Strategisk miljøvurdering af råstoffer

Præsentationer af emnet: "Strategisk miljøvurdering af råstoffer"— Præsentationens transcript:

1 Strategisk miljøvurdering af råstoffer
Morten Bidstrup Ph.D. studerende ved DCEA, Aalborg Universitet

2 Hvorfor strategisk miljøvurdering?
Juridisk forpligtelse: (EU, 2001) En strategisk miljøvurdering (SMV) skal udarbejdes for alle planer og programmer, der kan forventes at have væsentlige miljøpåvirkninger. Fordelen ved en SMV: (Therivel, 2010) SMV har indflydelse på typen af projekter der gennemføres, modsat VVM der udelukkende influerer hvordan et projekt udarbejdes. SMV kan inddrage systemmæssige påvirkninger, herunder kumulative effekter fra f.eks transport. SMV tillader en bredere sammenligning af alternativer. Det vigtigste element i SMV-værktøjet er strategi! (Noble, 2000) Udgangspunkt! Jeg regner med at mit publikum er inde i råstofsektoren, og at de ved hvad en SMV er.

3 SMVerne til Råstofplan 2012 mangler strategi
DCEA har i Juni 2013 analyseret de 5 SMVer, der er tilknyttet Råstofplan 2012. Analysen er foretaget ved at sammenholde SMVernes elementer med anbefalingerne fra 1. SMV-direktivet (EU, 2001) 2. OECDs retningsline for SMV (OECD, 2006) 3. Maria Partidarios retningslinie for SMV (Partidario, 2012) Resultat: SMVerne viser en god forståelse for selve råstof-konteksten. Med undtagelse af Region Hovedstaden analyserer planerne ikke andre alternativer end 0-alternativet. 0-alternativet og kumulative bliver beskrevet relativt kortfattet. SMVerne varierer MEGET i omfang, metode og funktionalitet.

4 Den regionale indsats bør være strategisk! (eller bør den?)
Hvorfor? Fordi regionerne repræsenterer det højeste forvaltningsmæssige niveau i den danske råstofplanlægning. Hvorfor ikke? Fordi den regionale planlægning skal etablere rammerne for den efterfølgende VVM-baserede kommunale forvaltning. Zoner, ikke strategier, er hvad kommunerne giver og udarbejder tilladelser på baggrund af. Hvad har regionerne reelt set indflydelse på? Forsyningsstrukturen Udlægning af nye områder Efterfølgende transport

5 Strategiske spørgsmål
1. Hvordan påvirker etableringen af en råstofgrav? 2. Hvordan påvirker den regionale forsyningsstruktur? 3. Hvordan integreres denne viden i den regionale planlægning? Indikatorer: Støj, møg, røg Klima, ”Scope”: Kortsigtet eller langsigtet? Lokalt, regionalt, nationalt eller globalt? økonomi økonomi

6 Klima-eksempel: Forsyningsstruktur i Storbritannien
Meget CO2 bliver udledt som følge af de mange millioner tons råstoffer, der bliver transporteret på de danske veje hvert år. Clarke. et. al (2013) har i deres forskning beregnet den resulterende CO2-udledning af 4 scenarier indenfor råstoftransport i England. Konklusion: Modellering er svært pga. de fri markedsmekanismer. Analytiske modeller kan bidrage til strategisk planlægning Eller ?

7 Økonomi-eksempel: Råstofgrave i Oregon
Etablering af råstofgrave kan ødelægge værdifuld landbrugsjord. Men kan den øgede fødevareproduktion opveje den øgede transport ved alternativ placering? Jaeger (2006) undersøgte dette spørgsmål, og han konkluderer at det rent samfundsøkonomisk vil koste kr/ha over en periode på 45år at prioritere landbrugsjord over råstoffer i USA. Konklusion: Transport er en vigtig parameter i råstofplanlægning både økonomisk og miljømæssigt Eller ?

8 Det sociale eksempel: lokal modstand i England
Undersøgelser i Storbritannien viser, at nærtliggende råstofgrave er mere upopulære naboer end f.eks. kraftværker og kasinoer! Brown, McEvoy og Ward (2011) undersøgte råstofsektoren vha. principper indenfor økologisk økonomi (inddragelse af bæredygtighedsindikatorer i økonomiske vurderinger). Studiet viser at naboers ”willingness to pay” for at slippe for en råstofgrav i nabolaget udgør 50% af råstoffernes økonomiske bidrag! Studiet medregner CO2-afbødning i omkostningerne for råstoffer. Konklusion: Placeringen af råstofgrave er vigtigt. Økologisk økonomi kan bidrage til bedre beslutninger.

9 En todelt indsats? Hvad er ideelt set bedst? Indvinding vs. øget genbrug? Indvinding til lands eller vands? Store grave eller små grave? Renere produktion vs. længere transport? Hvordan planlægger vi efter de principper? Hvad kan der tages højde for, når der udlægges nye råstofområder? Hvordan kan regionerne bidrage til bæredygtigt byggeri?

10 LCA-analyse som værktøj
Livscyklusvurdering (LCA) er et værktøj, der kan benyttes til at beregne miljøpåvirkningerne tilknyttet et produkt, en aktivitet eller en beslutning. I en råstofsammenhæng kan LCA-analyse redegøre for miljøpåvirkningerne ved: Etablering og efterfølgende lukning af råstofgrave Indvinding Distribution Brugsfasen Afskaffelse af materialet (Blengini og Garbarino, 2013) LCA-analyse benytter typisk et makroøkonomisk langsigtet perspektiv.

11 Råstofrelaterede LCA-studier
SARMA-projektet (Blengini og Garbarino, 2013) EU-støttet projekt om bæredygtig forvaltning af råstoffer. Produkt: En LCA-analyseramme for råstofindvinding. Aggregates Industry LCA Model: Modelling Tools and Case Studies (Korre og Durucan, 2009) Et studie på Imperial College London. Produkt: Et datasæt til LCA-analyse af råstofproduktion. Resultat: Transport er en vigtig andel af råstoffers miljøpåvirkning Der er store variationer imellem studier, da den samlede miljøpåvirkning er meget afhængig af indvindingsteknik Hvis man udelukkende ser på indvinding af råstoffer, så påvirker sømaterialer faktisk miljøet mere end landmaterialer

12 Råstofrelaterede LCA-studier
Råstofindvinding – Energiforbrug og emissioner (Skov- og Naturstyrelsen, 2000) Et studie af klimpåvirkningerne tilknyttet indvinding af råstoffer i Danmark. 9 scenarier analyseres. Resultat: Transport er en vigtig andel af råstoffers miljøpåvirkning Decentral indvinding forurener mindre. I kystnære områder er sømaterialer bedre.

13 LCA i den danske råstofplanlægning?
LCA er et anderkendt værktøj, som der kan være med til at øge oplysningsgrundlaget i den danske råstofforvaltning. LCA kan danne fundamentet under fremtidens forvaltning og hjælpe med at belyse miljøpåvirkningerne af strategiske valg. Ulempe: LCA kræver målebar data som ikke altid findes på det strategiske niveau. Artikel-ide: Hvordan kan LCA-viden integreres i strategisk miljøforvaltning af råstoffer i Danmark?

14 Planlæggernes holdning til de strategiske miljøvurderinger
Studier fra England, Østrig og Italien påpeger alle manglende strategiske betragtninger i SMVer. Meget tyder dog på, at de danske mangler skyldes ”opstartsproblemer” med SMV-værktøjet. Spørgeskema: I Juni 2013 udsendte DCEA et spørgeskema til alle 5 regioner, hvori vi spurgte ind til SMVens ideelle funktion i den danske råstofforvaltning. Resultat: Konklusion: Den danske råstofforvaltning går en spændende tid i møde, hvor regionerne og videncenter for jordforurening i samarbejde med DCEA skal finde frem til, hvordan vi igennem god planlægning kan sikre en bæredygtig forvaltning af vore ressourcer. Råstofplanlæggerne er generelt enige om, at fremtidens SMVer bør analysere forsyningsalternativer, være proaktive og etablere en bred, langsigtet ramme for bæredygtig råstofforsyning i regionerne

15 Kildeliste: Blengini GA, Garbarino E, Solar S, Shields DJ, Hamor T, Vinai R, Agioutantis Z (2012) Life Cycle Assessment guidelines for the sustainable production and recycling of aggregates: the Sustainable Aggregates Resource Management project (SARMa). Brown T, McEvoy F, Ward J (2011) Aggregates in England-Economic contribution and environmental cost of indigenous supply. Jaeger WK (2006) The hidden costs of relocating sand and gravel mines. Korre A, Durucan S (2009) Life Cycle Assessment of Aggregates. Imperial College London. Noble BF (2000) Strategic Environmental Assessment: What is it? and What makes it Strategic? OECD (2006) Applying Strategic Environmental Assessment - good practice guidance for development co-operation DAC Guidelines and Reference Series. The European Parliament (2001) Directive on the assessment of the effects of certain plans and programmes on the environment,. Partidário MdR (2012) Strategic Environmental Assessment - Better Practice Guide - methodological guidance for strategic thinking in SEA. Skov- og Naturstyrelsen (2000) Råstofindvinding - Energiforbrug og emissioner, pp. Therivel R (2010) Strategic Environmental Assessment in Action. 2. edn. Earthscan Zuo C, Birkin M, Clarke G, McEvoy F, Bloodworth A (2013) Modelling the transportation of primary aggregates in England and Wales: Exploring initiatives to reduce CO2 emissions.