Dansk økonomisk politik under et nyt internationalt regime efter 1973 Baggrund i at gunstige udbudseffekter fra tiden 1950-73 efterhånden var udtømt i Vesteuropa Herunder den store engangseffekt af handels-liberaliseringer og af catch-up Og gevinsten ved strukturforskydninger i de økonomier, der havde haft en stor landbrugssektor i starten Man havde tidligere kunnet flytte arbejdskraft til en sektor hvor produktionen pr. mandtime var højere

Dertil de to olieprischok i 1973 og 1979-80 Som forringede olieimportlandenes bytteforhold Og satte inflationstakten kraftigt i vejret Reaktionen i de fleste lande på ‘stagflation’, højere arbejdsløshed og højere inflationsrate var i første omgang præget af usikkerhed Også fastkurssystemets sammenbrud 1973 bidrog til mindre prisdisciplin

Men fra begyndelsen af 1980’erne Skifter hensynet i den økonomske politik i Vesteuropa (og i USA) Fra bekæmpelse af arbejdsløshed til inflationsbekæmpelse Jf. tidligere om stigningen i det internationale realrenteniveau fra starten af 1980’erne

Den økonomisk politiske reaktion i Danmark Et mellemspil 1973-79 karakteriseret ved usikkerhed om varigheden af den internationale krise, ‘stop-go’ politik Efter en start med stramning af pengepolitikken følger en lempelse af denne og ikke mindst af finanspolitikken midt i 1970’erne Forsøg på en efterspørgselsdrejning fra anden halvdel af 1970’erne. Hvad var ideen?

Det dobbelte underskud et voksende problem Fra 1975 et underskud på statsbudgettet som vokser stærkt fra slutningen af 1970’erne Med baggrund i væksten i arbejdsløsheden til 8-9 pct. af arbejdsstyrken Dette modsvaredes af et voksende samlet dansk opsparingsunderskud, dvs. underskud på betalingsbalancens løbende poster Hvad var ‘afgrundens rand’?

Glidende devaluering og reallønsfald 1979-82 En strategi for at styrke konkurrenceevnen Devalueringerne på omkring 20 pct. ialt Blev fulgt op af lønpolitiske tiltag (indgreb i den dengang eksisterende pristalsregulering af lønninger) Reallønnen falder, men strategien lykkes, forsåvidt angår et overskud på vare- og tjenestebalancen fra starten af 1980’erne

Men dermed var langtfra alle problemer løst… Det høje internationale realrenteniveau betød fortsat betalingsbalanceunderskud, jf. DØR Prisen for devalueringsstrategien var et voksende dansk rentespænd til udlandet. Hvorfor? Arbejdsløsheden vokser fortsat trods efterløn 1979 og trods beskæftigelsesfremmende foranstaltninger

Et vendepunkt fra 1982: fastkurspolitik og stramning af statsfinanserne Erklæring om at indstille devalueringspolitikken indenfor EMS-systemet Kombineret med en politik til at bremse private og offentlige lønstigninger Og beskæring i overførselsindkomster Troværdighed et nøglepunkt i fastkurspolitikken. Hvorfor troede markedet på den faste kurs nu?

Målet på troværdigheden var, at… Inflation faldt fra omkring 10 til 5 pct. Den lange rente faldt fra omkring 22 til 14 pct. Resultatet blev et kraftigt opsving 1983-86 båret af stærkt stigende privat låntagning Bedre beskæftigelse og sammenhængen rente/boligformue/forbrugskvote

En debat midt i 1980’erne fremkaldt af… At Nationalbanken ikke kunne føre pengepolitik (i en periode, hvor opsvinget igen svækkede betalingsbalancen) Var årsagen de frie internationale kapitalbevægelser? Eller fastkurspolitikken? Hvad siger teorien?

Den politiske reaktion, ‘kartoffelkur’ og skattereform 1986-87 En række foranstaltninger, der skulle fordyre låntagning til forbrug og øge incitamentet til at spare op Plus en skattereform der begrænsede skatteværdien af rentefradraget Følgerne blev et kraftigt fald i væksten – bemærk igen boligformue/forbrugskvote, nu modsat vej Oven i kom et internationalt konjunkturtilbageslag 1990

Fra 1993 og frem … Har et faldende internationalt renteniveau Kombineret med forsatte strukturreformer på arbejdsmarkedet I Danmark, specielt i 1994 Og moderat brug af finanspolitikken: ‘kickstarten’, ‘pinsepakken’, ‘forårspakken’ Betydet fremgang i vækst og beskæftigelse