Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget Jørgen E. Olesen

Drivhusgasser og internationale forpligtelser Kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O) samt CFC gasser er de væsentligste drivhusgasser, der medvirker til den menneskeskabte drivhuseffekt. Klimakonventionen blev vedtaget på miljøtopmødet i 1992 og forpligter industrilandene til at stabilisere udslippet af drivhusgasser. Kyoto-protokollen fra 1997 er en international aftale om reduktion af udledningen af drivhusgasser gennem en række mekanismer. EU skal reducere udslippet med 8% og Danmark med 21% inden 2008/12.

Danmarks udledninger af drivhusgasser Udledninger i mio. tons CO2-ækvivalenter per år. Drivhusgasserne har forskellig evne til at forårsage global opvarmning Metan (CH4) er 21 gange stærkere som drivhusgas end CO2 Lattergas (N2O) er 310 gange stærkere som drivhusgas end CO2

Danmarks opfyldelse af Kyoto-forpligtigelsen Det er regeringens målsætning, at forpligtigelsen fordeles på en afbalanceret måde mellem sektorerne. Der er fastsat et pejlemærke på 120 kr pr. ton CO2-ækvivalent, når initiativer skal vurderes. Emissionerne fra energisektoren og visse industrier reguleres ved omsættelige kvoter for udledningen. Det forventes, at de ikke-kvotebelagte sektorer (herunder landbruget) også bidrager, da der ellers skal ske en yderligere stramning af kvoterne.

Landbrugets udledninger af drivhusgasser

Udvikling i landbrugets udledninger af N2O og CH4 Effekt af vandmiljøplaner Samlet har vandmiljøplanerne ført til en reduktion i emissionen af lattergas på ca. 2,2 mio. tons CO2-ækv. I relation til Kyoto-protokollen har dette en værdi for samfundet på op til 260 mio. kr. årligt.

Modelberegnet kulstofindhold i danske mineraljorde Ændringen omkring 1990 skyldes forbud mod afbrænding af halm på markerne

Reduktionsmuligheder

Reduktionsmuligheder

Omkostningseffektive reduktionsmuligheder

Biogas Energi produktion (elektricitet og varme – substitution af fossile energikilder – afhænger af tilsætning af organisk stof til gyllen) Reduceret metan-udledninger (kræver også opsamling af metan fra lageret efter biogasreaktoren) Reduceret lattergas fra udbragt gødning i marken Hvis al husdyrgødning og al organisk affald udnyttes reduceres udledningerne med 1,3 til 2,3 mio. ton CO2-ækv/år afhængig af teknologi

Overdækning af gødningslagre Metanoxidation i flydelag øges ved stigende metankoncentration (overdækning øger metanoxidationen) Overdækning af gyllebeholdere er estimeret til at reducere emissionen med 10-50%, men optimering af luftskiftet kan formentlig øge metanoxidationen yderligere Lufttæt overdækning af faste gødningslagre kan stort set eliminere emissioner af metan og lattergas

Hyppig udslusning fra stalden Daglig udslusning af gødning fra stald til udendørs lager reducerer lagringstemperaturen (især om vinteren) og dermed metanemissionen. Daglig udslusning fra kvægstalde vil kunne reducere metanudledningen med op til 50%.

Konklusioner Metan og lattergas er de vigtigste drivhusgasser fra landbruget. Udledning af metan kan især reduceres gennem forbedret kvægfodring samt bedre håndtering af husdyrgødningen. Udledning af lattergas kan reduceres gennem mindskede N-tab samt forbedret gødningsanvendelse. Omkostningseffektive reduktionstiltag reducerer udledningen af flere drivhusgasser samtidigt og har andre positive sideeffekter. Kun få tiltag har umiddelbart omkostninger under 120 kr. per ton CO2-ækv. Reduktion af drivhusgasemissioner bør indgå som en del af godt landmandskab (grønne regnskaber).