Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen, Repræsentation i Danmark

På hjemmebane? Energi-revolution? Hvad gør EU for klimaet? På udebane, i de internationale klimaforhandlinger? Eneste farbare vej? Next stop: COP17 i Durban, Sydafrika 2011 På hjemmebane? Energi-revolution? En klima- og energipolitik på tre ben Hvordan kan du hjælpe?

Udebanen: De internationale klimaforhandlinger Juridisk bindende aftale i FN-regi til sikring af global handling – i tråd med 2°C Fragmenteret handling – baseret på tilsagn fra over 80 lande i København ikke tilstrækkeligt for 2°C (ca. 4°C i 2100) 30% EU-reduktion i 2020 stadig et forhandlingstilbud EU gjort sit hjemmearbejde: Detaljerede klimaplaner - kortsigtet 2020 og langsigtet 2050 Afbalanceret aftale (Graf: mod konvergens i energiforbrug pr. verdensborger) Europa har spillet en hovedrolle i skabelsen af klimaproblemerne, men kan ikke løse dem alene EU’s klimadiplomati ledes af klimakommissær Connie Hedegaard + hun koordinerer klimaindsatsen tværgående i KOMM

Hjemmebanen: EU’s klima- og energipolitik på tre ben Bæredygtighed Forsyningssikkerhed Et velfungerende marked (sikring af forbrugerpriser og konkurrenceevne)

Indsatsfordeling individuel for landene 2020-planen 20-20-20 i 2020 Bindende mål for nedsat CO2 forurening (ifht 1990) Bindende mål for andelen af VE i samlet energimix Energieffektivitet - på vej mod bindende mål? (ifht ’business as usual’) Bindende mål for VE til transport Indsatsfordeling individuel for landene

National targets                                                                                                                                                              

Udledning af drivhusgasser : Hvor er vi nu? 1990-2010: BNP: +40% Industriproduktion: +31% (93-) Udledninger: - 16% (-09)

80 - 95 % reduktion i klimaforureningen 2050-planen 80 - 95 % reduktion i klimaforureningen Målet bekræftet af Stats- og Regeringscheferne på topmødet i februar 2011 Forslag til køreplan: 80% hjemlige CO2 reduktioner – med indsatsfordeling på sektorer; 15 % tilkøbte reduktioner Bygger på eksisterende teknologi, plus CCS og forbedret batteri-teknologi Løbende behov for at tage hånd om carbon leakage i tilfælde af fragmenteret handling Ved at nå målet om 20% energibesparelser kan der reduceres 25% eller mere i udledningen af drivhusgasser i 2020 (ETS-instrumentet leverer!)

Omkostningseffektiv omstilling 80% hjemlig reduktion: 25% (2020), 40% (2030) Muligt med allerede tilgængelige teknologier Overensstemmende med EUs mål for 2050 ingen billige off-sets Source: PRIMES + GAINS, global action, effective technology scenario

Midlerne Lovgivning (VE-direktiv, 3. energipakke, etc.) EU’s kvotehandelssystem Nationale og regionale klimaplaner. Forskning og teknologiplan (SET-planen) Markedet i øvrigt Innovative finansieringsinstrumenter. Er nøglen til at løfte og styre investeringer i den private sektor. EU’s strukturfonde

Havvindmølleparken Kriegers Flak. Eksempel på EU støttet projekt

Hvad koster det? Ca. 270 mia. euro om året i ekstra investeringer årligt 2010-2050, svarende til 1.5% af EU’s BNP oven i nuværende 19% …men pengene kommer stort set retur alene i form af sparede udgifter til import af fossile brændstoffer og lavere sundhedsudgifter Besparelse på energiimport (175-320 mia. euro årligt over 40 år) som ellers fragår økonomien Luftkvalitet og forbedret sundhed: 27 mia. euro i 2030 og 88 mia. euro i 2050

Hvad får vi for pengene? Undgår katastrofale klimaforandringer Mindre luftforurening Mere vækst og flere jobs. Netto jobskabelse: 1.5 million i 2020 Bedre forsyningssikkerhed Merværdi og bedre konkurrenceevne for en lang række industrier