Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet Århus Købmandsskole

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Advertisements

Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Elevplaner på Skolen på Herredsåsen
UU-Aalborg Evaluering af brobygning og intro 2013/14 Velkommen UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
1. november 2007 Carl P. Knudsen
Erfaringer fra netværkssamarbejde
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Undervisningsplanlægning
Velkommen til medlemsmødet For børnehaveklasseledere om arbejdstidsaftalen april 2009 Brøndby Strandskole.
VELKOMMEN TIL FORÆLDREMØDE. REFORMENS MÅL ER: • AT GØRE FOLKESKOLEN ENDNU BEDRE OG UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, SOM DE KAN • AT HÆVE.
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Velkommen til valgmøde
Steen Gravgaard Eriksen
Indsæt nyt billede: Format: B25,4 x 19,05 cm Klik på billed-ikonet midt på slidet. Find dit nye billede, højreklik på billedet og placér det bagerst. Hvis.
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Gymnasielle Skoleprojekter 2011/2012
Informationssøgning for ungdomsuddannelserne
Rammeforsøg C: Studiefællesskaber Opstartskonference 30. august 2012 Tradium Handelsgymnasiet (hhx): ”Studiefællesskaber efter varierende elevbehov” 1.
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Vibeholmskolen august 2014 Den nye skolereform Indskolingen.
Folkeskolereform på Ørum Skole 2014
Ordrup skole kontaktforældremøde, lørdag den 18. januar 2014 Folkeskolereformen - et overblik.
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
Otg.dk – CSL Drenge: It redskaber som motivationsfaktor Metoder: ”Det elektroniske klasseværelse” ”One-on-one coaching”/vejledning Design af digitale.
Velkommen til informationsaften på Enghaveskolen.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Folkeskolereform på Vestre Skole 2014
Folkeskolereform 2014.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Udviklingen af elevtal samt timetal m.v. I perioden skoleår 99/00 til 09/10 Institut for Læring Inerisaavik Marts 2011.
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Ledelsesmæssige og kvalitets- udviklingsmæssige overvejelser Ved udarbejdelsen af Handlingsplan for øget gennemførelse 2013 på SOSU C Oplæg på orienterings-
Velkommen til inspirationsdag Kompetencestrategi – hvordan?
Et fagligt løft af folkeskolen.
Udviklingen af elevtal samt timetal m.v. I perioden skoleår 99/00 til 09/10 Institut for Læring Inerisaavik Marts 2011.
Sunds skole Evaluering
Kvalitetssikring af lærerpræstationer - Hvordan?
Gymnasielle Skoleprojekter 2011/2012 Gribskov gym Rødkilde gym, Vejle Birkerød gymnasium Faaborg gym Egå gym, Aarhus Tietgenskolen, Odense Espergærde gym.
Projekter og netværksdannelse på FG Fredericia Gymnasium 7. februar 2015 Orienteringsmøde om Udviklingsplanen fase 2.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Velkommen til Temamøde i SCKK den 8. oktober 2008 Kompetencestrategi - hvordan?
1 Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling.
Digitalt understøttede læringsmål Konference den 11. september 2014
Matematik B 1.
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Grunde til at jeg elsker dig
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Velkommen til infoaften om de gymnasiale uddannelser Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland.
Kompetencerejsen Program informationsmødet 14. maj Velkomst ved Henrik Hjortdal, SCKK Hvad karakteriserer et godt forskningsmiljø?
Skolestart Program Velkomst Lovgrundlag og trinmål for 0. klasse
6 ugers selvvalgt kursus for nyledige pædagoger Med forbehold for ændringer i kursusplanen!
PI-modellen: fra Projektidé til Innovation
1 Aarhus Universitet Afrunding 28. November 2011 Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser.
Kvalitetsmål i uddannelsessektoren
Præsentationens transcript:

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 HHX

Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever (1.750 årselever) i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus – tre afdelinger: Viemosevej: Ca. 760 elever i 29 klasser Vejlby Centervej: Ca. 715 elever i 26 klasser Viborgvej: Ca. 310 elever i 12 klasser Vækst i elevtal på godt 30 % på ti år HHX

Måling af kvalitet på Handelsgymnasiet Indikator Målinger Mål Overgang til videregående uddannelse 27 mdr’s overgang til uddannelse i % Sammenligning med relevante skoler Over landsgennemsnit (hhx) På niveau med øvrige store hhx-skoler Fuldførelse Studietid og fuldførelsesprocent Skal ligge over 85% Eksamens-resultat Gns. eksamensresultat Gns. eksamens- og årskarakterer for de enkelte fag Løfteevne Gymnasiekarakterer og socioøkonomiske referencer HHX

Karaktersammenligning - eksamensresultat Skole 2012 2013 2014 Århus Købmandsskole 6,4 6,2 6,9 Aalborg Handelsskole 6,3 6,7 IBC, Kolding 6,5 Tietgen 6,0 København Nord Niels Brock 6,8 7,0 Århus Tech 7,1 7,4 Risskov Gymnasium 7,2 7,7 Viby Gymnasium 6,6 Egå Gymnasium 7,3 7,6 Langkær Gymnasium Århus Statsgymnasium Århus Katedralskole 8,0 7,9 8,1 Marselisborg Gymnasium 7,5 HHX

Løfteevne HHX

Karaktersammenligning – løfteevne 2011-13 Skole Eksamen Socio.øko.ref. forskel Århus Købmandsskole 6,3 6,5 -0,2 Aalborg Handelsskole 6,4 -0,1 IBC, Kolding 6,2 Tietgen København Nord 0,0 Niels Brock 6,6 Århus Tech 7,1 Risskov Gymnasium 7,2 Viby Gymnasium 6,8 6,9 Egå Gymnasium 7,3 7,5 Langkær Gymnasium Århus Statsgymnasium Århus Katedralskole 7,9 8,0 Marselisborg Gymnasium 7,6 HHX

Platform for kvalitetsarbejdet Skole-projekter Skriftlighed Den e-lærende digitale skole Udviklings-projekter Innovativ didaktik Talentudvikling Evaluering Undervisnings-evaluering Kvalitets- og udviklingsrapport HHX

Evalueringer Rapport Frekvens Tidspunkt MTU – Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Hvert andet år Januar ETU - Elevtilfredshedsundersøgelse Årligt November APV - Arbejdspladsvurdering Ad hoc evalueringer Løbende Ny: Kvalitets- og udviklingsrapport for den enkelte medarbejder Årlig December HHX

Kvalitets- og Udviklingsrapporten indeholder følgende indikatorer: Kvalitets- og udviklingsarbejdet tager udgangspunkt i udarbejdelse af en årlig Kvalitets- og udviklingsrapport for den enkelte underviser. Kvalitets- og Udviklingsrapporten indeholder følgende indikatorer: KPI 1 Løfteevne KPI 2 Undervisningsevaluering KPI 3 Fravær – fysisk og skriftligt KPI 4 Udviklingstiltag KPI 5 Kompetenceudvikling Kommentarfelt Kvalitets- og Udviklingsrapporten er et dynamisk dokument, der udfyldes løbende gennem skoleåret. Rapporten er kun tilgængelig for den enkelte underviser og nærmeste leder. Mål: Systematisk videns-/evidensbaseret feedback til læreren Indgår i MUS HHX

Kvalitets- og Udviklingsrapport KPI 1: Løfteevne Løfteevne beregnes som forskellen mellem eksamens- gennemsnit for den enkelte klasse og disse elevers indgangsforudsætninger. Indgangsforudsætningerne beregnes som gennemsnittet af eksamens- karaktererne i de prøvebundne fag ved folkeskolens afgangsprøve. Erstattes om muligt med den af UNI-C-beregnede socioøkonomiske reference. Løfteevne HHX

Kvalitets- og Udviklingsrapport KPI 2: Undervisningsevaluering Eleverne evaluerer en gang om året undervisningen i alle fag. Undersøgelsesdesignet under udarbejdelse. Undersøgelsen foregår anonymt. HHX

Undervisningsevaluering Elevernes deltagelse Eleverne bidrager positivt til kvaliteten af god undervisning og i et godt læringsmiljø Eleverne deltager aktivt i at tilegne sig læringsmålene Undervisningsprocessen Undervisningen har en klar struktur De valgte undervisnings- og arbejdsformer samt øvelser og opgaver er varierede Der anvendes forskellige didaktisk begrundede pædagogiske metoder, herunder i forhold til it Undervisningen udfordrer den enkelte elevs læring på baggrund af elevens forudsætninger og potentialer Eleverne får relevant og handlingsanvisende feedback Undervisningen er kendetegnet ved gensidig respekt og fælles ansvar HHX

Kvalitets- og Udviklingsrapport KPI 3: Fravær Nuværende registrering af fravær. Som minimum fysisk fravær muligvis også studieaktivitet målt som manglende afleverings- opgaver. HHX

Kvalitets- og Udviklingsrapport KPI 4: Udviklingstiltag Kvalitativ indikator, der udfyldes af den enkelte underviser. Omfatter eksempelvis anvendelse af nye, pædagogiske og didaktiske metoder, digitalt medieret undervisning, deltagelse i udviklingsprojekter, internationale aktiviteter, m.v. KPI 5: Kompetenceudvikling Kvalitativ indikator, der udfyldes af den enkelte underviser. Omfatter deltagelse i kurser, konferencer, supervision m.v. Kommentarfelt Årsagsforklaringer, m.v. HHX

Hvad skal Kvalitets- og Udviklingsrapporten bruges til? MUS-samtaler Udviklingstiltag Kompetenceudvikling Faggruppesamarbejde Best-practice Ledelsesniveau Tiltag i forhold til klasser Tiltag i forhold til studieretninger HHX