”Den største sorg i verden her er dog at miste den, man har kær” Hosekræmmeren ”Den største sorg i verden her er dog at miste den, man har kær”

Fra ”Kongens Fald”, af Johannes V Fra ”Kongens Fald”, af Johannes V. Jensen, 1900 (det moderne gennembrud) Real og metaplan Linje 552-553: ”(…) dengang Esben drog til Holsten, og bildte sig ind, at hun spinder på brudelagnerne.”

Analyse Miljø Personer Cecilia Esben Hosekræmmeren Moderen Mads Fortælleren

Litteraturhistorisk periode Indledningen: Beskrivelsen af landskabet Den materielle, forgængelige verden (faderens intentioner) > < en usynlig, åndelig og guddommelig verden (Cecilias verden)(Den person som var i stand til at sanse og fatte denne dybere bagvedliggende verden var kunstneren… den gode) Dominerende træk: Adskillelse (imellem Cecilia og Esben) Organismetanken, Esben og Cecilia er en organisme: Tanken om en fælles ånd (ofte udtrykt i naturen) der binder alt sammen. Mennesket søger at realisere sig selv gennem en personlig dannelsesproces (hjem/ude/hjem-struktur) Eksposition, Transformation og konsekvens En dyrkelse af følelser, fantasi og æstetik – Esben og Cecilias forhold

Perspektivering  Tematisering: (af græsk: thema = det opstillede, det påståede). Når man læser en tekst, bliver man først optaget af handlingen. Dernæst overvejer man, hvad det er, teksten og forfatteren egentlig vil fortælle én. Hvad er den dybere mening og grundideen – temaet – i historien? Ved fortolkning forstår man en helhedsopfattelse. Det betyder, at man giver udtryk for den dybere mening med teksten – altså forfatterens budskab og hensigt – og det udbytte, man som læser har haft af læsningen. Forud for det ligger analysen. Hvis den er grundig nok og man har fundet tilstrækkelig mange elementer her, er det muligt at lave en god fortolkning. Det vil sige, at man bruger resultaterne af analysen til at udtrykke en samlet forståelse af teksten – som hvis man fx efter en grundig analyse af grundvandet kan vurdere, om det vil være skadeligt eller ikke skadeligt at drikke vandet i de næste tyve år. Analysen er første trin til en tekstforståelse. Andet trin er fortolkningen. Tredje trin er perspektiveringen. Perspektivering vil sige, at man ser på en tekst i forhold til noget, som ligger uden for selve teksten. Det kan være i forhold til forfatterens liv eller til problemer, som er typiske for den tid, hvor teksten er skrevet, eller den tid, hvor teksten bliver læst. Eksempel på en perspektivering: Hvis man overfører temaet fra et folkeeventyr (der ofte handler om at blive voksen og om at finde sin egen identitet) til en nutidig problemstilling om unges konflikter med forældregenerationen. Teksten sættes dermed ind i en kontekst (af latin: contextus = sammenvævet), som uddyber læserens forståelse af den. Før man perspektiverer, har man lavet en analyse og en fortolkning af teksten for at få en samlet forståelse af den inden for tekstens ramme.