Vare B’s produktion påvirke Vare A’s omkostninger efter full-cost princippet. Rent regneteknisk!! Reel omkostningsmæssig afhængighed Når flere varer er fælles om en variabel produktionsfaktor og dennes pris ikke er konstant Jf. eksempel 4 hvor råvareprisen falder Råvareomkostningerne er her en sambestemt omkostning

Eksempel 4 –p. 204/209 Forudsætninger Enh.pris Vare A Vare B I alt Produktion 1.000   Råvareforbrug i kg 2.000 Råvareomkostninger 170,00 340.000 Maskintid pr. stk. (timer) 1 Maskintimer i alt Lønomkostninger 140,00 140.000 280.000 Samlede omkostninger 620.000

Eksempel 4 –p. 207/209 – Full-cost Full cost princippet   Fordeling I alt Vare A Vare B Råvarer 340.000 170.000 Løn 210.000 140.000 Afskrivninger 60.000 30.000 Egenpris pr. stk. 340,00

8.5 Forenet produktion Forenede omkostninger/ fællesomkostninger Kan ikke fordeles Separate omkostninger Typisk pakke- og emballageomkostninger Hvordan separeres de forenede omkostninger? Restværdimetoden Baserer sig på at der er et hovedprodukt + biprodukt(er) Omkostninger til hovedprodukt er de samlede omkostninger minus salgsværdien af biprodukterne. Fordelingsmetoden Passende fordelingsnøgle?

8.6 Afskrivninger Vender vi tilbage til i forbindelse med investering/finansierings-delen Afskrivninger på tidsbasis og/eller ydelsesbasis Afskrivningsfaktorer A = Anskaffelsessummen S = Scrapværdien (Kassationsværdien) n = Levetiden Bt= Bogført værdi ved slutningen af år t dt = Afskrivning i år t i = Renten, skrevet som en decimalbrøk Tidsbasis: Maskiner og ejendomme afskrives normalt over tid Biler / rullende materiel afskrives normalt over både tid og anvendelse (kørte km) Råstofdepoter afskrives på ydelsesbasis, f.eks. Grusgrave (antal udgravede m3), oliekilder (1000 ton/tønder), kildevandsdepoter (antal hl), m.m.

Afskrivningsmetoder Progressive afskrivninger Lineære afskrivninger Fx ved samme beløb i rente og afskrivning i alle år Lineære afskrivninger Samme afskrivning i alle år Degressive afskrivninger Høj afskrivning i begyndelsen og herefter faldende

Rette linies metode Årlig afskrivning Bogført værdi ved årets slutning d = (A-S)/n Bogført værdi ved årets slutning Bt = A – (t/n*(A-S)) Gennemsnitlig årlig omkostning ((A-S)/n) + (i*((A+S)/2) Afskrivningsmodeller.xls

Rette linies metode 2

Saldometoden Skattemæssig procent 25% Beregnet procent p = 1 – (S/A)1/n = Afskrivningsmodeller.xls

Saldometoden 2

Annuitetsmetoden Afskrivning + rente = konstant Den årlige kapitaltjeneste Afskrivningsmodeller.xls

Annuitetsmetoden 2

De tre metoder sammen