Inklusion: Hvad fremmer og hindrer?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Folkeskole-reformen August 2014.
Lærerprofessionen.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Forældremøde X årgang.
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
for elever i komplicerede læringssituationer DPU, Aarhus Universitet
’Gode’ specialpædagogiske indsatser …
Inklusion i skole og samfund … nye tanker, muligheder og faldgruber
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
Dansen omkring handicapbegrebet
Susan Tetler, DPU & MAH & Delagtighedens didaktik i relation til børn med cerebral parese.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Lærermiddelkultur(er)?
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Alle børn er alles ansvar
Byggesten til en (mere) inkluderende skole DPU, Aarhus Universitet
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Inkluderende undervisning: Dilemmaer, muligheder og udfordringer
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Den inkluderende skole
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Specialefterskoler … i et inklusionsperspektiv:
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Lærerprofessionen.
INKLUSION - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Et fagligt løft af folkeskolen.
Inklusion ”Hvad skal der til for at det lykkes?”
Introduktion til Kontaktforældrerolle Og videreudvikling d. 21. oktober 2014.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Skolen og den sociale arv
Inkluderet i skolens fællesskab?
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Inklusion og inkluderende processer
Fælles møde med Børne- og Ungeudvalget og strategiudvalget 18. august 2008.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Inklusion og Specialviden
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Lundehusskolens Værdigrundlag. Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Vidensbaseret praksis i botilbud
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Inspirationsworkshop med fokus på
Strategiske pejlemærker
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Susan Tetler, DPU, AU

Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering Inkludering ER i stedet en grundlæggende værdi, kultur eller måde at være i klasserummet på Så hvad karakteriserer inkluderende læringsmiljøer … og hvordan skabe gode vilkår for udvikling af dem????? Kommunerne i fuld gang (EVA, 2011) Ikke nem opgave Susan Tetler, DPU, AU 2

Hvad inkludering så indebærer Inklusion kan således IKKE have mål, der indbefatter succes, hvis en bestemt procentandel af elever er placeret i almene klasser (fx 96%) Inklusion må i stedet ses som et ultimativt mål OG dermed en udviklingsretning Inkludering … som en aldrig afsluttet udviklingsproces . Kommunerne i fuld gang (EVA, 2011) Ikke nem opgave Susan Tetler, DPU, AU 3

Absurd at skulle forholde sig til, om man er for eller imod inkludering Det er IKKE et aktuelt relevant spørgsmål, hvorvidt man er for eller imod inkludering. Alle internationale konventioner er klare i mælet. MEN det er et aktuelt relevant spørgsmål, hvorvidt de lokale vilkår er tilstrækkelige for at kunne udvikle inkluderende læringsmiljøer, så alle elever bliver så dygtige, de kan, og så de trives, uanset hvem de er, og hvor de kommer fra. Set i et pædagogisk pragmatisk perspektiv giver det mere mening at fokusere på vilkårene for, at inkluderende processer kan finde sted. Kommunerne i fuld gang (EVA, 2011) Ikke nem opgave Susan Tetler, DPU, AU 4

Inkluderet … på hvilke vilkår? Susan Tetler, DPU, AU

Aktiv deltagelse / Delagtighed I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Tilhørsforhold – Delagtighed > < På tålt ophold og tilskuer til det sociale liv (Usynlighedskappen) For at være delagtig behøves: En oplevelse af at være med At aktivt agere i situationen Forudsætninger for delagtighed i den konkrete sammenhæng Susan Tetler, DPU, AU

Inklusion som et fælles projekt Vi behøver at mure mange teglvægge, men samtidig forstå at det er en katedral vi bygger – sammen Susan Tetler, DPU, AU

Inklusionsberedskab på flere niveauer På et nationalt niveau Understøttende indsatser (bl.a. viden om, hvad der virker) På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen Inklusionsfremmende styringsmodeller Kompetenceudviklingsprogrammer På et institutionsniveau Udvikling af en inkluderende læringskultur og valg af strategier En skoleledelse og et ‘Ressourcecenter’ som understøtter I det enkelte læringsfællesskab Udvikling af differentieret undervisning Forståelse hos forældregruppen Det enkelte lærerteams samarbejdskompetencer I forhold til det enkelte barn Forpligtende skole/hjem samarbejde Susan Tetler, DPU, AU 8

Centrale videntemaer Et fælles skoletilbud – den tredje vej a) Kommunens organisation, ledelse og styring b) Specialiserede kompetencer og viden Den lærende og videndelende organisation c) Skoleledelse d) Samarbejdet om inkluderende pædagogik Inkluderende pædagogik e) Undervisningsdifferentiering og læringsmiljø f) Konflikter og uro i klassen g) Elevperspektiver og -udvikling h) Forældre som ressource Specialundervisning og støtte i) Støtte til elever med særlige behov j) Inkluderende perspektiver i segregerede undervisningstilbud Susan Tetler, DPU, AU

Et inklusionsberedskab i læringsfællesskabet En inkluderende pædagogik i læringsfællesskabet Social inklusion / ‘Faglig’ inklusion Differentieret undervisning / fokus på det faglige Inkluderende klasse- og læringsledelse Viden om, hvor og hvem man kan hente råd og sparring fra Metoder, redskaber og procedurer Teamets samlede inklusionskompetencer … og samarbejde Susan Tetler, DPU, AU 10

Byggesten til ‘god’ inkluderende praksis ‘støttende indsatser’ Et relationelt/kontekstuelt perspektiv til forståelse af elevers komplicerede læringssituationer At integrere støtten i læringsfællesskabets aktiviteter Fra andenregulering til selvregulering Opbygning af et positivt selvbillede Brug af feed forward og feed back - Forstærkning og respons Brug af IT-kompenserende hjælpemidler Susan Tetler, DPU, AU 11

Udvikling af positivt selvbillede (fagligt og personligt) I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder Et sekundært handicap: Den onde cirkel Skolens perspektiv Vi må som pædagogisk professionelle formå at møde børnene, så de selv får mod på at deltage i ’nye’ sammenhænge Vi må bestræbe os på at få blik for et barns potentialer Vi må bestræbe os på at sammentænke skolens kundskabsorienterede dimension og den sociale dimension, så de understøtter hinanden Susan Tetler, DPU, AU

Byggesten til ‘god’ inkluderende praksis ‘i et elevperspektiv’ Stilladsering / nærmeste udviklingszone Fælles situationsdefinition / mestring af sociale situationer Brug af kammeratstøtte og stilladsering Elever som modeller for hinanden / peer support At styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser Rum/nicher for aktiv deltagelse, bidrag og samarbejdsrelationer Susan Tetler, DPU, AU 13

Byggesten til ‘god’ inkluderende praksis ‘i et fagligt/didaktisk perspektiv’ ’Bredt tænkte’ kollegialt konsultative funktioner / sparring Tydelig struktur, mål og italesættelse af faglige pointer Elevplaner (som grundlag for pædagogisk praksis) Forskelligheder accepteres – og ses helst som positivt At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid At udnytte IKT’ens varierede muligheder (digitale platforme) Susan Tetler, DPU, AU 14

Princippet om undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering forstås i projektet som et bærende pædagogisk princip, som må ses i tæt sammenhæng med inklusionsbegrebet og som en del af lærerens samlede didaktiske kompetence. Inklusion i skolen handler om at skabe differentierede muligheder for deltagelse i de faglige og sociale fællesskaber, som udgør rammen om den enkelte elevs læring og trivsel i skolen Med princippet om undervisningsdifferentiering pointeres elevernes forskellighed inden for rammerne af klassens fællesskab. Susan Tetler, DPU, AU

Projekt ‘Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov’ WWW.inklusionsudvikling.dk/uvd http://konferencer.au.dk/undervisningsdifferentiering/praesentationer-og-oplaeg/ Susan Tetler, DPU, AU

Inkluderende klasse- og læringsledelse Set i et organisatorisk perspektiv Er kollegial sparring og supervision en del af skolens kultur? Set i et (fag)didaktisk perspektiv Hvordan arbejdes der med undervisningsdifferentiering og holddannelse? Set i et relationelt perspektiv Hvordan er kommunikationen til og om eleverne? Set i et teknisk/færdighedsperspektiv Hvilke regler og rutiner er der på skolen, i teamet, hos den enkelte lærer? (Mette Molbæk 2015) Susan Tetler, DPU, AU

Det inkluderende klasseværelse Op til 8 forskellige læringszoner Susan Tetler, DPU, AU

Vi hylder mangfoldigheden, men hvor langt rækker tolerancen egentlig? Forskellighed Anderledeshed Fremmedhed Afvigelse Eller er det bare svært at løse opgaven pædagogisk? Susan Tetler, DPU, AU

Et grundlæggende dilemma Risikoen for at usynliggøre at nogle børn har særlige behov … og altid vil have det, uanset hvor ideelle vilkårene er i den almene virksomhed OG Risikoen for at sætte en stigmatiseringsproces i gang, når særligt tilrettelagte (kompensatoriske) indsatser sættes i værk Susan Tetler, DPU, AU

Muligheder og faldgruber Overføring af flere børn til almenområdet Politisk beslutning Besparelser ’Det går nok helt af sig selv’ Metodeudvikling Reform af specialundervisningen Systematisk arbejde i et flerårigt perspektiv Samarbejdsprojekt Udviklingsressourcer Kompetenceudviklingsforløb Værdigrundlag OG metodeudvikling Fælles anliggende og derfor reform af almenområdet Susan Tetler, DPU, AU 21

Faldgruberne At nogle børns særlige behov usynliggøres … og ikke bliver mødt med en kvalificeret indsats At de tilførte ressourcer ikke bliver ’øremærkede’ til en inkluderende indsats … men blot ’fylder huller’ At der ikke foregår et systematisk, målrettet, differentieret kompetenceløft, men bliver til korte metodekurser til alle At skolens medarbejdere ikke oplever ejerskab til opgaven Susan Tetler, DPU, AU 22

Udfordringer Forældrenes inddragelse som medaktører Elevernes inddragelse som medaktører Vejleder- og sparringfunktionen Undervisningsmæssig/faglig inklusion Kompetenceudviklingsforløb i inkluderende klasse- og læringsledelse At (over)leve med dilemmaerne Susan Tetler, DPU, AU 23

Inkludering som pædagogisk pragmatisk princip Selv den længste (inklusions)rejse begynder med det første skridt. Tak for jeres opmærksomhed Kommunerne i fuld gang (EVA, 2011) Ikke nem opgave Susan Tetler, DPU, AU 24