Læreres vilkår for at udvikle en lokal naturfaglig kultur omkring natur/teknik - Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Advertisements

Fremtidens skole….. NATURFAG I FREMTIDEN Skolebestyrelsesmøde Skovvangskolen
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
1 NTS - visionen og knasterne…? Science-kommune-konference Horsens den marts 2010 Peter Norrild
Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Borgernes barrierer for brug af IT
‘rum for læring’ om program og indretning af studios
Et væksthus for børn og voksne
Qualifying In-service Education of Science Teachers Silkeborg
Reformmesse på Sofiendalskolen
Martin Krabbe Sillasen Videncenter for Didaktik
Evaluering af forsøgsskoleprojektet Læreruddannelsen i Aarhus
KOMpetenceMål i PraksIS
Historier fra et demonstrationsprojekt
Svømning i den danske folkeskole Pilotprojekt i tre danske kommuner Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Svømmeunion.
Skoler og uddannelse i verdensklasse Bertel Haarder Undervisningsminister Minister for nordisk samarbejde NHO’s årskonference, ”Kunnskapslandet Norge”,
NTS-centeret Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed - Fordi interessen for og kvaliteten af undervisningen i natur, teknik og sundhed.
En dansk personlig kommentar til forslag til læreplan i naturfag og til fysikk 1 og 2 Albert Chr. Paulsen, IMFUFA, Roskilde Universitet.
NOEA/Aalborg Universitet
Brug af progressionstræ i fagteam og netværk Martin K. Sillasen
Innovation og diversitet - Venner eller fjender i design og implementering af uddannelsesforløb Ole Ravn Christensen Annie Aarup Jensen Paola Valero Institut.
Netværksprojekt for fremmedsprogenes profil og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser.
1 Naturfagene i skolen? UVM’s road show febr.-marts 2009 Peter Norrild.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET HVORDAN UDVIKLER MAN LÆRERPROFESSIONALITET? PER FIBÆK LAURSEN.
Dansen omkring handicapbegrebet
AARHUS UNIVERSITET Centre for Science Education 27. marts 2009 Centre for Science Education Michael E. Caspersen Centerleder
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
De naturvidenskabelige kompetencer og erhvervsudviklingen – et samspil v. Udviklingschef Søren Ring, Region Hovedstaden.
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Om lærermangel i matematik og naturfagene.  Overordnede perspektiver  Naturfaglig tonet læreruddannelse – erfaringer fra udviklingsarbejder i CAND 2Martin.
Klostermarksskolen Strategi og visioner Visionsseminar 2008: 1)Værdianalyse 2)Visioner 3)6 Fokusområder 4) Prioritering 5) Arbejdsplaner Bestyrelsens.
iPads i sprogundervisningen – erfaringer fra forskning i praksis
Uddannelse mellem skole og praktik -Et aktionsforskningsprojekt på Social- og Sundhedsskolen Fyn Kvalitet i praktikken – så godt det kan være i EUD Workshop.
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Ipads i en skole i bevægelse Bente Meyer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København,
Hvordan lettes overgangen relevant
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Vellykket og visionær rehabilitering Hvad kræver det… mere? Åben opgavefordeling og systematisk pårørendeinddragelse 1.
Folkeskolereform 2014.
Virksomheders hverdagsstrategier Jørgen Gulddahl Rasmussen FIRM gruppen Institut for Erhvervsstudier Aalborg Universitet.
NETVÆRKSMØDE OM UU, FOLKESKOLE & UNGDOMSUDDANNELSERNE Forventninger, muligheder, udfordringer & handlinger i lyset af folkeskolereform og omlægninger af.
Koordinator Jette Bangshaab Åbningsseminar marts 2013 ”Teknologier i Borgernær Sundhed” University College Nordjylland.
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU’s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning.
O RIENTERINGSMØDE FOR KOMMENDE 0. KLASSE. D AGSORDEN Præsentation af Langsøskolen Fra børnehave til skole Ny på en skole Forventninger til forældresamarbejdet.
Indsæt billeder Klik på ikonet og indsæt et billede Billedbanken findes her: f60c93adc/ Vælg layout 1.
implementering af sprogbaseret undervisning
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
5 år med ESCO- hvad er erfaringerne og alternativerne? Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Susanne Balslev Nielsen,
Inklusion og inkluderende processer
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBAELT Arbejdsmøde den 8. november 2011.
LÆRERE ELEVER FORÆLDRE __________________ EKSEMPLER PÅ TILTAG En ledelse med fokus på naturfag - positiv naturfaglig kultur.
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
DATO: NAVN: INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET * Forestillinger om fremtidig professionspraksis på lærer- og diplomingeniøruddannelsen.
Kommuneqarfik Sermersooq Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Tryghed ved udskrivelsen
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 10. MARTS 2016 BIG BANG 2016 LEKTOR EMERITA HELENE SØRENSEN AARHUS UNIVERSITET AU HVAD KAN PISA BRUGES.
Genrepædagogik på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? 7. møde for SFL i professionerne Sprogbaseret pædagogik i praksis 4.
Tværinstitutionelt samar- bejde om børn og voksnes læring Partnerskabsaftale mellem Museum Vestsjælland og Pædagoguddannelsen UCSJ 1. Marts 2016 Children’s.
AKTIV HELE LIVET HJEMMEPLEJEN UNDERSØGELSE AF BRUGERTILFREDSHEDEN MED HJEMMEPLEJEN APRIL 2015.
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
Hvordan motiverer vi de unge?
© Fysik/kemididaktik. Peter Norrild & Martin Krabbe Sillasen (red. )
Forbedring af ældres tandsundhed på plejehjem i Aalborg kommune
Trivselsmålingens resultater og vores indsatser
Praktik. Censorformand: Niels Tange Lokaler: Århus: D2.02 Kbh: K5.18
Præsentationens transcript:

Læreres vilkår for at udvikle en lokal naturfaglig kultur omkring natur/teknik - Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Martin K. Sillasen Lektor på Læreruddannelsen i Silkeborg i fysik/kemi og natur/teknik Ph.D.-Studerende ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Ph.D.-projekt: Natur/teknik-læreres arbejdsvilkår 2

Plan Hvad karakteriserer den naturfaglige kultur? Præsentation af data Konklusion

Hvad er lokal naturfaglig kultur? En subkultur på skolen Skabes gennem løbende forhandling af fagopfattelser, værdisæt, normer og praksisformer med fokus på at realisere undervisning Dimensioner i analytisk perspektiv: 1.Eksisterende naturfaglig praksis 2.Sociale og organisatoriske forhold 3.De praktiske rammer for undervisning

NaTeKu-undersøgelsen 5

Design Spørgsmålene falder i 8 kategorier: 1) Forventninger til udviklingsprojektet 2) Personlige kompetencer og uddannelse 3) Lærer-til-lærer samarbejde 4) Undervisningspraksis 5) Undervisningsfaciliteter 6) Skole-hjem samarbejde 7) Kommunale ressourcer 8) Organisatoriske og økonomiske vilkår for faget Spørgsmålene har 2 perspektiver: 1) Hvordan opfatter lærerne deres egne vilkår 2) Hvordan burde det være ideelt set 6Martin Krabbe Sillasen:

EKSISTERENDE NATURFAGLIGE PRAKSIS

SOCIALE OG ORGANISATORISKE FORHOLD

PRAKTISKE RAMMER

Hvor ofte indgår…?

Konklusion Lærere vil gerne samarbejde med andre naturfagslærere I realiteten samarbejdes der oftest med andre lærere tæt på klassen Der er muligheder for at udvikle kollaborative kulturer gennem fx deltagelse i udviklingsarbejde Ledelsens engagement er af stor betydning for at udvikle en kollaborativ kultur Fagteamet eller fagudvalg er eksempler på konstruerede kollegialiteter, hvorfra en kollaborativ kultur kan udvikle sig

Konklusion Kommunale ressourcer kan støtte lokale initiativer, hvis lærerne er informerede om dem Teknisk rapport:

Design af NaTeKu 2 Ca. 30 spørgsmål der falder i 6 kategorier: 1) Forventninger til udviklingsprojektet: Blev de indfriet? 2) Lærer-til-lærer samarbejde: Hvordan har det udviklet sig? 3) Undervisningspraksis: Har den ændret sig? 4) Undervisningsfaciliteter: Er de blevet bedre? 5) Kommunale ressourcer: Er det blevet mere synlige? 6) Organisatoriske og økonomiske vilkår for faget: Har ledelsen fået en ændret betydning for fagets udvikling? 19Martin Krabbe Sillasen: