Uddannelse som livschance og som krav Second Chance netværket 1. september 2010 – Lis Rom Andersen

Indhold Samfundsmæssige ændringer – Polariseringens trussel Fokus på uddannelsesparathed som kompetenceideal Udfordringer i den kommunale organisation og i samarbejdet med ungdomsuddannelserne Ungepakkens udfordringer Anbefalinger i forbindelse med eftersyn af folkeskolen

Polariseringens trussel Fra industrisamfund til innovationssamfund Individualisering Polarisering Uanede udviklings- muligeder Frie valg, skræddersyede uddan- nelsesforløb, udlandsophold etc. Uanede udskillelsesmuligheder Ulighed i sundhed og opvækstvilkår, Voksende restgruppe Integrationssammenstød Polariseret kriminalitetsbillede

Etiske & eksistentielle Kompetenceidealer Fællesskabets nødvendighed: Individ og fællesskab er hinandens forudsætninger Vi skal have alle med! Faglige Relationelle & innovative Kompetencer

Udviklingen af vejledningens indhold og former Individ- eller gruppefokus: Kan vejledningen være med til at understøtte individualisering og ensomhed ved at sætte fokus den enkeltes forudsætninger, mål og planer? Eller kan vejledningen understøtte dannelse af fællesskaber, hvor vi hjælper hinanden med at gennemføre uddannelsen? Funktionelt eller frigørende sigte? Kan vejledningen reduceres til et spørgsmål om at passe den unge ind på den rette hylde? Eller kan vejledningen også afdække det, der bør ændres i uddannelsesmiljøet?

Udfordringer i den kommunale organisation Er kommunale fællesskaber om UU en fordel eller spærrer det for løsninger? Kan der skabes en stærkere rød tråd gennem folkeskole, ungdomsuddannelse og vejledning? Kan det politiske miljø dedikeres til fælles uddannelsesmålsætninger og –organisation på tværs af arbejdsmarkeds-, social- og børne- og ungdomsudvalg? Kan ungdomsskoler, produktionsskoler, UU, folkeskoler og aktiveringsindsats finde sammen i nye fællesskaber?

Ungepakkens udfordring Ånden i Ungepakken er, at vi i kommunerne ikke slipper nogen – men fastholder ansvaret for de unge, indtil de er vel igennem en ungdomsuddannelse Stor udfordring, at vi skal udvikle tilbud til de, der ikke er uddannelsesparate Tankevækkende, at de mindst uddannelsesparate stilles over for de største krav til at navigere i forskellige systemer og tilbud

Anbefalinger til eftersyn af folkeskolen Gør uddannelsesparathed til resultatmål – og ikke snævre faglige mål Skab sammenhæng i reguleringen af dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser – gerne i et Børne- og Ungeministerium Skab kvalitetsfællesskaber for udvikling af fremtidens læringsmiljøer og overgangene imellem dem Opbyg videntrekanter mellem forskningsinstitutioner, professionshøjskoler og kommuner