Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Fairness Begrebets oprindelse: ÅR 1900: Krav i UK Companies Act om at regnskaber skulle give et ”true and correct” view of the state of the comp. affairs ÅR 1945: Ændret til ”true and fair” Ikke anset for væs. ændring, men måske anset for at være en mere ærlig formulering Begrebet er ikke def. i UK lov, og Alexander (EAR 1993, 1, p. 60) konkluderer: en historisk undersøgelse giver ikke bidrag til fortolkning

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Fairness Eksport af ”true and fair view (TFV) til EU-landene Udkast til 4. dir. i 1974 TFV samme status/niveau som at følge spec. regler i direktivet Endelig udgave af 4. dir. i 1978 TFV overordnet ift. at følge spec. regler i direktivet Implementering i national lovgivning UK

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Fairness - bidrag fra 4. direktiv Ordlyd i 4. direktiv: UK: true and fair view DK: pålideligt billede Tyskland: Ein den Tatsächlichen Verhältnissen entsprech- endes Bild der Vermögens-Finans…… = direkte oversat: (regnskabet skal give...) et billede, som svarer til de faktiske forhold Spm.: Forskel mel. svare til faktiske forhold - true and fair? Alexander mener ja

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Fairness - bidrag fra 4. direktiv Fælles bestemmelse i 4. direktiv: true and fair override True and fair override = bestemmelser i 4. direktiv skal fraviges i særlige tilfælde UK ordlyd: that provision must be departed from Tysk ordlyd: der betreffenden Vorschrifft [muss] abgewichen werden MEN forskel i opfattelsen af, hvad det er der skal ændres: kun noterne eller selve tallene i bal. og resultatopg.

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Fairness - implementering i nat. lovgivning UK: Bal. og res.opg. skal ”give a true and fair view” = direkte fra direktivteksten TF-override: UK fortolker 4. dir. til at tallene i bal. og res.opg. skal ændres fra det, som fremkommer ved brug af direktivets specifikke bestemmelser til det, som anses nødvendigt for at opnå et retvisende billede = MEGET tydeligt indskrevet i UK Companies Act Konklusion: Et meget frigjort begreb - plads til skøn

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Fairness - implementering i nat. lovgivning Tyskland: (Ekstra sætning indsat) Ein den tatsächlichen Verhältnissen entsprechendes Bild unter Beachtung der Grundsätze Ordnungsmässiger Buchführung (GoB) = Retvisende i overensst. med princ. for ordentlig bogføring GoB består af alle de principper og regler, som ikke er kodi- ficeret i lov. Omfatter generelt kun de regler, som har udviklet sig i/fundet vej til regnskabspraksis (”god regnskabsskik”) Dvs. regnsk.aflægger har ikke frie hænder til at bedømme om regnskabet er retvisende - det er kun retvisende, hvis det indeholder det, som (loven +) GoB anviser

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Fairness - implementering i nat. lovgivning Tyskland (fortsat) TF-override: Ej indskrevet i tysk lov! Hvis der er regler/regnsk.princ. i loven = de skal følges - de er nærmest defineret som værende retvisende! Giver brug af spec. regler i loven i særlige tilfælde ej et retvisende billede (som fastlagt i GoB) kræver loven oplysn. i noterne, men fravigelse er ikke muligt i bal. og res.opg. Konklusion: et meget bundet begreb - ingen plads til skøn

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Fairness USA ordlyd: Present fairly….in conformity with generally accepted accounting principles US GAAP = bredere begreb end GoB: omfatter alle regler og principper formuleret eller ej (kodific. regler + GoB + hvad der i øvrigt må anses for nødvendigt for at give brugerne relevant og pålidelig information). Lighed med tysk system: Ingen TF-override Hvis der er regler/regnsk.princ. i standarder, som er anerkendt af SEC = de skal følges

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Fairness Opsummering: UK: har jeg gjort det som loven eller autoritative std. siger? => Ekstra selvstændig overvejelse: er det retvisende i forhold til brugernes beslutningssituation? USA: Har jeg gjort det som autoritative std. siger? => Det er retvisende Ej reguleret i std.: overvej alle relevante regler og principper - herunder hvad der udledes fra framework m.v. og træf et valg som bedst tilgodeser brugernes informationsbehov Tyskland: har jeg gjort det som loven siger? => Det er retvisende Ej reguleret i lov: Er det i overensstemmelse med GoB? => Det er retvisende

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Forsigtighed I lande, hvor skattereglerne har stærk indflydelse på det eksterne årsregnskab (Tyskland, Østrig, Italien m.fl.) vil virks. forsøge at reducere overskuddet for at red. skattebet. => tendens til at vælge forsigtige målinger ”Accepteres” af kapitalindskydere fordi disse primært er banker/kreditorer som beskyttes af ”rock-bottom” tal Accepteres af skattemyndighederne fordi forsigtige målinger reducerer skøn og fordi man ønsker at understøtte virks. som en fortsat arbejdsgiver og skattebetaler

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Forsigtighed Eks. på tysk selskabs forsigtighed (BASF 98-00) N&P p.36: Mat. anl.akt.: saldoafskr., MEN skift til lineære hvis højere Goodwill amortiseres typisk over 5 år Udlån til kostpris (fremfor dagsværdi) Entreprisekontrakter: faktureringsmetoden Varebeholdninger: laveste værdi af kost eller marked Varebeholdninger: primært brug af LIFO-konvention Hensættelse til udsat vedligehold. som udf. indenfor 3 mdr. Langfristede valutaakt.: omregnes til evt. lavere bal.dagskurs Langfristede valutapas.: omregn. til evt. højere bal.dagskurs

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Forsigtighed I ikke-skattepåvirkede lande sker typisk en mere balanceret afvejning af periodiseringsprincippet (begivenheder - både positive og negative indregnes i den periode, de opstår) og forsigtighedsprincippet Solomons (1989): ”..prudence is a characteristic of persons, not of information. It does not belong in a list of fundamental accounting concepts” ASB (1991): ”..prudence should be an attitude of mind deno- ting a careful assessment of all uncertainties and a vigilance to possible risks rather than a systematic measurement bias. Ideally the exercise of prudence results in a degree of scep- ticism about the results of uncertainty that exactly counteracts any tendency to optimism

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Forsigtighed Prudence Predictive Completeness NeutralityConformative Substance over form Faithful representationMateriality Understanda -bilityReliabilityRelevanceComparability Qualitative characteristics Underlying assumptions: - Accrual Basis - Going concern Periodisering og forsigtigheds ”status” i IASBs framework

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Forsigtighed Case study fra 1989 (Simmonds and Aziéres ref. i Walton p.20) Touche Ross kontorer i 7 lande fik samme data om en virks., og blev bedt om at lave regnskabet forudsat a) valg af praksis, træffes ud fra, hvad der anses som normalt i landet b) valg træffes for at maximere årets resultat og c) valg træffes for at minimere årets res. (beløb i mio. ECU) Max.Mest sandsynligMin. Belgien Tyskland Spanien Frankrig Italien Holland UK

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Forsigtighed - Lovpligtige reserver Helt frem til 1990 krævede AL §111 opbygning af en lov- pligtig reservefond, som ikke kunne bruges til udbytte Krav: hvis lovpl. res.fond henlæg 10% af årets overskud Hvis lovpl. res.fond > 10% men henlæg 5% Ophævet i DK 1990, men stadig kendt i flere Europæiske lande samt i Japan Formål: at tvinge virksomhederne til at konsolidere sig for at give kreditorerne ekstra sikkerhed

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Hensættelser I 1996 lave Albani en hensættelse til ”imødegåelse af strukturelle omlægninger såvel på det markedsmæssige som på det produktionstekniske og emballagemæssige område” Konklusion: Indkomstudjævning (”smoothing”) Lande præget af forsigtighed: OK Lande med fokus på periodisering: der skal være en forplig- telse på balancedagen i forhold til 3. mand Saldo primo Årets hensættelse Årets anvendelse

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Måling Hvis årsregnskabet opgør skattegrundlaget => ønske om så sikre målinger som muligt, dvs. med færrest mulige skøn => kostpris Følges f.eks. strikte i Tyskland, hvor opskrivninger ej er tilladt Også hovedregel i USA (årsag ej skat, men børskrakket i 29) Frankrig: visse opskrivninger tilladt, men benyttes ikke, da dette vil medføre forøget beskatning (Undtagelse: tvungne, men skattefrie opskrivn. i 78/79) UK: ”A chaotic state of affairs” Holland: eksperimenteret med genanskaffelsesprisregnsk.

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Koncernregnskaber/konsolidering Varierende tidspunkter for indførelse af koncernregnskaber: USA: kendt før alm. praksis i 1920 UK: krav fra børsen for nye selskaber i men ej krav i selskabsloven fra 1928, bl.a. ej ønsket af revisorforeningen! Holland: fremkom tidligt (30’erne) Tyskland: krav i AL i 1965 for ”public companies” dog ej krav om konsolidering af udl.selskaber + spec. goodwill beh. I 1985: 7. Direktiv Frankrig: lovkrav i Før anbefalinger som ej blev fulgt Bel. og Spanien: konc.regnsk. sjældne før 1980 Italien: krav fra før kun anbefalet

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Koncernregnskaber/konsolidering Nu ikke så stor modstand mod brug af angelsaksisk inspir. regler for koncernregnskaber i de kontinentaleurop. lande Årsag: Grundlaget for beskatning og udlodning er selskabsregnsk. - dvs. ikke koncernregnskabet. => plads til at andre bruger- grupper kan få deres informationsbehov opfyldt. Her står investorerne først for. De vil være interesserede i den økonomiske stilling i hele den enhed de har investeret i => pres mod investororienterede regler + multinat. virksomheder som søger kapital internationalt => pres mod intl. investororienterede regnskabsregler

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Ensartethed og kontoplaner Ensartethed forekommer indenfor: opstilling/præsentation, principper og oplysninger UK: før 4.direktiv: få retn.linier om opstilling, få lovmæssige krav om principper og oplysninger - dog regulering af indregn. og måling i standarder Tyskland: nationale kontoplaner under 1. og 2. verdenskrig, men forladt senere. Tilbage blev dog faste måder at opstille regnskabet på og faste principper Eksport af opstilling til øvrige EU-lande via. 4. Direktiv Frankrig: Plan Comptable Général: meget detaljerede regler (lignende findes også i Belgien, Spanien og Italien) USA: stor ensartethed via detaljerede std. - dog flexibilitet i opstilling

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Opstilling/Præsentationsform FunktionsopdeltBeretningsform (vertikal)US FunktionsopdeltBeretningsform (vertikal)UK Artsopdelt (primært)Beretningsform (vertikal)Tyskland ArtsopdeltTo-sidet kontoformFrankrig Omkostningspræs.FormLand Resultatopgørelsen FaldendeTo-/en-sidet kontoformUS StigendeBeretningsformUK StigendeEn-sidet kontoformTyskland StigendeTo-sidet kontoformFrankrig LikviditetsordenFormLand Balancen Typiske opstillingsmåder:

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Hvorfor relevant at klassificere regnskabssystemer fra forskellige lande? Kan opsummere spredte data om intl. forskelle Kan give en fornemmelse af regnskabssystemet i ét land ud fra analogislutninger fra andre Kan estimere vanskeligheder ved harmonisering Kan (hen ad vejen) illustrere fremskridt indenfor harmonis. Kan forudsige pot. problemer ved at analysere lignende lande Kan identificere, hvor der skal ledes efter sammenlignelige lande, som måske allerede har løst et problem, man står overfor

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Klassifikationstyper Ydre (extrinsic classifications): Brug af ydre faktorer - dvs. Karakteristika forskellig fra regnskabspraksis - til at klassificere et lands regnskabssystem = deduktivt Indre (intrinsic classifications): Undersøger anvendt regnsk. praksis for at klassificere regnskabssystemet = induktivt

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Ydre (extrinsic classifications) Müller 1967 (pioner): regnsk.regler er produkt af økonomiske, politiske og andre kræfter => harmonis.behov? Kulturelle klassifikationer: Grays brug af Hofstede ”Influeringszoner”: klas. ud fra en vurd. af hvem, der er under indflydelse af hvem Fortsætter ----->

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Ydre (extrinsic classifications) Klas. ud fra måden regulering foregår på (Puxty et al 1987) - Liberalisme: markedet bestemmer suverænt - Legalisme: staten regulerer ud fra egne opfattelser/princ. - Associationism: reg. sker gennem interesseorg., som er dannet for at fremme gruppens interesser - primært styret af markedsbehov - Corporatisme: reg. sker gennem interesseorg., men styret ovenfra af statens opfattelse af hvad der er rigtigt USA: elementer af legalisme og associat. (den sidste underlagt den første) UK: primært associationism Tyskland: primært legalisme Sverige: corporatisme

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Indre (intrinsic classifications) Clustering = rå empirisme uden forudgående hypotese- generering (Da Costa 1978 og Nair & Frank 1980) Nobes sarkastiske kommentar: “ The use of this approach leads... [Da Costa] to conclude that the country least like the UK group is the United States. In other words accounting in Uruguay or Ethiopia is considered more like accounting in the United Kingdom than accounting in the United States is. While this may be a statistically sound result from the Price Waterhouse data, it is clearly a very inaccurate representation of the real world."

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Indre (intrinsic classifications) Nobes 1983 (baseret på data fra før 4. direktiv!) A priori model, som skal bruges til at sammenligne statistiske resultater med Opstiller liste over de kendetegn ved et lands regnskabssystem, som formodes at give anledning til fundamentale forskelle mellem landene Basis herfor: besøg, interviews, litteraturstudier => 9 faktorer/variable (heraf benævnes 2/(3) som forklarende og 7(6) som har med regnskabspraksis at gøre)

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Indre (intrinsic classifications) - Nobes 1983 No standard format Compulsory plan 9) Uniformity No smoothingSmoothing8) Provisions GlobalLocal / domestic SomeRare7) Consolidation UsedSupple- mentary SmallNo6) Replacement cost Many exceptions No exceptions5) Historical cost Accrual dominance Heavy conservatism 4) Prudence Practices No linkClose link3) Tax Lack prescriptions Detailed2) Law IndividualsInstitutionsBanks/revenue1) Users Explanatory 3210

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Indre (intrinsic classifications) - Nobes Total Practices Uniformity Provisions Consolidation Replacement cost Historical cost Prudence Explanatory Tax Law Users Nether- landsJapanUSUKGermanyFrance

Intl. regnsk.aflæggelse og revision - Institut for Regnskab, Frank Thinggaard Væs. intl. forskelle, klassifikation af ekst. regnsk. Indre (intrinsic classifications) - Nobes 1983 Forskelle mellem lande: Konklusion fra Nobes: klar angelsaksisk tradition, som står overfor centraleuropæisk. Se ”stamtræ” i N&P figure 4.3.