Visualisering af den nuværende struktur for udvidet specialpædagogisk bistand i Silkeborg Kommune Tilbud uden for kommunen Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
 indbyggere  elever  750 lærere og børnehaveklasseledere (-70)  Selvforvaltning  Center for uddannelse  Børneudvalg Næstved Kommune.
Advertisements

Politisk mål: Færre i segregerede undervisningstilbud
Set i forældreperspektiv
Elever i specialklasser og specialklasseelever
Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Inklusionsindsatsen i
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Folkeskole-reformen August 2014.
Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen,
Lyshøjskolen 2011 med Videncenter og resurseteam
Politisk udgangspunkt Byrådet besluttede den 1. november 2010, at Fredensborg kommune skal have en ny skolestruktur. Ønsket er at skolerne bedre kan imødegå.
Fokus LedelsenBestyrelsen Klar til skolelivet Andelen af skolestartere, der ikke har behov for særlige sprogstøttende foranstaltninger (herunder modtageklasser)
Workshop om inklusion DH’s sommerskole d
En god skole er en inkluderende skole.
Hvem er vi?. En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er.
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
Hvad er specialpædagogiske kompetencer?
- Hvad kan I forvente som forældre?
26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Effekter af den specialundervisning, der gives som supplement til den almindelige.
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Nye Veje i Specialundervisningen. Målet for Nye Veje Det overordnede mål er, at alle børn skal inkluderes mest muligt med respekt for deres funktionsniveau.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Folkeskolereform 2014.
EVA’s evaluering af 10. klasse Foreningen af 10. klasseskoler i Danmark, Trinity, Fredericia den 2. marts 2012 Kristine Bang Nielsen.
Folkeskolens uddannelsesøkonomi Skolerigsdag den 13. januar 2011 Jan Olsen, Cheføkonom i KL Erik Christensen, Borgmester i Nyborg Kommune.
Den inkluderende skole
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Faglig inklusion. De politiske vinde Ca elever af de ca elever modtog specialundervisning i specialklasser og specialskoler, svarende.
Udsatte børn i folkeskolen - hvordan løser folkeskolen opgaven? Specialundervisningen i folkeskolen.
Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?
Inklusion ”Hvad skal der til for at det lykkes?”
Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen Nye veje i styring af specialundervisningen.
Indskrivning for nye bh.klassesbørn Frederiksværk Skole Skoleåret d. 8. november 2011.
Informationsaften på den nye distriktsskole i Skovlunde.
Rejseholdets anbefalinger - overblik Tema 1 Kompetenceløft til lærere og ledere Anbefaling 1: Lærernes kompetencer skal styrkes Anbefaling 2: Hæv kompetencen.
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
Skolestruktur på dagsordenen Direktør for SFI, formand for Rejseholdet og Skolerådet Jørgen Søndergaard.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Afrapportering fra netværket for børn og unge Margit Næsby, Børn- og Ungechef.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
Inklusion og Specialviden
Orientering om status på skolestrategien I dag Børne- og Ungeudvalgsmøde den 15. september 16. Juni Dialogforum.
Inklusion: Workshop 2 ”Mangfoldighed skaber værdi” - modeller for organisering af inklusionsarbejdet på efterskolerne HUI LI, (CAND. MAG I PÆDAGOGIK OG.
SPS-ordningen Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand v. Sine Eggert, Økonomisk- Administrativt Center.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring Inklusionstilbud.
Om Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) Lægeforeningens generalforsamling 4. november 2011.
Grundlaget  Hvad skal der til? Eleven i centrum Vejlederviden og ledelseskompetence Fællesskab, tillid – og pengene gider vi ikke tænke på Samarbejdsaftaler.
Skoleleders rolle og kompetence, når det gælder inklusion i folkeskolen KL 2011.
Et projekt med:  Viden Djurs – lead partner  UU-Djursland  Ørum Skole  Auning Skole BEDRE OVERGANGSVEJLEDNING GENNEM ØGET AKTØRINDDRAGELSE PÅ DJURSLAND.
Hvorledes sikrer vi at indfri den enkelte elevs potentiale bedst muligt? - Elevernes faglige udvikling på Søgårdsskolen – er der plads til forbedringer.
Tilskud til inklusion og specialundervisning
Principper for ressourcefordeling for folkeskoleområdet
Unge i fokus - baggrund Langsigtet strategi – 3 hovedområder:
Hvorledes sikrer vi at indfri den enkelte elevs potentiale bedst muligt? - Elevernes faglige udvikling på Søgårdsskolen – er der plads til forbedringer.
Specialundervisningens rammer
KLF - konference om chancelighed
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Bilag 2 – Oversigt over tilbud på specialundervisningsområdet
Præsentationens transcript:

Visualisering af den nuværende struktur for udvidet specialpædagogisk bistand i Silkeborg Kommune Tilbud uden for kommunen Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder Elever med svære specifikke indlæringsvanskeligheder Elever med svære socio- emotionelle vanskeligheder Elever med svære gennemgribende udviklingsforstyrrelser Elever med svære læsevanskeligheder Bogligt svage og skoletrætte elever Andre undervisningstilbud Specialklasserne på Thorning Skole Dybkær Specialskole Specialklasserne på Langsøskolen Skolen i Nørskovlund afdeling til Ans Skole Specialklasserne på Ans Skole Læseklasserne på Balleskolen Læseklasserne på Si. Ungdomsskole C-klasserne på Bryrup Skole Specialklasserne på Sølystskolen SE-klasserne på Kjellerup Skole Ulvedalskolen Højmarkskolen / Karolinelundskolen Børnehaveklassen på Sølystskolen E-klasserne på Bryrup Skole

Tilbud uden for kommunen Visualisering af ny struktur for udvidet specialpædagogisk bistand i Silkeborg Kommune = Folkeskolerne i Silkeborg Kommune= Udtryk for den gensidige vidensdeling Hovedcenter afdeling til distriktsskole x-antal decentrale specialgrupper / enkeltintegration Rejs ehol d Hovedcenter afdeling til distriktsskole x-antal decentrale specialgrupper / enkeltintegration Rejs ehol d Hovedcenter afdeling til distriktsskole x-antal decentrale specialgrupper / enkeltintegration Rejs ehol d Inklusionscenter for elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder Inklusionscenter for elever med svære specifikke indlæringsvanskeligheder Inklusionscenter for elever med svære socio-emotionelle vanskeligheder Hovedcenter afdeling til distriktsskole x-antal decentrale specialgrupper / enkeltintegration Rejs ehol d Inklusionscenter for elever med svære gennemgribende udviklingsforstyrrelser Hovedcenter afdeling til distriktsskole x-antal decentrale specialgrupper / enkeltintegration Rejs ehol d Inklusionscenter for elever med svære læsevanskeligheder Ungdomsskoleregi Bogligt svage og skoletrætte elever Andre undervisningstilbud Under Silkeborg Ungdomsskole

Kommissoriet for udvalgets arbejde: At understøtte inklusionen i almenskolen - det vil sige færre elever i specialklasser og flere elever inkluderet i distriktsskoler. At den nødvendige specialpædagogiske faglighed i høj grad kan flyttes hen til den elev, der har behov for det. At øge det faglige niveau for specialpædagogik i Silkeborg Kommunes almindelige skoler og specialklasser. At en overvejende del af de ressourcer, der nu bliver anvendt til transport af elever, i stedet bliver anvendt til kvalificering af undervisning på distriktsskolen.

Og hvorfor det? Ny lovgivning på vej der pålægger os mere inkludering Unge hjemtages/færre ud af kommunen Politisk ønske om at minimere udgifter til transport af elever Ønsket om fleksibilitet, nærhed, faglighed etc. Politisk ønske om at minimere udgifterne til det ”specielle”

En ny model der bygger på følgende principper: Elevens tarv Den specialfaglige ekspertise Kompetenceudvikling Nærhedsprincippet Fleksibilitet Visitationen Graden af specialisering

Implementering: Gradvis ændring fra nuværende til ny struktur Skoleåret 2011/12: medarbejderne inden for hvert område indgår i fælles uddannelsesforløb, der skal give fælles fagligt løft og forberede fælles faglig tilgang samt fusion Etablering af rejseholdsaktivitet og satellitklasser hvor det giver mening forberedelse af ny struktur August 2012 – ny struktur………