Dialog som et strategisk arbejdsredskab - en konstruktiv model for landbrugets selvforvaltning

Hvorfor brugerinddragelse – kan man ændre fra formynderi til selvforvaltning???

Ja Fire forudsætninger: -Landbruget er et hårdt reguleret erhverv – derfor skal landbruget være mere udfarende, dagsordenssættende og samarbejdende med de lokale offentlige myndigheder

Ja Fire forudsætninger: -Landbruget er et hårdt reguleret erhverv – derfor skal landbruget være mere udfarende, dagsordenssættende og samarbejdende med de lokale offentlige myndigheder - Udfordringerne som landbruget står i og overfor er så store og grundlæggende kulturelt, historisk og politisk, at det kræver nye metoder for løsning

Ja Fire forudsætninger: -Landbruget er et hårdt reguleret erhverv – derfor skal landbruget være mere udfarende, dagsordenssættende og samarbejdende med de lokale offentlige myndigheder - Udfordringerne som landbruget står i og overfor er så store og grundlæggende kulturelt, historisk og politisk, at det kræver nye metoder for løsning -Planlægning er ikke et spørgsmål om man kan lide det, det er en betingelse, landbruget lære at bruge planlægningen strategisk og gå efter win – win situationer

Ja Fire forudsætninger: -Landbruget er et hårdt reguleret erhverv – derfor skal landbruget være mere udfarende, dagsordenssættende og samarbejdende med de lokale offentlige myndigheder - Udfordringerne som landbruget står i og overfor er så store og grundlæggende kulturelt, historisk og politisk, at det kræver nye metoder for løsning -Planlægning er ikke et spørgsmål om man kan lide det, det er en betingelse, landbruget lære at bruge planlægningen strategisk og gå efter win – win situationer -Der kan ikke etableres en bæredygtig og nyorienteret udvikling med mindre landbrugerne arbejder tæt sammen i de lokale områder

Vi prøvede på Mors

Modellen kræver at processen bliver designet så den er gennemskuelig, engagerende og lokalt forankret

Modellen kræver at processen bliver designet så den er gennemskuelig, engagerende og lokalt forankret at der er lokal organisatorisk opbakning hos såvel landbrug som kommunalbestyrelse/byråd – dvs. at alle nødvendige aktører involveres i processen fra starten at den lokale landbrugsorganisation vil være forankringsled og sekretariat for processen.

Rum for udvikling eller ’Det selvforvaltende Landbrug’ har som forudsætning at landbrugerne selv er indstillet på at bidrage til løsningen af de mangeartede spørgsmål og problemer som landbruget står over for – dels de der har nabomæssig og natur-/miljømæssig og derfor også politisk karakter men også de mere interne strukturelle og produktionsmæssige forhold..

På Mors startede projektet med en dialog mellem landbrugets organisationer, Nordvest Agro og Landscentret og kommunalbestyrelser og de amtslige myndigheder blev hørt.

Det første møde var organiseret med landbrugere fra to pilotområder. Det var landbrugsorganisationerne der inviterede til møde på Nordvest Agro Som indledere var dels øens Kommunaldirektør, der inviterede til samarbejde om Morsø Kommunes samlede udvikling og til samarbejde med specielt Teknisk Forvaltning og dels repræsentanter for landbruget.

Så blev processen sat i gang og den foregik ganske enkelt som et styret dialogmøde, hvor deltagerne i et par grupper diskuterede hvilke af landbrugets udviklingsspørgsmål de mente, man skulle starte med.

Blidstrup: –Stisystem Movtrup og Blidstrup –Landtorv Blidstrup –Naturplaner Movtrup og Blidstrup –Pjece om Blidstrup-områdets kvaliteter til tilflyttere Erslev: –Naturplaner Erslev –Jordfordeling –Erslev KO Arbejdsgrupperne arbejde i de to måneder og afleverede så følgende forslag til arbejdstemaer for kommende projekter.

Denne proces løste ikke problemerne, men viste at landbruget gennem at bruge dialogbaserede metoder, kan diskutere de store spørgsmål, kan udvikle strategier over for dem og blive en ligeværdig dialogpartner om den fremtidige udvikling.