Fagets baggrund og formål

Præsentationer af emnet: "Fagets baggrund og formål"— Præsentationens transcript:

1 Fagets baggrund og formål
Baggrund: Mange stud. vil komme til at arbejde i internat. miljøer som revisorer, øk.medarb., controllere eller lignende Målgruppe: Studerende indenfor regnskab og revision som ønsker at udvide deres nationale kendskab til intl. kendskab Formål: At udvide de studerendes horisont, så de bedre er i stand til at forstå og til at indgå i det intl. miljø, som de bliver del af - samt til at sætte DKs regulering og position I perspektiv Undervisningsmål: at opnå forståelse for vigtigheden af at have et intl. fokus indenfor eksternt regnskab og revision at opnå kendskab til nogle af de vigtigste intl. forskelle + kilder at få et nærmere kendskab til reguleringen i væs. udvalgte lande som USA, UK og Tyskland at få forståelse for harmonis.tiltag inden for IASB og IAPC

2 4 grunde til at kendskab til intl. regnskabsaflæggelse er vigtigt
Komparativ begrundelse Historisk begrundelse Harmoniserings begrundelse Multinational (praktisk) begrundelse

3 Komparativ begrundelse
Erfaringsudveksling: lovgivere, standardsettere og virks. henter inspiration og erfaringer fra hinanden Naturlig tendens til at hente erfaringer fra vigtigste handels- partnere, som også naturligt er lande, som man er kulturelt forbundne med => Angelsaksiske lande har influeret hinanden Skandinaviske lande har influeret hinanden Europæiske lande (med samme sprogbaggrund) har influeret hinanden Kendskab til hvad andre lande har gjort har været helt centralt ved vedt. af ÅRL af 7.juni fremover ved fortolkn.

4 Historisk begrundelse
Forskellige lande har bidraget til udviklingen af eksternt regnskab gennem tiden - kun ved at kende disse udgangs- punkter fås forståelse for, hvorfor ”produktet” ser ud som det gør, hvem der er drivkræfter osv. Italien: det dobbelte bogholderis princip I det 19. århundrede: UK I det 20. århundrede: USA I det 21. århundrede?: Forenede kræfter - eller ”wholesale adoption of American accounting principles”

5 Harmoniseringsbegrundelse
Hvis non-US lande vil lave effektive transaktioner på tværs af landegrænser, og hvis de ikke vil acceptere en regulering dikteret af verdens største kapitalmarked, må de finde sammen og skabe harmoni i deres regnskabspraksis Def. harmonisering: en proces, hvor regnskabspraksis samordnes ved at der sættes grænser for deres variations- muligheder = reducere forskelle i regnsk.aflæggelsen mellem lande sådan at intl. sammenligninger af regnsk. ikke hindres Def. standardisering: anvendelse af nøjagtigt de samme regler

6 Multinational begrundelse
Når virksomhederne flytter funktioner til udlandet følger der et finansierings- og rapporteringsbehov i hælene Årsager til flytning af funktioner: omk.reduktion, mindre følsom- hed overfor valutakursændr., bedre opfyldelse af lokale kunders behov, rådighed af arbejdskraft og øvrige ressourcer => udviklingen i markedet for varer og produktionsfaktorer følges ofte parallelt af udviklingen på de finansielle markeder: flere og flere virksomheder deltager på de internat. kap.- markeder

7 Multinational begrundelse
Årsager til at multinat. virks. deltager på intl. kap.markeder: Langsigtede (strategiske) årsager Forøge interessen i virks. produkter fordi virksomheden ved børsnotering i udl. signalerer længerevarende tilknytning Knytte kunder tættere til virks. - de kan blive investorer i virks. Mere favorable finansieringsvilkår på udl. kapitalmarked Udvidet investorbase - visse investorer kan kun nås gennem udl. børsnotering Holde sig gode venner med politikerne i udl.

8 Multinational begrundelse
Årsager til at multinat. virks. deltager på intl. kap.markeder: Grad af synlighed Krævede informationer til kapitalmarkedet => øget opmærk- somhed fra finansverdenen og pressen => øget opmærksom- hed på virks. produkter, ledelse m.v. Begrænsning i nationalt marked Stor forskel i aktiekultur fra land til land => store kap.udv. kan være for stor en mundfuld for hjemme(kapital-)markedet Kundeorientering Virks. er sat i verden for at opfylde behov. Hvis investorerne ønsker at have udl. invest. i deres porteføljer er det naturligt at virks. imødekommer dette på det marked, som har behovet

9 Har virks. flyttet funktioner til udl?

10 Deltager virks. på intl. kap.markeder?

11 Deltager virks. på intl. kap.markeder?

12 Illustration af intl. forskelle
Daimler-Benz ved børsnotering på NYSE 1993 Stockholders Equity (German GAAP) Appropriated retained earnings Long-term contracts Goodwill and Acquisitions Other differences Stockholder Equity (US GAAP) Difference Group Income (German GAAP) Change in appropriated earnings Long-term contracts Goodwill and acquisitions Other differences Group Income (US GAAP) Difference (from Peter Walton, Alex Haller and Bernard Raffournier, International Accounting, Thomson 1998, p tal i mio. DEM)

13 Valg af lande til undersøgelse
Baseret på bl.a. øk.betydning (andel af verdens 50 største virks., største kapitalmarkeder), størrelse af revisorprofession, grundlæggere af IASC udvælger N&P følgende væs. lande til nærmere gennemgang: 1) USA 2) UK 3) Tyskland 4) Frankrig 5) Holland 6) Japan 1), 2) og til dels 5) tilhører angelsaksisk tradition/familie 3), 4) og 6) tilhører central europæisk tradition/familie

14 Årsager til intl. regnsk.problem - Kilde Walton m.fl. (1998, s.2)
Regnskabsmæs. forskelle I præs., indregning og måling I opfattelser og fortolkninger Forskellige regnskabsprincipper Forskellige formål med ekst.regnskab Lande-specifikke sociale, økonomiske og kulturelle omgivelser

15 Kilder til intl. forskelle: kultur
Kultur: det dybtliggende program (styresystem), som inde- holder regler og begrænsninger for, hvordan mennesker vil agere i konkrete situationer = samling af basale værdier Hofstedes 4 grundlæggende dimensioner (præference for): Individualisme Kollektivisme Stor afstand til magten - Lille afstand til magten Stærk aversion mod usikkerhed - Lille aversion mod usik.hed Maskulinitet Feminimitet

16 Kilder til intl. forskelle: kultur
Hofstede brugt af Gray til at udlede kulturdimensioner inden- for regnskab (præference for): Professionel dømmekraft - Lovgivningsmæssig kontrol Ensartethed - Fleksibilitet Forsigtighed - Optimisme Lukkethed - Åbenhed

17 Kilder til intl. forskelle: kultur
Statutory control Professionalism Uniformity Anglo-American Nordic Germanic More devel. Latin Japan Near Eastern Less devel. Asian African colonial Flexibility

18 Kilder til forskelle: kultur
Secrecy Transparency Conservatism Anglo-American Nordic Germanic More devel. Latin Japan Near Eastern Less devel. Asian African colonial Optimism

19 Kilder til intl. forskelle: juridisk system
Common law: Få kodificerede regler - gældende ret udledes gennem retspraksis (case laws) => regnskabsregler udformes i væs. omfang af regnskabs- professionen selv - evt. i form af standarder Romersk ret/kodificeret lov: Loven tager stilling - ud fra forestillinger om, hvad der er retfærdigt og moralsk rigtigt, opstiller loven regler for korrekt opførsel => regnskabsregler er i væs. omfang nedfældet i loven

20 Kilder til intl. forskelle: juridisk system
Common law versus Kodificeret lov UK Tyskland US Frankrig AUS Japan CAN Holland NZ Spanien DK

21 Kilder til intl. forskelle: finansieringskilder
Men ejerkredsen er også vigtig - f.eks. er banker ofte aktio- nærer i Tyskland, fondseje og stiftere som storaktionærer er ret almindeligt i DK => påvirker behovet for ekstern rapportering

22 Kilder til intl. forskelle: finansieringskilder
Stærkt kapitalmarked med mange spredt ejede virksomheder: => ej adgang til insider information => presser virks. til at give oplysninger af en sådan kvalitet at virks. øk.situation og udvikling kan bedømmes og sammen- lignes + pres for revision => periodiserede regnskaber baseret på realisme fremfor forsigtighed (hvor god er virks. økonomiske sit. egentlig) => adskille finansielt regnskab og skatteregnskab => behov for vurderinger => behov for eksperter => stærk revisorprofession

23 Kilder til intl. forskelle: finansieringskilder
Lande med stor kredit-/bankfinansiering og lille kapitalmarked: => væs. kapitalindskydere har allerede adgang til information => ikke så stort behov for ny (investor-)information + information mere rettet mod at beskytte kreditorer og for at opfylde statens behov for at få et grundlag for at opkræve skat => ingen adskillelse mellem finansielt og skatteregnskab => regnskaber bør være forsigtige (er virks. økonomiske situation god nok - hvordan ser worst case ud) => mindre behov for vurderinger => mindre behov for revisorer

24 Skattesystemets indflydelse på regnskabsmæssige målinger
Det finansielle regnskab er stærkt influeret af skattereglerne i Tyskland (og i Frankrig, Belgien, Italien, Japan) Massgeblichkeitsprinzip: bindingsprincip. Det virks. gør i det finansielle regnskab er bindende for skatteregnskabet => optioner udnyttes for at minimere skattemæs. overskud Undtagelse i Tyskland (siden 1998): børsnot. konc.regnsk. I USA, UK og andre angelsaksisk inspirerede lande - f.eks. DK - er der næsten ingen bindinger fra skatteregnskabet Undtagelse i USA: Brug af LIFO i skatteregnskabet kræver brug i årsregnskabet

25 Kilder til intl. forskelle: skattesystemets indflydelse på regnskabsmæssige målinger
Lukkethed - Færre oplysninger Åbenhed - Mange oplysninger Conservatism - Forsigtighed - Transaktions basis - Få immaterielle aktiveres - Skattebindinger Optimisme - Periodisering - Fair value - Mange immaterielle aktiveres - Ingen skattebinding Ensartethed Fleksibilitet Lovgivningsmæs. kontrol Professionalisme Bank/Stats investor/udlåner Kapital marked investor

26 Kilder til intl. forskelle: Revisorprofessionen
Gamle og stærke professioner i UK og USA - Nye og svage professioner i Tyskland og Frankrig 10 1932 Tyskland 16 1942 Frankrig 335 1887 US 116 (40 i praksis) 1880 UK Medl. (tusinde) Grundlagt Til dels på grund af svag profession i Tyskland har lovgiverne taget over => kodificeret lovgivning m.v.

27 Kilder til intl. forskelle: Særlige begivenheder
I flere lande har økonomiske begivenheder og skandalesager medført krav om ændringer i regnskabslovgivningen Aktuelt i 2002 er i USA Enronsagen, hvor børstilsynet SEC har krævet, at der oprettet et privatsektor-organ som skal sikre, at regnskabsstandarder overholdes. Desuden høres røster om at regnskabsreglerne bør være mere forsigtige. Samme reaktion fulgte i hælene på børskrakket i 1929 i USA, men ikke i UK, da deres kapitalmarked ikke blev rystet i samme grad. Det er formodentlig en væs. årsag til at der selv mellem disse lande er forskelle i regnsk.aflæggelsen

28 Vigtigste aktører på int. kap.markeder

29 For hvem er udl. investeringer relativt mest vigtige?