Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
Advertisements

Jordforurening i Region Nordjylland
Introduktion til kriterium 4 Partnerskab og ressourcer Excellence netværk 2004 Jørgen Kjærgaard.
Konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark Bæredygtig planlægning af golfbaner Plan- og proceskonsulent Morten Weile COGITA.
Kapitel 2.
Klima og bæredygtighed
Trylleskoven Strategisk Miljøvurdering og Forundersøgelser vedr. natur Solrød Kommune, 30/
Det er over 20% af vores totale udledning af drivhusgasser
SWOT - Hvad er det? Strategisk værktøj til afdækning af:
Skifergas - Hvad mener DN
Vandindvinding og natur
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
Morten Steen - Jord-Erfa-Midt
Strategisk miljøvurdering af råstoffer
VVM status og udfordringer Per Christensen Aalborg Universitet NATURRÅDET.
Forskning i affald og ressourcer
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
VVM og Miljøvurdering Biogasanlæg øst for Brande Borgermøde den 20. oktober 2014.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen retlig.
Klimatilpasning som vækstdriver - regionen har en vigtig rolle Dorthe Selmer, vicekontorchef i Regional Udvikling ,
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv Alle har ret til en rig natur.
Gør modspilleren til medspiller Landmændene, myndigheder, naturfredningsforeningen, m.fl. Irene Wiborg Videncentret for Landbrug.
Bæredygtig økonomi Kun revisitation på plejecenter hvert fjerde år – bortset fra særligt ”dyre” borgere.
Rummelig VVM’er for konkrete projekter
Miljøvurderingsdag ’13 KBH Morten Løber 28.augj 13 Væsentlighed set fra erhvervslivets synspunkt Morten Løber DI.
Ydernumre Grundkursus for samarbejdsudvalgsmedlemmer 2009.
Råstofindvinding De nye miljøvurderings redskaber 21. August 2013 Anne Merrild, MSc, PhD DCEA, Institut for Planlægning Aalborg Universitet Miljøvurderingsdag.
20. AUGUST 2014 MILJØVURDERINGSDAG 14 1 Miljøvurderingsdag 14, Aalborg Afbødning og overvågning i VVM Lars Overgaard Jørgensen COWI Visionsvej
Krydsfeltet mellem MV og VVM - Hvordan håndteres det i praksis? v/Anne Merrild, DCEA, Aalborg Universitet.
Afkobling og integration Tiltrædelsesforelæsning Fredag d. 7. Juni 2002 Per Christensen.
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
Ed - fasen Lokal Politiet EN BESKRIVELSE AF PROBLEMET (f.eks. Belyse problemets karakter, og omfang,. Undersøge hvem der er/ kan være medinteressenter.
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
Nyt fra forskningen – om initiativer og ny viden om miljøvurdering
1 Planlægning for biogasanlæg. 2 Spørgsmålet er….. Restprodukter fra produktion og forbrug skal minimeres og genanvendes Fremtidens biogasanlæg kan fremstilles.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
PROCES OG TIDSPLAN Godkendelse af forslag i Byrådet den 22. april Offentlig debat i maj og juni måned Udstilling i Utzon Centeret Endelig godkendelse.
Camilla Sulsbrück og Gerald Hyde Miljøvurderingsdag, august 2013
Sven Allan Jensen as Perspektiver i forhold til regional og kommunal planlægning Den regionale dialog Den regionale erhvervsudviklingsstrategi Den regionale.
Sustainability for Design: Lecture 7 Spring 2011 Sanne Vammen Larsen, DCEA Opsamling på sessionen: Rummelighed i VVM København Miljøvurderingsdag 2014.
Jord-ERFA-Midt Den 11. december 2014
Natur og Miljø’s opgaver i Region Sjælland Miljø, Natur og plan (bl.a. myndighed) Råstoffer (myndighed) Lokal Agenda 21 Jordforurening (myndighed) Kommuner.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Udledninger og råderum
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Kommunernes behov (for pejledata og potentialekort) til planlægning og administration. Miljøingeniør Jens Christian Roesen Nielsen, Hjørring Kommune. Geolog.
Råstofindvinding under grundvandsspejlet –
Motivation for gylleseparation
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Dato: Dok.nr. Titel: Det nye samarbejde Høringer v/Vibeke Volmers.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Arealanvendelse – Hvilken.
Jordvarme og grundvandsbeskyttelse – et spørgsmål om plads….
ETV i praksis Hvem gavner ETV? - Eksempler fra landbrugssektoren Præsenteret på DANETV ekspertgruppemøde i Taastrup, 3. marts 2009 Thorkild Q Frandsen,
Dansk Supermarked i korthed
Får vi Bæredygtige hospitaler? Lars Kaalund/Orbicon Bæredygtighedskoordinator Nyt Hospital Herlev.
Opstartsseminar i projektet Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering Bygherreforeningen den 4. juni kl Bygherreforeningen ∙ Borgergade 111 ∙
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Hvad skal kendetegne fremtidens Rådgivningsydelser ?
Husstandsmøller Oplæg til Dansk Bygningsinspektørforening d. 2 december 2009 Teknisk Forvaltning Byg og By.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Gerald Hyde, Region Hovedstaden og Camilla Sulsbrück, NIRAS A/S
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
DGF- møde om de danske Råstoffer
DET ÅBNE LAND eller Arven fra amterne
Resen Bæk før og efter genetableringen ved dambruget Sdr
VVM – Klimatilpasning af Stenløse By
Udbygning Mariagerfjord Renseanlæg Borgermøde 12
Præsentationens transcript:

Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1

Et fokus på bæredygtighed  Råstoflovens §1. stk. 1: Lovens formål er at sikre at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn.  Miljøvurderingsværktøjerne kan sikre råstoffernes bæredygtighed  Miljøscreening af nye graveområder  SMV af råstofplaner  Evt. VVM af graveområder  Tilpasning af projekter ifm. ansøgning og gravetilladelser

Status: fokus på lokal bæredygtighed  Interesser ift. grundvand, natur, fredninger og landskab forsøges håndteret allerede fra zonering.  Lokale spillere er med til at zonere fremtidens råstofområder.  Kommerciel interesse og lodsejers accept er nødvendig  Stort fokus på minimering af lokale påvirkninger!  Inddragelse af naboer (partshøring, screening, plan og tilladelser)  Krav til intensitet, støj og støv  Attraktiv efterbehandling (natur og rekreative formål) Hvordan sikrer vi en tilstrækkelig forsyning med færrest mulige gener?

Hvad sker der udenfor lokalområdet?  Vurdering af kumulative og synergetiske påvirkninger har ikke modtaget megen opmærksomhed.  Miljøscreeningerne tillægges mere værdi end SMVen  En strategisk planlægning bør evaluere sandsynlige konsekvenser af forskellige forsyningsalternativer og/eller prioriteringer. Hvordan påvirker planlægningen regional, national og globalt?

Hvordan kan globale påvirkninger analyseres? Efterspørgsel Planlægning + Regulering Intensitet Placering Udbud Graveareal Transport Arealændringer Ressourcer Land Produkter [x ha. pr. år] [20 mio. m³ grus pr. år] Graveområder Efterbehandling Påvirkningen af sådanne ændringer i efterspørgsel kan analyseres vha. LCA Analysens præmis:  Efterspøgslen på råstoffer vil altid blive modsvaret! → Alle planprioriteringer genererer et markedsmæssig respons F.eks. Vil flytning af råstofgrav ikke sænke efterspørgslen.  “Hvad er alternativet?”

Hvad er livscyklusvurdering (LCA)?  LCA er et analyseværktøj der kan belyse konsekvensen af at øge efterspørgslen på et produkt (købe det) eller ved at påbegynde en ny proces/aktiviteter.  LCA udarbejdes vha. store databaser, der indeholder de statistisk forekommende globale påvirkninger fra udførelse af en proces eller øget efterspørgsel af et produkt.  En LCA vil summere alle disse påvirkninger, og gruppere dem iht. deres bidrag til globale kumulative problemer

LCA-studie om strategisk råstofplanlægning Koncept: I hvilket omfang kan den regionale planlægning og administration påvirke råstoffers globale miljøbelastning?  Produkt: produktion af 1 m³ grus  Produktion af grus kræver:  Materialer (diesel)  Maskinel (gummiged, sorteringsanlæg)  Transport (distribuering)  Land (oftest tidligere landbrugsland)

Hvordan LCA?  Planlægning kan influere  Transportafstand  Indvindingsintensitet  Råstoftykkelse  Efterbehandling Metode: Baseline: produktion under gennemsnitlige forhold Scenarie 1-2 : ændring i transport afstand Scenarie 3-4: ændring i Indvindingsintensitet Scenarie 5-7: efterbehandling til ekst. landbrug Scenarie 8-10: efter behandling til natur Variable i LCA modellen

Resultater  Produktion af 1 m³ grus globalt set bidrager mest til  udledning af partikulær forurening  global opvarmning  56% af alle drivhusgasser udledt ifm. produktionen af grus kommer fra transport.  Selv store forskelle i graveintensitet vil ikke generere væsentlige forskelle i de globale miljøpåvirkninger.  Arealændring fra intensivt landbrug til natur kan generere store kumulative påvirkninger.  Specielt i områder med god landbrugsjord og få ressourcer

Anbefalinger 1. Minimering af den globale udledning af hhv. partikulær forudrening og drivhusgasser børe være et strategisk i planlægningen. 2. Transportafstande bør minimeres, hvor det kan lade sig gøre  Decentral forsyning  Tilladelser langs store anlægsprojekter 3. Indvindingsintensitet kan behandles som værende udelukkende et lokalt fænomen 4. Naturgenopretning er ikke entydigt en god ide i områder, hvor det erstatter intensivt dyrkes landbrugsjord.  Genopret til ”produktivt areal” i områder med få ressourcer  Såfremt naturgenopretning ønskes, er det vigtigt, at få meget ud af området som muligt inden da.’  Færdigudgrav graveområder + tillad indvinding under GVS

Konfliktende interesser? Eller? Lokale interesser? Partikulær forurening? Natur? Biodiversitet? Klima? Partikulær forurening? Natur? Biodiversitet?

Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 12 Tak for i dag