Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 1 Samhørighedspolitik (2007-2013) Kommissionens nye forordningsforslag Den 14. juli 2004.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

April 2011 Dias 1 Arktisk Sikkerhedspolitik: Danmark og Grønland Seniorforsker, Ph.d. Kristian Søby Kristensen Centre for Military Studies.
16-64 årige på arbejdsmarkedet
NVF Organisation og marked Atkins Ørestad 8. Marts 2013
It-branchen – en faktor i fremtidens vækst
REACH Status for forhandlingerne i EU
1 OECD efterlyser en indsats for fremtiden Overordnede problemstillinger: • Hovedstadsregionen er en lille metropol i et internationalt perspektiv • Vi.
1 3. liberaliseringspakke - Baggrund, indhold og ENTSO 3. liberaliseringspakke Baggrund, indhold og ENTSO Lene Egeberg-Gjelstrup International rådgiver,
Title written in CAPITAL letters, broken into 2 lines, if it fits with the length of the words Optional: Cover this area with photo. Proportions are approx.
Sikkerhed og sundhed er godt for alle – både dig selv og din arbejdsplads. Samarbejde om forebyggelse Kampagnen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø
Fundraising Jakob Ugelvig Christiansen
Underoverskrift 17 pkt bold hvid Maks. 4 linjer Skift farve på forside >Højreklik på slidet >Layout >Vælg forsidelayout Overskrift her Størrelse 49 pkt.
Brændpunkter i fremtidens lokale idrætspolitik IDAN 20. april 2006.
Solcelleudbud på tværs af kommuner v/ Flemming Jørgensen, REEEZ REEEZ Renewable Energy and Energy Efficiency in Zealand.
TILSKUD OG PULJER TILSKUDSBASEN.DK DK Projektrådgivning Åboulevarden 39, DK-8000 Århus C Tlf * Direkte:
Hvad kan København som hovedstad?
Fundraising i Favrskov Kommune Møde i Grønt Råd 14. november 2013.
Målsætning for Interreg
Gennemførelse af EU´s nye landdistriktspolitik i Danmark
EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
Energibesparelser i offentlige bygninger
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi
mulige reformstrategier
Hvorfor økonomisk krise i Europa? og hvordan kommer vi videre? Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, tirsdag, den 10. september 2013.
Velkommen Hvorfor er vi her i dag. Hvad skal vi lave i dag? Hvad er EU?
Hvorfor et Regionsudvalg?  Giver de lokale og regionale myndigheder indflydelse på udformningen af EU-lovgivningen (70 % af EU-lovgivningen gennemføres.
Sådan skaber vi et kampagnekorps Baggrund Foreningen skal bruge flere frivillige til centrale og lokale events For fortsat at sikre midler til foreningens.
NordDanmarks EU-kontor ”Lokale visioner – Internationalt samarbejde”
Europæiske Union, som den så pænt heder nu.
EU Institutioner.
1 Ny dual-use forordning ERFA-møde 10. september 2008 Kt. chef Stig Uffe Pedersen.
Danmarks relative produktivitetsudvikling
Søg støtte til projekter… København, 8. februar 2008.
Landdistriktspolitik - i en ny forvaltningsstruktur?
Møde Internationalt Udvalg d. 4. maj 2006 Dansk/Tysk Interreg samarbejde & Østersøen.
Mål 1 Mål 2 Mål 3 Interreg Equal LEADER+ Urban Mål 1 Mål 2 Mål 3 LEADER ??
Generelt Hvor i processen er vi med EU Kemikaliepolitikken?
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Dialog med myndigheder Europæisk plan: Nationalt plan: - Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri - Brancheforeningen for Lim og Fugemasse - Fugebranchens.
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
Biocidmidler og behandlede artikler. Godkendelsesordningen for biocider Aktivstofferne vurderes og godkendes/eller ikke godkendes på EU niveau Biocidmidlerne.
Fornyelsesfonden - muligheder for offentlig funding
Patientrettighedsdirektivet – baggrund, forhandlingsforløb, resultat og udfordringer Oplæg ved Asger Andreasen, Danske Regioner Konference.
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
Skolerigsdag 2011 Folkeskolen – liv og læring Data peger på behov for nye veje Anders Hingel Tidl. kontorchef, EU’s analysekontor for uddannelse.
Formål og baggrund Jørgen Larsen. Grunden til at en revision af Biociddirektivet var nødvendigt  Lukke smutveje (”loopholes”) og fremme fri handel samt.
1 Den græske tragedie og Euroen Claus Vastrup, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 2. Juni 2010.
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
Turisme i Region Midtjylland. Potentialer Turismen kan give regional identitet og dermed sammenhæng, bosætning osv. Fælles problemstillinger i regionen.
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
Investering i regioner: EU’s reformerede samhørighedspolitik
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Tredje samhørighedsrapport Februar 2004
EU’s 2020-strategi og samspillet med en regional (strukturfondsfinansieret) indsats København 27. februar 2012 Preben Gregersen og Susanne Kirkegaard.
Landsbyudvalg Bidrager til at igangsætte og understøtte udviklingstiltag i Skive Kommunes landsbyer og landområder - med fokus på, at der sker en udvikling.
DA Overblik Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA 1 Samhørighedspolitikken og dens finansielle instrumenter
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Ny udviklinger i rammerne for grænseoverskridende samarbejder i EU Lise Lyck Center Director Center for Tourism and Culture Management Copenhagen Business.
Danmark i EU og EU’s fremtid
Bjørneklo bekæmpelse EnviNa 20. Februar 2015.
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
LOKAL OG REGIONAL ERHVERVSUDVIKLING Perspektiver på mål, midler og forandring 1. Dansk lokal og regional erhvervspolitik Typisk europæisk? 2. Nye tider,
1 Regionernes bidrag til Europa 2020 benchmark af den danske vækstmodel Konference – Regionernes Hus – Mandag den 4. april 2011 Claus Kondrup Generaldirektoratet.
Jeopardy Del 2: Makroøkonomi. BeskæftigelseInflationVækstStatens budget og velfærd Betalingsbalancen
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
VIGTIGSTE RESULTATER SAMHØRIGHEDSPOLITIK FORDELE FOR BORGERNE VIGTIGSTE RESULTATER
Præsentationens transcript:

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 1 Samhørighedspolitik ( ) Kommissionens nye forordningsforslag Den 14. juli

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 2 Generel forordning om EFRU, ESF og Samhørighedsfonden  EFRU-forordning  ESF-forordning  Samhørighedsfondsforordning Én kommissionsforordning Reklame, PR, finanskontrol og finansielle korrektioner Rådet ved stemmeenig- hed, samstemning fra EP EFRU, ESF: Medbestemmelse Samhørighedsfonden: Høring Forslag til ny lovmæssig arkitektur Ny: Generel forordning gældende for Samhørighedsfonden; en ny fond for udvikling af landdistrikter, der i øjeblikket står uden for samhørighedspolitikken; én kommissions- forordning i stedet for fem vedrørende særlige forhold; støtteberettigelsesreglerne forenklet og optaget i den generelle forordning og de enkelte fondsforordninger.  Forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for grænse- overskridende samarbejde (EGGS)

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 3 Baggrund Mellem 2001 og 2003: Bred debat om fremtidige prioriteter og forvaltning med medlemsstater, regioner og andre parter afholdt af Kommissionen Februar 2004: Kommissionen vedtager meddelelsen om finansielle perspektiver og afsætter 336 mia. EUR til samhørighedspolitikken og den tredje samhørighedsrapport, som fastlægger rammerne for reformeringen af politikken Maj 2004: Det tredje samhørighedsforum afholdes i Bruxelles med over deltagere, i det store hele tilhængere af Kommissionens metode

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 4 Vækst: Samhørighedsinstrumenter øger offentlige og private investeringer i modtagerregionerne Konvergens: Fondene bidrager til at øge BNP i regioner med udviklingsefterslæb Beskæftigelse: Jobskabelse og optimering af det menneskelige potentiale Forøgelse af den fysiske og menneskelige kapital Bedre regionale og lokale styreformer Finansiel stabilitet over 7 år Samhørighedspolitikkens indvirkning

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 5 Mål Styrke økonomisk og social samhørighed og reducerer regionale skævheder Instrumenter Tre mål og fire fællesskabsinitiativer; 49,5% af befolkningen i EU25 bor i områder, der er omfattet af mål 1 eller mål Financielle ressourcer Cirka 233 mia. EUR, hvilket udgør en tredjedel af EU’s samlede budget eller 0,45% af EU’s BNP Samhørighedspolitik mellem 2000 og 2006

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger Mål ”Konvergens” 78,5% herunder et særprogram for regionerne i den yderste periferi (264 mia. EUR) Programmer og instrumenter StøtteberettigelsePrioriteterTildelinger Mål ”Europæisk territorialt samarbejde” 3,94% (13,2 mia. EUR) Mål ”Regional konkurrenceevne og beskæftigelse” 17,2% (57,9 mia. EUR) Samhørighedspolitik mål Budget: € 336,1 mia. (0,41% af EU-BNP) Art. 3-7 og gen. forordn. og fin. perspekt. Regionale og nationale programmer EFRU ESF Samhørighedsfonden Regioner med et BNP/indb. <75% af EU25-gennemsnittet Statistisk effekt: Regioner med et BNP/indb. <75% af EU15 og >75% af EU25 Medlemsstater med et BNP/indb. <90% af EU25-gennemsnittet Innovation Miljø/risikoforebyggelse Tilgængelighed Infrastruktur Menneskelige ressourcer Administrativ kapacitet Transport (TEN) Bæredygtig transport Miljø Vedvarende energi 67,34% = 177,8 mia. EUR 8,38% = 22,14 mia. EUR 23,86% = 62,99 mia. EUR Regionale programmer (EFRU) og nationale programmer (ESF) Medlemsstaterne foreslår en liste over regioner (NUTS1 eller NUTS2) Optagelse af regioner, der er omfattet af mål 1 i perioden og ikke hører under målet Konvergens Innovation Miljø/risikoforebyggelse Tilgængelighed Europæisk beskæftigelsesstrategi 83,44% = 48,31 mia. EUR 16,56% = 9,58 mia. EUR Grænseoverskridende og tværnationale programmer og Netsamarbejde (EFRU) Grænseregioner og større regioner med tværnationalt samarbejde Innovation Miljø/risikoforebyggelse Tilgængelighed Kultur, uddannelse 35,61% grænse- overskridende 12,12% ENPI 47,73% tværnationalt 4,54% netsamarbejde

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 7 Konvergens Regional konkurrenceevne og beskæftigelse Europæisk territorialt samarbejde Regioner <75% af BNP Statistisk berørte regioner Samhørighedsfonden Særprogram for regionerne i den yderste periferi: 1.1 Regioner uden for konvergens Gradvis optagelse af regioner under mål 1 i perioden Grænseoverskridende samarbejde: 4,7 Tværnationalt samarbejde: 6,3 Ydre grænser: 1,6 Netsamarbejde: 0,6 Samhørighedspolitik Opdelt per mål i mia. Euro (i alt: 336,1 mia. EUR) Art gen. forordn. og fin. perspekt.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 8 Vejledende principper for reformen Koncentration: en mere strategisk fremgangsmåde, der styrker EU’s prioriteter; geografisk – cirka 80% af finansieringen går til mindre udviklede regioner, tematisk – fokus på målsætningerne fra Lissabon og Göteborg Forenkling: antallet af forordninger reduceret; færre mål – færre fonde; programmering; ikke længere nogen områdeinddeling, enkeltfondsprogrammer; en mere fleksibel finansiel styring; proportionalitet vedrørende kontrol, evaluering og overvågning; støtteberettigelse for udgifter Decentralisering: stærkere rolle til regioner og lokale parter

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 9 Koncentration: en mere strategisk fremgangsmåde Rådets vedtagelse af et samlet strategisk dokument for samhørighedspolitik med en holdning fra Europa- Parlamentet inden den nye programmeringsperiode: fast- læggelse af klare prioriteter for medlemsstater og regioner Klar forbindelse mellem samhørighedspolitikken og Lissabon- & Göteborgstrategierne, bedre overens- stemmelse med de brede retningslinjer for økonomisk politik og den europæiske beskæftigelsesstrategi Årsrapport fra Kommissionen til EU’s institutioner til måling af medlemsstaternes fremgang; gennemgås af Rådet Art gen. forordn.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger Under 75% i EU25 Statistisk effekt under 75% i EU15 og over i EU25 “Naturligt" over 75% på grund af vækst Andre regioner EU25-indeks = 100 Kilde: Eurostat Art. 5-6 gen. forordn. BNP/indb. gennemsnit Geografisk koncentration Regioner under eller nær 75%-tærsklen

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 11 Finansielle ressourcer: højere koncentration for regioner med udviklingsefterslæb Konvergensmål: 78,5% (264 mia. EUR) af den samlede tildeling til medlemsstater og regioner på NUTS II-niveau, tildeling efter støtteberettiget befolkningsandel, regional og national velstand og arbejdsløshed Regional konkurrenceevne og beskæftigelse: 17,2% (57,9 mia. EUR) af den samlede tildeling til regioner på NUTS I- eller II-niveau, tildeling efter støtteberettiget befolkningsandel, regional velstand, arbejdsløshed, beskæftigelsesandel, uddannelsesniveau blandt beskæftigede og befolkningstæthed Europæisk territorialt samarbejde: 3,94% (13,2 mia. EUR) af den samlede tildeling til medlemsstater efter støtteberettiget befolkningsandel Art gen. forordn.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 12 Forenkling Generelt: 3 i stedet for 7 mål, 3 i stedet for 5 fonde, enkeltfondsprogrammer, inden områdeinddeling uden for ”Konvergens”-målet Programmering: 2 trin i stedet for 3 Additionsprincippet skal kun bekræftes for konvergensmålet Finansiel forvaltning for de enkelte prioritetsområder, giver adgang til større fleksibilitet til programjusteringer Støtteberettigelse for udgifter i henhold til nationale bestemmelser (med nogle få undtagelser) Kontrolsystem: proportionelt hvis medfinansieringen fra EU er under 33% og 250 mio. EUR af de samlede omkostninger Art og 73 gen. forordn.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 13 Decentralisering En stærkere rolle til regionerne: forvaltningen deles mellem de europæiske, nationale, regionale, bymæssige og lokale niveauer Alle regioner skal drage nytte af samhørighedspolitikken Byspørgsmål: der kan uddelegeres til lokale myndigheder i byerne Art. 12 og 58 1a) gen. forordn.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 14 Opretholdelse af de vigtigste politiske principper (1) Komplementaritet, ensartethed og overens- stemmelse: interventioner supplerer nationale, regionale, lokale og EU’s prioriteter, hænger sammen med strategiske rammer og er på linje med traktaten Flerårig programmering sikrer kontinuitet Partnerskab: vedrører strategiske og operationelle aspekter af politikken og omfatter inddragelsen af regionale, bymæssige, lokale og andre myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, miljøorganisationer og lige muligheder Art gen. forordn.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 15 Opretholdelse af de vigtigste politiske principper (1) Subsidiaritet og proportionalitet: Interventioner gennemføres i overensstemmelse med medlemsstatens institutionelle system, og den forvaltningsmæssige indsats svarer til EU’s bidrag inden for kontrol, evaluering og overvågning Delt forvaltning: Medlemsstaterne og Kommissionen deler ansvaret for budgetstyringen Additionsprincippet: Strukturfondene må ikke lade støtten træde i stedet for nationale offentlige udgifter (gælder for ”Konvergens”) Lige muligheder for mænd og kvinder: Dette gælder for alle trin i fondsadministrationen Art Gen.Reg.Art gen. forordn.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 16 Finansielle ressourcer: belønning af kvalitet og større fleksibilitet Kvalitets- og præstationsreserve: 3% af tildelingerne til målene ”Konvergens” og ”Regional konkurrenceevne og beskæftigelse”; Rådet træffer i 2011 beslutning om tildelingen i henhold til en række kvalitetskriterier National reserve til ekstraordinære udgifter: 1% af målet “Konvergens” og 3% af målet ”Regional konkurrenceevne og beskæftigelse” skal afsættes til ekstraordinære udgifter til økonomisk og social omstrukturering Art. 35 and 36 Gen.Reg. Art. 20, 48, 49 gen. forordn.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 17 Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed efter forslag fra Kommissionen, vedtagelse af Rådet, samstemning fra Europa-Parlamentet 1 National strategisk referenceramme foreslået af en medlemsstat under anvendelse af partner- skabsprincippet; afspejler EUs politiske orientering, fastlægger en national strategi og dens programmering; endelig beslutning træffes af Kommissionen 2 Operationelle programmer ét program pr. fond og medlemsstat eller region, beskrivelse af prioriteter, forvaltning og finansielle kilder; foreslås af en medlemsstat eller region; endelig beslutning træffes af Kommissionen 3 Programforvaltning og projektudvælgelse af medlemsstater og regioner; princippet om ”delt forvaltning” = samordning med Kommissionen 4 Strategiske retningslinjer, programmering og opfølgning 5 Strategisk opfølgning og årlig debat af Det Europæiske Råd i foråret på grundlag af årsrapport fra Kommissionen og medlemsstaterne Art and 28 Gen.Reg. Art gen. forordn.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 18 Delt forvaltning og kontrol Art and Gen.Reg. Generelt: Medlemsstaterne skal etablere effektive systemer til udgiftsforvaltning, -certificering og –kontrol Operationelle programmer: Forvaltningsmyndigheden afvikler programmet, certificeringsmyndigheden stadfæster udgifter, og kontrolmyndigheden udfører revision i henhold til internationale standarder Kommissionen: Er ansvarlig for gennemførelsen af det generelle budget, hvilket indebærer selvrevision Proportionalitet: Hvis Fællesskabets bidrag til medfinansieringen er under 33% eller 250 mio. EUR, vil visse bestemmelser ikke gælde Art. 12, 57-59, gen. forordn.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 19 Modulering af Fællesskabets bidragsrater Deltagelsen varierer med hensyn til økonomiske, sociale og territoriale problemer og beregnes som en del af de offentlige udgifter: 85% til Samhørighedsfonden; regionerne i den yderste periferi og yderligt liggende græske øer 75% til konvergensprogrammerne (undtagelse: 80% til medlemsstater med Samhørighedsfonden) 50% til programmer under ”Regional konkurrenceevne og beskæftigelse” 75% til programmerne ”Europæisk territorialt samarbejde” +10%til ”tværregionalt samarbejde” +5% (maks. 60%), til programmer under "Regional konkurrenceevne og beskæftigelse", til områder med naturlige handicap (øer, bjerge, tæt bebyggede områder og regioner med ydre grænser inden den 30. april 2004) Art gen. forordn.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 20 Konvergens og regional konkurrenceevne (1) Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) yder finansiel bistand inden for rammerne af følgende mål: Mål “Konvergens”: Forskning og teknologisk udvikling, innovation og iværksætteraktiviteter; informationssamfund; miljø; risikoforebyggelse; turisme; transportnet/TEN; energiforsyningsnet og vedvarende energi; uddannelses- og sundhedsmæssige investeringer; direkte støtte til SMV’er Mål “Regional konkurrenceevne og beskæftigelse”: Innovation og den videnbaserede økonomi (FTU, teknologioverførsel, innovation i SMV) Miljø og risikoforebyggelse (NATURA 2000, rehabilitering af forurenet jord; fremme af effektiv energiudnyttelse og vedvarende energi) Adgang – uden for byområder – til transport- og telekommunikationstjenester af almen økonomisk interesse Art. 4-5 EFRU-forordn.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 21 grænseoverskridende økonomiske og sociale aktiviteter iværksætteraktiviteter og udvikling af SMV’er, turisme og kultur; miljøbeskyttelse; bedre adgang til transport; informations- og kommunikationsnet og –tjenester samt vand- og energisystemer; sociale og kulturelle infrastrukturer, særlig inden for sundheds- og uddannelsessektorerne tværnationalt samarbejde, integreret territorial udvikling: vand- og kystforvaltning, tilgængelighed, avancerede kommunikations- og informationsteknologier; søfartssikkerhed; risikoforebyggelse; FTU og samarbejdsnet for teknologisk udvikling osv. netsamarbejde og erfaringsudveksling mellem lokale og regionale myndigheder: netsamarbejdsprogrammer, undersøgelser, dataindsamling samt observation og analyse af udviklingstendenser i EU (undersøgelser, dataindsamling og analyse af udviklingstendenser i Fællesskabet) Art. 5 ERDF Reg. Europæisk territorialt samarbejde Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) yder finansiel støtte inden for rammerne af følgende områder: Art. 6 EFRU-forordn.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 22 Fokus på beskæftigelse Den Europæiske Social Fond (ESF) yder finansiel støtte inden for rammerne af følgende områder: Målene “Konvergens” og “Regional konkurrenceevne og beskæftigelse”: Øget tilpasningsevne blandt arbejdstagere og virksomheder; bedre adgang til beskæftigelse og deltagelse på arbejdsmarkedet; en styrket social integration af vanskeligt stillede personer og bekæmpelse af diskrimination; mobilisering for reformer inden for beskæftigelse og integration (pagter, partnerskaber). Målet “Regional konkurrenceevne og beskæftigelse”: udvidelse og forbedring af investeringer i menneskelig kapital (almen uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående studier); styrkelse af den institutionelle kapacitet og effektiviteten i den offentlige administration og andre organisationer (undersøgelser, uddannelse af strukturfondsaktører) Art. 2 ESF Reg.Art. 3 ESF-forordn.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 23 Fokus på transport- og miljø- infrastruktur: Samhørighedsfonden Flerårig programmering: Samhørighedsfonden skal nu programmeres sammen med EFRU i operationelle programmer for transport- og miljøinfrastruktur. Projekter der skal medfinansieres: Transeuropæiske transportnet, prioriterede projekter inden for miljø og bæredygtig udvikling til fordel for transportforbindelser for jernbane og søfart, multimodal transport og bæredygtig bytransport samt effektiv energiudnyttelse og vedvarende energi. Betinget støtte: støtten afhænger af, hvordan medlemsstaten forvalter sin offentlige gæld. Art CF Reg. Art. 3 gen. forordn. og Art. 5 SF-forordn.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 24 Europæisk gruppe for grænseover- skridende samarbejde (EGGS) Baggrund: problemer med forvaltning af grænseover- skridende, tværregionale og tværnationale programmer og projekter på grund af uensartede nationale love og procedurer Metode: en institution med en juridisk person baseret på en frivillig ’aftale’ mellem medlemsstater og/eller regioner, som udfører grænseoverskridende, tvær- regionale og tværnationale programmer og projekter på grundlag af traktatens Art. 159, 3. afsnit Intet finansielt ansvar for EU-midler kan uddelegeres til EGGS Art. 1-3 EGGS-forordn.

Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 25 Næste skridt Starten af 2005: Rådet og Europa-Parlamentet vedtager en beslutning Slutningen af 2006: Rådet vedtager Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed. 2006: Udarbejdelse af programmer for perioden januar 2007: Programgennemførelsen iværksættes