En verdensøkonomi i opbrud?

Præsentationer af emnet: "En verdensøkonomi i opbrud?"— Præsentationens transcript:

1 En verdensøkonomi i opbrud?
Den sorte Diamant, den 10. november 2016

2 Hovedproblem: Lav vækst i avancerede industriøkonomier
Efter den akutte finanskrise i opsving i 2010, derefter lav vækst Beskæftigelse har i flere lande ikke fulgt med vækst i befolkning

3 Stigning i bruttonationalprodukt i USA, UK, Japan og Canada siden 1999 (pct. over 1. kv. 1999)

4 Stigning i bruttonationalproduktet i Tyskland, Frankrig og Italien siden 1999 (pct. over 1. kv. 1999)

5 Stigning i bruttonationalprodukt i nordiske lande siden 1999 (pct
Stigning i bruttonationalprodukt i nordiske lande siden 1999 (pct. over 1. kvartal 1999)

6 Beskæftigelse som pct. af befolkning i USA, UK, Japan og Canada siden 1999

7 Beskæftigelse som pct. af befolkning i Tyskland, Frankrig og Italien siden 1999

8 Forklaringer på lav vækst
Flere forklaringer på lav økonomisk vækst, bl.a.: Væksten holdes tilbage af mangel på uddannet arbejdskraft og ufleksibelt arbejdsmarked: strukturreformer nødvendige Vækst holdes tilbage, fordi vi er i recession og mangler efterspørgsel (keynesianere): nødvendigt med ekspansiv finanspolitik

9 Manglende efterspørgsel på grund af stor gæld hos virksomheder og husholdninger: gæld må reduceres eller gøres mindre tyngende, ekspansiv finanspolitik skaber blot mere gæld og hjælper derfor ikke Secular stagnation: investeringsmuligheder er ved at være udtømte, faldende afkast fra investering Internationalt problem: høj opsparing i Kina og andre asiatiske lande trækker verdens efterspørgsel ned

10 Trumps økonomiske program
Skattenedsættelser og evt. infrastruktur-investeringer skal øge efterspørgslen Deregulering: afvikling af regler for erhvervslivet Årlig nedsættelse af offentlige udgifter bortset fra militær

11 Produktion i USA skal øges gennem:
America First: Genforhandling af handelsaftaler (bl.a. NAFTA) samt nej til nye ugunstige handelsaftaler, fx Trans-Pacific Partnership (TPP) og evt. TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership) Nedsættelse af selskabsskat til 15 pct. (skal bringe kapital tilbage til USA, gøre investeringer mere fordelagtige)

12 Ny økonomisk verdensorden?
Siden 1945 liberal økonomisk verdensorden: frihed for økonomiske transaktioner mellem lande konflikter mellem lande skal løses gennem etablering af internationale regler og opbygning af internationale institutioner (eksempler: IMF, IBRD, OECD) og regionale institutioner (eksempler: EU)

13 Den liberale økonomiske verdensorden er som helhed blevet udvidet/styrket siden 1945:
Stadig mere frihandel gennem toldnedsættelser, indsats mod andre handelshindringer end told, etablering af Word Trade Organization fra 1995 (WTO) Frihed for kapitalbevægelser særlig siden 1980erne

14 Opbygning af internationale organisationer på mange områder for samarbejde: f.eks. International Energy Agency (IEA) og Basel-komiteen

15 Ikke ubrudt march mod liberal verdensorden: På nogle områder og i visse tidsperioder er internationalt økonomisk samarbejde blevet opgivet, dvs. tilbagevenden til national politik. Eksempler: Sammenbrud af faste valutakurser efter 1971 Forsøg på koordination af økonomisk politik i 1970erne og 1980erne fiasko (verdens-økonomiske topmøder m.v.)

16 De sidste ca. 10 år har tendensen været væk fra liberal økonomisk verdensorden:
Handel: forsøg på nye handelslettelser i WTO (Doha-runden) gået i stå, i stedet satsen på bilaterale handelsaftaler (som TTIP og TPP), stigende reaktion mod disse (fx Bernie Sanders’ kampagne i USA)

17 Valutakurser: siden 2010 forsøg på at vinde konkurrencefordele gennem valutakursfast-sættelse (currency wars) (særlig kritik af Kina) Frie kapitalbevægelser: stigende diskussion om nytten, flere lande har siden 2010 indført kapitalrestriktioner, anerkendelse fra IMF i 2011 af kapitalrestriktioner som ønskelige i visse situationer, financial transactions ta vedtaget af 9 EU-lande

18 Reaktion i EU mod euroen: Five Stars Movement, Alternative für Deutschland, Front National
Reaktion mod fri bevægelighed af arbejdskraft og indvandring: hovedårsag bag brexit

19 Fremtidig tendens til protektionisme/nationalisme?
Personligt syn: ikke relevant at sammenligne med situationen i begyndelsen af 1930erne, hvor protektionisme blev genindført. Stærk reaktion mod liberalisme efter 1. verdenskrig (liberal verdensorden fik skylden for krigen) I dag har verden oplevet stor økonomisk ekspansion siden 1945

20 Faktorer, der trækker i retning af fortsat protektionisme/nationalisme:
Ikke klart bud på fra økonomerne på, hvad der kan gøres for at skabe vækst Mere opmærksomhed om uheldige konsekvenser af frie markeder: debat om ulighed og skatteunddragelse

21 Politisk: Er USA’s interesse i frie markeder faldende efter afslutning af kold krig? Ikke længere interesse i at påvirke verden gennem institutioner kræver liberal økonomisk verdensorden en økonomisk hegemon (McKinnon)? USA’s magtposition svækket

22 Økonomisk: vil økonomiske omkostninger ved protektionisme blive mindre gennem mindre stordriftsfordele (3D prínting)? Miljøudfordringerne: er en liberal økonomisk verdensorden forenelig med en løsning af klimaproblemet?

23 Nye former for økonomiske konflikter?
Ny udvikling: nedskrivning af gæld rammer udlændinge? Ny lovgivning i Kina