Regler om drift af naturarealer Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl

Disposition Drift af naturarealer – hvorfor? Landbrugsreformen Lov om drift af landbrugsjord Anmeldelsespligt i Natura 2000-områder Fremtidige udfordringer

Tilbagegang for naturarealer De danske naturarealer er reduceret fra ca. 60 pct. af landarealet i 1800-tallet til ca. 9 pct. i dag.

Naturarealer Total ca. 348.000 ha §3-beskyttede naturarealer

Konsekvens af landbrugsreformen for permanente græsarealer Tilskud til permanente græsarealer I 2005 - 2008: 500 kr.pr.ha I 2009: 1.500 kr.pr.ha Stigning frem mod 2012, hvor støtten udlignes Krav til drift af græsarealerne

God landbrugs- og miljømæssig stand: permanent græs Afgræsning eller slåning mindst hvert 2. år Græsarealer må ikke gro til Maks. 50 enkeltstående træer pr. hektar Arealer med disse plantearter skal fratrækkes.

Lov om drift af landbrugsjord Formål: Alle landbrugsjorde skal anvendes til jordbrugsmæssige formål Rydningspligt 15 års genopdyrkningsret Skovtilplantninger

Lov om drift af landbrugsjord - Rydningspligt Opvækst af træer og buske efter 1. september 2004 skal ryddes fra lysåbne arealer Mål: At sikre den eksisterende lysåbne naturtilstand på naturarealer At sikre, at arealer der tidligere var i omdrift kan inddrages i omdriften igen

Lov om drift af landbrugsjord - Konsekvens af rydningspligt Regler om God landbrugs- og miljømæssig stand overtrumfer i mange tilfælde Kun de arealer, der ikke bliver søgt enhedsstøtte til, vil være direkte omfattet af denne lov F.eks. forskellige naturarealer som hede, mose, eng med siv osv.

Lov om drift af landbrugsjord - Rydningspligt - undtagelser Arealer med bestående anden natur end lysåben. Eks. krat, læhegn og skov Vanskeligt tilgængelige arealer, våde eller stejle arealer Hvor rydningen er uforholdsmæssig byrdefuld

Rydningspligt?

Naturbeskyttelsesloven Nyt i Natura 2000-områder: Pligt til at anmeldelde væsentlige driftsændringer

Natura 2000-områder Natura 2000-områder er en fælles betegnelse for habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområder. Udgør 8 pct. af det danske landareal De følgende krav gælder kun i Natura 2000-områder. Derfor er det vigtigt at vide, hvor der er udpeget Natura 2000-områder. EU har pålagt os at udpege naturområder, som er særlig værdifulde set i et europæisk perspektiv.

Anmeldelsesordningen Væsentlig ændring af græsningsintensitet, herunder ophør med græsning Eksempel 1: En landmand vil sælger sin besætning. Besætningen afgræsser et areal beliggende i et Natura 2000 område. Driftsændringen skal anmeldes. Amtet kan nægte, at afgræsningen på arealet ophører. … men amtet kan ikke nægte at landmanden sælger sine køer. Plejen er amtets ansvar. Sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus

Anmeldelsesordning Opdyrkning af vedvarende græsarealer i et fuglebeskyttelsesområde Eksempel 2: En landmand indgår en MVJ-aftale for et areal beliggende i et fuglebeskyttelsesområde (Miljøvenlig drift af græs). Ved aftaleophør vil landmanden gerne genoptage dyrkningen med korn. Driftsændringen skal anmeldes. Amtet kan nægte opdyrkning, men skal give erstatning.

Væsentlige problemer Usikkerhed omkring konsekvenserne af anmeldelsespligten i Natura 2000-områder MVJ-midlerne målrettes Natura 2000- områderne men mange naturarealer ligger uden for Natura 2000-områderne

Hvordan sikres den fremtidige pleje af naturarealer? Nye muligheder i det kommende Landdistriktsprogram for 2007 – 2013? F.eks. Græsningsselskaber, plejeaftaler eller lignende Lokale initiativer?

Kødkvæg som naturplejere Ny rolle for landbruget? Nye indtægtskilder? Ny rolle for landbruget?