EU’s UDVIDELSE Fra 6 til 15 og nu snart... DG Udvidelse Informationskontoret

Rom-traktaten 25. marts 1957 Hans Majestæt Belgiernes Konge, Præsidenten for Forbundsrepublikken Tyskland, Præsidenten for Den Franske Republik, Præsidenten for Den Italienske Republik, Hendes Kongelige Højhed Storhertuginden af Luxembourg, Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene, som har sat sig for ved denne forening af de økonomiske kræfter at bevare og styrke freden og friheden, og som opfordrer de øvrige europæiske folk, der deler dette ideal, til at tilslutte sig disse bestræbelser, har vedtaget at oprette et Europæisk Fællesskab.

Fra 6 til 15 1957

Fra 6 til 15 1973

Fra 6 til 15 1981

Fra 6 til 15 1986

Fra 6 til 15 1995

Fra 6 til 15 og nu snart… 2002

Morgendagens Europa den 13. december 2002

Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) Artikel 49 i TEU: Enhver europæisk stat, som overholder principperne i artikel 6, stk. 1, kan ansøge om at blive medlem af Unionen. Artikel 6 i TEU: Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles.

Europa- og Associeringsaftalerne Land Europaaftale Europaaftale Officiel undertegnet trådt i kraft ansøgning om EU-medlemskab Bulgarien Marts 1993 Februar 1995 December 1995 Tjekkiet Oktober 1993 Februar 1995 Januar 1996 Estland Juni 1995 Februar 1998 November 1995 Ungarn December 1991 Februar 1994 Marts 1994 Letland Juni 1995 Februar 1998 Oktober 1995 Litauen Juni 1995 Februar 1998 December 1995 Polen December 1991 Februar 1994 April 1994 Rumænien Februar 1993 Februar 1995 Juni 1995 Slovakiet Oktober 1993 Februar 1995 Juni 1995 Slovenien Juni 1996 Februar 1999 Juni 1996 Land Associeringsaftale Associeringsaftale Officiel Tyrkiet September 1963 December 1964 14. april 1987 Malta December 1970 April 1971 16. juli 1990 Cypern December 1972 Juni 1973 3. juli 1990

Københavnskriterierne Politisk kriterium Ansøgerlandet skal have stabile institutioner, som garanterer demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne og respekten for og beskyttelsen af mindretal. Økonomisk kriterium Landet skal have en fungerende markedsøkonomi og evnen til at klare konkurrencepresset og de øvrige markedskræfter i Unionen. Kriterium om overtagelse af EU’s regelværk Landet skal kunne leve op til de forpligtelser, der følger med medlemskab, herunder tilslutte sig Unionens politiske, økonomiske og monetære mål.

Udtalelserne En vurdering af landets opfyldelse af Københavnskriterierne: en detaljeret beskrivelse og analyse af den politiske og økonomiske situation i hvert enkelt ansøgerland. En vurdering af dets evne til at overtage og gennemføre EU’s regelsæt (dvs. de rettigheder og forpligtelser, der er forbundet med EU’s traktater og lovgivninger) på alle Unionens aktivitetsområder. En angivelse af mulige problemer i forbindelse med overtagelsen af EU’s regelsæt. En henstilling om indledning af forhandlinger.

Kommissionens anbefalinger den 15. juli 1997 På grundlag af følgende konklusioner: ingen af ansøgerlandene opfylder alle kriterierne fuldstændigt på nuværende tidspunkt; 9 lande lever op til de krævede politiske betingelser; visse lande har gjort gode fremskridt i retning af en opfyldelse af de økonomiske betingelser; Kommissionen vurderer, at Ungarn, Polen, Estland, Tjekkiet, Slovenien og Cypern skulle være i stand til på mellemlang sigt at leve op til alle betingelserne for medlemskab. anbefaler Kommissionen Rådet at indlede tiltrædelsesforhandlinger med disse lande.

Det ny Europa: Opbygningsstruktur Den Europæiske Union 4 frihedsrettig-heder Fri bevægelighed for personer varer tjenesteydelser kapital Indre Marked Fælles valuta Politisk Union Økonomisk & Social samhørighed Handel Miljø Kultur Politisk høring Kommende medlemskab EFTA lande Ansøgerlande EØS- traktaten Europa- og Associerings- aftalerne

Det ny Europa: Integration EFTA EU-ansøgerlande

Det ny Europa: Sikkerhed EU-medlemsstater, NATO-medlemmer EU-medlemsstater ikke medlemmer af NATO EU-ansøgerlande medlemmer af NATO Ansøgerlande NATO-partnerlande Ikke ansøgerlande medlemmer af NATO Ikke ansøgerlande NATO-partnerlande

Det ny Europa: Schengen EU-medlemsstater i Schengen-området EU-medlemsstater udenfor Schengen-området Ansøgerlande Lande i Schengen-området, der hverken er EU-medlemsstater eller ansøgerlande

Det Europæiske Råd i Luxembourg den 12.-13. december 1997 Udvidelsesprocessen indledes Europakonferencen (den 12. marts 1998): Emner til drøftelse: bekæmpelse af stoffer og organiseret kriminalitet, FUSP-spørgsmål, miljøbeskyttelse, fremme af konkurrencedygtigt og regionalt samarbejde 10 central- og østeuropæiske ansøgerlande, Cypern (og Tyrkiet) Tiltrædelsesforhandlingerne indledtes indenfor rammerne af seks bilaterale konferencer den 31. marts 1998 Estland, Polen, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Cypern Strategi for Tyrkiet: fuldgyldig anvendelse af associeringsaftalen fra 1963, styrkelse og uddybelse af toldunionen, gennemførelse af det finansielle samarbejde, tilnærmelse af lovgivningerne og deltagelse i visse fællesskabsprogrammer og -agenturer. Regelmæssig gennemgang af Associeringsrådet. Invitation til at deltage i Europakonferencen.

Europakonferencen Det eneste forum, hvor ansøgerlandene mødes med medlemsstaterne for at drøfte spørgsmål af grænseoverskridende karakter såsom retlige og indre anliggender – navnlig kriminalitet og stoffer – miljø, regionalt samarbejde og fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Da formålet med konferencen er at skabe en overordnet ramme for udvidelsesprocessen, er det nødvendigt at forbeholde deltagelsen i konferencen for medlemsstaterne og ansøgerlandene Første møde: den 12. marts 1998 i London

Det Europæiske Råd i Berlin den 24.-25. marts 1999 Formandskabets konklusioner fastslog at: på baggrund af resultatet af Agenda 2000 ønsker Det Europæiske Råd at sende et beroligende signal til de lande, der forhandler om tiltrædelse. Udvidelsen er stadig en højt prioriteret historisk målsætning for Den Europæiske Union. Tiltrædelsesforhandlingerne vil blive videreført med hvert enkelt land i det relevante tempo og så hurtigt som muligt. Det opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre den fornødne fremdrift i forhandlingerne.

Hovedelementer i Agenda 2000 Under en fælles ramme fremlægger Kommissionen: de brede perspektiver for udviklingen af Den Europæiske Union og dets politikker ved indgangen til det 21. århundrede (f.eks. den fælles landbrugspolitik og regionale politikker); udvidelsens indflydelse på EU som et hele; den fremtidige finansielle ramme efter 2000 i lyset af udsigterne om et udvidet EU.

Styrkelse af førtiltrædelsesstrategien Tiltrædelsespartnerskab Stigning i førtiltrædelsesstøtten (2000-2006): - Phare (1.500 mio. EUR pr. år); - Strukturfonde (ISPA) (1.000 mio. EUR pr. år); - Landbrugsstøtte (SAPARD) (500 mio. EUR pr. år). Ansøgerlandene får mulighed for at deltage i fællesskabsprogrammer og -agenturer. Undersøgelsesmekanisme

Tiltrædelsespartnerskaber Der er blevet udformet et tiltrædelsespartnerskab for hvert af kandidatlandene. Dette partnerskab: giver en vurdering af de prioritetsområder, hvor ansøgerlandene skal gøre fremskridt for at forberede sig på EU-medlemskab; fastsætter retningslinierne for PHARE-programmets støtte til sådanne tiltrædelsestiltag; mobiliserer alle former for EU-støtte indenfor en og samme ramme for hvert enkelt land; indeholder præcise forpligtelser for kandidatlandene især for så vidt angår demokrati, makroøkonomisk stabilitet, omstrukturering i industrien, nuklear sikkerhed og overtagelse af det europæiske regelsæt. omfatter et nationalt program for landenes overtagelse af EU’s regelværk (NPAA).

Det Europæiske Råd i Berlin den 24.-25. marts 1999 Udgifterne i forbindelse med de tre førtiltrædelsesinstrumenter (Phare, strukturinstrumentet og landbrugsinstrumentet). Det årlige loft for de tre underområder bør forblive på et konstant niveau i hele perioden og bør ikke overstige: Førtiltrædelsesinstrumenter (mio. EUR i 1999-priser) 2000 2001 2002 2003 2005 2006 Førtiltrædelsesinstrumenter 3,120 3,120 3,120 3,120 3,120 3,120 Phare 1,560 1,560 1,560 1,560 1,560 1,560 Struktur 1,040 1,040 1,040 1,040 1,040 1,040 Landbrug 520 520 520 520 520 520

Det Europæiske Råd i Helsingfors den 10.-11. december 1999 Betydning for tiltrædelse Det Europæiske Råd i Helsingfors besluttede navnlig at: indlede officielle forhandlinger med Bulgarien, Letland, Litauen, Malta, Rumænien og Slovakiet i februar 2000; vurdere hvert enkelt kandidatland på grundlag af sine egne resultater i løbet af forhandlingerne. Dette princip gælder både i forbindelse med indledning af forhandlingerne og under selve forhandlingsforløbet; give de kandidatlande, der er inddraget i forhandlingsprocessen, mulighed for inden for en rimelig periode at indhente de lande, der allerede er i gang med forhandlingerne, hvis de har gjort tilstrækkeligt store fremskridt i deres forberedelser; sikre, at fremskridt i forhandlingerne skal følges af fremskridt med hensyn til indarbejdelsen af gældende fællesskabsret i lovgivningen og den faktiske gennemførelse og håndhævelse deraf.

Det Europæiske Råd i Nice den 7.- 9. december 2000 Det Europæiske Råd i Nice satte fokus på: at tilføre processen fornyet dynamik; en reform af institutionerne for et Europa med 27 medlemmer eller mere; at vedtage en køreplan som det vigtigste redskab for udvidelsen; at fastholde differentieringsprincippet; at se med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort i gennemførelsen af førtiltrædelsesstrategien for Tyrkiet.

Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001 Det Europæiske Råd i Göteborg nåede til enighed om følgende konklusioner og bekræftede derved gennembruddene i forhandlingerne om udvidelsen: udvidelsesprocessen er irreversibel; køreplanen gælder som ramme for en vellykket gennemførelse af udvidelsesforhandlingerne; det bør være muligt at færdiggøre forhandlingerne senest ved udgangen af 2002 for de kandidatlande, der er klar. Målet er, at de kan deltage som medlemmer i valgene til Europa-Parlamentet i 2004; der er gjort store fremskridt i gennemførelsen af førtiltrædelsesstrategien for Tyrkiet, herunder en udvidet politisk dialog. På en række områder som f.eks. menneskerettighederne er der dog behov for yderligere fremskridt.

Det Europæiske Råd i Bruxelles den 24.- 25. oktober 2002 “Den historiske proces, der blev igangsat i København i 1993 for at overvinde skellene på det europæiske kontinent, er ved at bære frugt …. … den største udvidelse af EU nogensinde er nu inden for rækkevidde”.

Det Europæiske Råd i København den 12.-13. december 2002 “For første gang i historien får vi ét Europa, fordi det europæiske folk har en fælles vilje til at gå sammen i en Union. … Den aftale, vi er nået til enighed om her i København vidner om et EU, når det er bedst: lederskab, solidaritet og beslutsomhed”. R. Prodi

Tiltrædelsesforhandlinger: start Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Polen, Slovenien og Ungarn (første gruppe af lande, tidligere kendt som ‘Luxembourg-gruppen’): den 31. marts 1998. Bulgarien, Letland, Litauen, Malta, Rumænien og Slovakiet (anden gruppe af lande, tidligere kendt som ‘Helsingfors- gruppen’): den 15. februar 2000. Tyrkiet: Det Europæiske Råd i Helsingfors (december 1999) bekræftede, at Tyrkiet er et kandidatland, der vil kunne tiltræde EU på grundlag af de samme kriterier som dem, der gælder i forhold til de andre kandidatlande.

Tiltrædelsesforhandlinger: periodiske rapporter De periodiske rapporter vedtages af Kommissionen med udgangspunkt i de fremskridt, kandidatlandene gør for at leve op til kriterierne for EU-medlemskab. Fra 1998 aflægges de periodiske rapporter hvert år. De periodiske rapporter følger den samme metode som udtalelserne. De periodiske rapporter anvender de samme objektive kriterier som i 1997 (Københavnskriterierne).

Tiltrædelsesforhandlinger: Screening Screening = analytisk undersøgelse af EU’s regelsæt, som går forud for de egentlige forhandlinger En multilateral øvelse: Kommissionen definerer og forklarer det gældende EU-regelsæt overfor alle kandidatlandene på det tidspunkt, hvor forhandlingerne indledes med det pågældende kandidatland. En bilateral øvelse: Kommissionen vurderer det enkelte kandidatlands niveau for gennemførelse af EU’s regelsæt og identificerer de områder, der endnu ikke er opfyldt. Et grundlag for forhandlingen: Kommissionen udarbejder en "screening-rapport" for hvert kapitel og for hvert enkelt land, og med udgangspunkt heri indledes den egentlige tekniske forhandlingsproces. En løbende mekanisme: den anvendes til at identificere og forklare områder i den NYE lovgivning, der også skal vedtages af kandidatlandene, inden de kan blive medlemmer.

Tiltrædelsesforhandlinger: kapitler 17. Videnskab og forskning 18. Uddannelse og erhvervsuddannelse 19. Telekommunikation og informationsteknologi 20. Kultur og audiovisuel politik 21. Regionalpolitik og strukturinstrumenter 22. Miljø 23. Forbrugere og sundhedsbeskyttelse 24. Retlige og indre anliggender 25. Toldunion 26. Eksterne forbindelser 27. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik 28. Finanskontrol 29. Finansielle og budgetmæssige bestemmelser 30. Institutioner 31. Andet 1. Fri bevægelighed for varer 2. Fri bevægelighed for personer 3. Fri bevægelighed for tjenesteydelser 4. Fri bevægelighed for kapital 5. Selskabsret 6. Konkurrencepolitik 7. Landbrug 8. Fiskeri 9. Transport 10. Beskatning 11. Økonomisk og Monetær Union 12. Statistikker 13. Socialpolitik og beskæftigelse 14. Energi 15. Industripolitik 16. Små og mellemstore virksomheder

Tiltrædelsesforhandlinger: kapitler Luxembourg-gruppen (første gruppe af kandidatlande) Mellem marts 1998 og december 1999: 23 af de 31 kapitler blev åbnet og heraf blev mellem 8 og 11 kapitler midlertidigt lukket (veksler fra land til land). Udgangen af 1999: lukkede kapitler for alle seks lande: statistikker, Øconomisk og Monetær Union, industripolitik, små og mellemstore virksomheder, videnskab og forskning, forbrugere og sundhedsbeskyttelse, uddannelse og erhvervsuddannelse, telekommunikation og informationsteknologi. Forår 2000: yderligere kapitler åbnet: landbrug, regionalpolitik, fri bevægelighed for personer, retlige og indre anliggender, finanskontrol og finansielle og budgetmæssige bestemmelser. Medio 2000: sidste kapitler åbnet – landbrug – (udestående spørgsmål) med henblik på at nå frem til et foreløbigt overblik ved udgangen af 2000 for situationen i disse seks lande (herunder problematiske områder og anmodede overgangsperioder). Juni 2001: alle kapitler er åbnet for forhandling: overgangsordninger for fri bevægelighed for personer for Ungarn.

Tiltrædelsesforhandlinger: kapitler Helsingfors-gruppen (anden gruppe af kandidatlande) Indledte forhandlingerne i februar 2000. 28. marts 2000: EU åbnede en indledende liste af forhandlingskapitler med en fælles kerne på fem kapitler for alle lande: små og mellemstore virksomheder, videnskab og forskning, uddannelse og erhvervsuddannelse, eksterne forbindelser og fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – og med et, to eller tre ekstra kapitler for visse lande. Antallet og typen af åbnede kapitler vekslede fra et land til et andet afhængig af deres parathed: det blev målt ud fra det enkelte ansøgerlands fremskridt med hensyn til at leve op til Københavnskriterierne, herunder overtagelsen og håndhævelsen af EU-regelsættet og oprettelsen af de fornødne administrative organer til at gennemføre det gældende EU-regelsæt. 25. maj 2000: EU lukkede midlertidigt nogle af de første kapitler med hvert af disse lande. Forhandlingerne fortsætter med yderligere kapitler, der åbnes på basis af differentieringsprincippet og landets parathed. Juni 2001: alle kapitler åbnet med Slovakiet, Letland og Litauen.

Tiltrædelsesforhandlinger: procedure Indgivelse af forhandlingspositioner for hvert enkelt kapitel fra kandidatlandene i overensstemmelse med screeningen. Kommissionen (DG Udvidelse i samråd med relevante "sektor" DG’er) udarbejder et udkast til handlingsprogram (for hvert kapitel) og fremsender det til Rådet (der mødes inden for rammerne af en regeringskonference). Rådet vedtager med enstemmighed en fælles holdning og vedtager i enstemmighed at indlede forhandlinger om det pågældende kapitel. Fælles holdninger kan ændres i løbet af forhandlingsprocessen, hvis ansøgerlandene kommer med nye informationer eller accepterer at tilbagetrække en anmodning om en overgangsperiode. Kapitler lukkes midlertidigt i henhold til en afgørelse truffet i enstemmighed af regeringskonferencen. Kapitler lukkes først definitivt, når alle forhandlingerne med kandidatlandet er afsluttet.

Tiltrædelsesforhandlinger: køreplan Første halvdel af 2001: de første kapitler åbnes: indre markeds spørgsmål, sociale spørgsmål og miljø. Anden halvdel af 2001: de kapitler, hvor der er behov for en længere forberedelsesperiode i andet semester, lukkes midlertidigt: konkurrence, transport, energi, beskatning, toldunion, landbrug, retlige og indre anliggender, finanskontrol, Schengen. Første halvdel af 2002: de resterende kapitler lukkes midlertidigt og aftale om overgangsforanstaltninger: landbrug (udestående spørgsmål), regionalpolitik og strukturinstrumenter, finansielle og budgetmæssige bestemmelser, institutioner og andre spørgsmål.

Tiltrædelsesforhandlinger: overvågning Der vil blive foretaget en opdateret screening af alle åbnede kapitler og de midlertidigt lukkede kapitler med henblik på at indarbejde det nye gældende EU-regelværk vedtaget efter 1999. Den opdaterede screening gør det også muligt for Kommissionen at undersøge, om kandidatlandene har opfyldt de forpligtelser, der er indgået under forhandlingerne (den såkaldte overvågningsprocedure). Forhandlingskapitler, der midlertidigt er blevet lukket, kan genåbnes, hvis et ansøgerland ikke har levet op til forpligtelserne. Denne procedure skal kun sættes igang i særlige tilfælde, dvs. hvis der er en stor kløft mellem forpligtelserne og de egentlige fremskridt fra ansøgerlandets side i forbindelse med overtagelsen og gennemførelsen af det relevante EU-regelværk.

På vej mod et udvidet EU Den 9. oktober 2002 – periodiske rapporter: Kommissionen anbefaler, at forhandlingerne om tiltrædelse af EU afsluttes med 10 kandidatlande: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Disse lande vil være klar til medlemskab fra begyndelsen af 2004. 2007: indikativ dato for tiltrædelse for så vidt angår Bulgarien og Rumænien. Øge støtten til Tyrkiets førtiltrædelsesforberedelser.

De fremtidige medlemsstater Næste skridt for kandidatlandene: Forberedelserne til medlemskab fortsætter og overvåges af Kommissionen. Der kræves en særlig indsats i følgende sektorer: told, landbrug, regionalpolitik og finanskontrol. Kommissionen udgiver en overvågningsrapport 6 måneder før den påtænkte tiltrædelsesdato. Forår 2003: undertegnelse af tiltrædelsestraktaten. Der bør indføres en særlig beskyttelsesklausul i tiltrædelsestraktaten, således at Kommissionen kan reagere mere fleksibelt på eventuelle problemer. Institutionsopbygningsfacilitet på 380 mio. EUR til støtte for retslige reformer og til administrative forbedringer i de nye medlemsstater.

Sikre en gnidningsløs indfasning Periodisk overvågning Kommissionen aflægger rapport 6 måneder forud for tiltrædelsen om: yderligere fremskridt for så vidt angår vedtagelse, gennemførelse og håndhævelse af gældende EU-ret, på linie med landenes tilsagn om forpligtelser.

Beskyttelsesklausuler Beskyttelsesklausuler kan bringes i anvendelse når som helst: Generel økonomisk beskyttelsesklausul (2 år) – alle medlemsstater Særlige beskyttelsesordninger: forhold vedrørende det indre marked, herunder alle sektorpolitikker, der vedrører økonomiske aktiviteter af grænseoverskridende karakter og området retlige og indre anliggender – kun nye medlemsstater vedr. tilsagn om forpligtelser under forhandlingerne, vedr. gældende EU-ret indenfor strafferet såvel som civilret.

Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet Næste skridt for Bulgarien og Rumænien: 2007: måldato for afslutning af forhandlingerne. Detaljerede køreplaner til at fuldføre forberedelserne. Retsligt og administrativt reformarbejde. Næste skridt for Tyrkiet: Fuldstændig opfyldelse af de politiske kriterier. Øget støtte fra EU Øget finansiel bistand fra 2004.

Efter København… 2002 Den 12.- og 13. december – Det Europæiske Råd i København 2003 Forøget førtiltrædelsesbistand til Rumænien og Bulgarien. 9. april – Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse 16. april – Undertegnelse af traktaten i Athen med Laeken 10 landene Ratifikation - Parlamentarisk/folkeafstemning 1. maj 2004 EU har 25 medlemmer Slutningen af 2004 – Kommissionens rapport og henstillinger om Tyrkiets fremskridt

Finansielle spørgsmål (1) den 12.-13. December 2002 Konklusioner fra Det Europæiske Råd i København Den overordnede finansielle aftale: 41 mia. EUR til forpligtelser for perioden 2004-2006; nye medlemsstater vil kunne drage fordel af EU-fondene for hele 2004; de nye medlemsstaters bidrag til EU-budgettet i 2004 reduceres med en tredjedel. Strukturforanstaltninger: 22 mia. EUR for perioden 2004-2006, heraf en tredjedel til Samhørighedsfonden og to tredjedele til strukturfondene. Landbrug: gradvis indførelse af direkte betalinger til landbrugerne i de nye medlemsstater; 5 mia. EUR til udvikling af landdistrikterne i perioden 2004-2006.

Finansielle spørgsmål (2) den 12.-13. december 2002 Konklusioner fra Det Europæiske Råd i København Interne politikker: 2.6 mia. EUR yderligere midler til nye medlemsstater til at deltage i Fællesskabets programmer for interne politikker; oprettelse af en ny Schengen-facilitet (850 mio. EUR); 380 mio. EUR til en overgangsforanstaltning i forbindelse med institutionsopbygningen i de nye medlemsstater; 105 mio. EUR i forbindelse med nuklear sikkerhed i Litauen og Slovakiet. Udbetaling af engangsbeløb til nye medlemsstater: 2.4 mia. EUR i form af engangsbeløb for at undgå vanskeligheder i nettobudgetsituationen i de første år efter tiltrædelsen; budgetkompensation for at sikre, at ingen nye medlemsstater vil stå ringere ved tiltrædelsen sammenlignet med 2003 (Tjekkiet, Slovenien, Malta og Cypern).

Tiltrædelse: finansiel ramme Finansiel ramme for udvidelsen i 2004-2006: Maksimumsbevillinger til udvidelsesrelaterede forpligtelser (mio. EUR) for 10 nye medlemsstater 2004 2005 2006 Landbrug 1 897 3 747 4 147 Strukturforanstaltninger efter beskæring 6 095 6 940 8 812 Interne politikker og supplerende overgangsudgifter 1 421 1 376 1 351 Administration 503 558 612 Maksimumsbevillinger til forpligtelser i alt 9 952 12 657 14 958 Samlede forpligtelsesbevillinger (Berlin-scenariet 1999) 11 610 14 200 16 780 Betalingsbevillinger (udvidelsen) 5 696 10 493 11 840 Betalingsbevillinger (Berlin-scenariet 1999) 8 890 11 440 14 220

Phare-programmet Vigtigste førtiltrædelsesinstrument til at bistå de 10 central- og østeeuropæiske ansøgerlande med foreberedelserne til EU-medlemskab. Det blev oprettet i 1989 for at støtte den økonomiske og politiske omstrukturering, og i 1996 blev det udvidet til at omfatte 13 partnerlande fra regionen. Der blev oprindeligt afsat et beløb på 4.2 mia. EUR for perioden 1990-1994, og siden blev Phare-budgettet øget til 6.693 mia. EUR for perioden 1995-1999. Agenda 2000: det årlige Phare-budget er på 1.62 mia. EUR for perioden 2000-2006, dvs. omkring 11 mia.

Phare-programmet Efter Det Europæiske Råd i Essen i december 1994 er Phare blevet det finansielle instrument for de 10 associerede lande i Central- og Østeuropa, der sigter mod at støtte dem i deres bestræbelser på at blive medlem af EU. Cypern, Malta og Tyrkiet har deres eget førtiltrædelsesinstrument. BEMÆRK: for staterne på det Vestlige Balkan, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, ydede Phare støtte til deres omstilling til demokrati og markedsøkonomi. Fra 2001 er CARDS det gældende bistandsprogram for de vestlige Balkanlande, herunder Forbundsrepublikken Jugoslavien og Kroatien.

Phare og tiltrædelsespartnerskab Tiltrædelsesledede programmer Phare skiftede i 1997 fra en ‘ansøgningsorienteret' til en 'tiltrædelsesorienteret‘ tilgang, der fokuserer på prioriterede behov i de 10 kandidatlande i Central- og Østeuropa i lyset af tiltrædelseskriterierne. Tiltrædelsespartnerskaberne ledsaget af et nationalt program for overtagelse af EU-regelværket (NPAA). De periodiske rapporter og resultaterne af tiltrædelsesforhandlingerne fastlægger i fællesskab de prioriterede støtteområder i hvert enkelt land.

Phare-programmet Prioriterede områder Institutionsopbygning Kandidatlandene får hjælp til at styrke deres demokratiske institutioner og offentlige myndigheder med henblik på at lette indførelsen af den gældende EU-ret og sikre, at disse kan erhverve den nødvendige administrative og retslige kapacitet til at anvende gældende EU-ret i praksis (30% af bevillingerne). Finansiering af investeringer Phare giver støtte til investeringer i (a) de nødvendige regulerende instanser for at sikre, at de lever op til gældende EU-ret og i (b) økonomisk og social samhørighed svarende til den støtte, som gives nuværende EU-medlemmer gennem EU’s strukturfonde (70% af bevillingerne).

Phare-programmet Institutionsopbygning: Twinning-projekter Ved twinning-projekter udpeges en embedsmand fra en medlemsstat som langtidsrådgiver (Pre-Accession Advisor) som er fast udstationeret i kandidatlandet under projektets løbetid (minimum 12 måneder). Derudover kan twinning-projekter indebære udsendelse af embedsmænd til kortsigtede missioner, uddannelse og andre relevante komponenter. Alle disse komponenter er indeholdt i et twinning-projekt. Twinning-projekter yder ikke kun teknisk og administrativ bistand til kandidatlandene, de hjælper dem også med at opbygge langsigtede forbindelser mellem nuværende og kommende medlemsstater.

Institutionsopbygning: Twinning Twinning-projekterne fokuserede i begyndelsen i 1998-1999 på 4 nøgleområder indenfor den gældende EU-ret i hvert enkelt kandidatland: landbrug; miljø; finans; retlige og indre anliggender. Nu dækker Twinning-projekterne hele EU’s regelsæt, f.eks. forberedelse til EU-fonde, offentlige finanser, udvikling af menneskelige ressourcer osv.

Institutionsopbygning: Twinning Et netværk af nationale kontaktsteder er blevet oprettet for at samarbejde med Kommissionen i twinning-processen. Hver enkelt medlemsstat og kandidatland har udpeget en ansvarlig repræsentant, der står for formidling indenfor den pågældende administration, og som skal sikre en gnidningsløs informationsstrøm i hele netværket.

Institutionsopbygning: Twinning Twinning-projekter gennemføres på grundlag af 2 dokumenter: En rammeaftale mellem Kommissionen og hver enkelt medlemsstat, som fastlægger vilkårene og betingelserne for, hvordan medlemsstaterne stiller langtidsrådgivere til rådighed for kandidatlandene; En twinning covenant mellem kandidatlandet og medlemsstaten, der fastlægger rammerne for det tilsigtede projektresultat, de forskellige parters ansvarsområder, de anvendte midler til at opnå det aftalte resultat og et detaljeret budget.

Phare-programmet: Investeringsstøtte (I) Investering i regulerende infrastrukturer Støtte til investering i centrale institutioner, hvor kapaciteten i forbindelse med overvågning og håndhævelse af det gældende EU-regelsæt skal styrkes. For eksempel oprettelse af en fødevaresikkerhedsstruktur, sikring af grænser, udlån af test- og måleinstrumenter til laboratorier eller kontroludstyr på området for forbrugerbeskyttelse.

Phare-programmet: Investeringsstøtte (II) Investering i økonomisk og social samhørighed I 2000 begyndte Phare at yde støtte til foranstaltninger svarende til den støtte, som gives gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond: udvikling af menneskelige ressourcer; udvikling af SMV’er; økonomisk relateret infrastruktur. Programmering i henhold til de nationale udviklingsplaner.

Phare-programmet Programtyper Nationale programmer: 80% af budgettet, skræddersyet til et specifikt kandidatland. Grænseoverskridende samarbejdsprogrammer: 10% af budgettet, tager sigte på at fremme samarbejdet mellem lande og regioner langs grænserne mellem medlemsstaterne og kandidatlandene og mellem kandidatlandene. Multimodtagerprogrammer: 10% af budgettet, hvis en fælles struktur eller et regionalt samarbejde er påkrævet.

Den Europæiske Union: den største investor i kandidatlandene Strategiske investorer fra EU-medlemsstaterne spiller en afgørende rolle i forbindelse med at forbedre de central- og østeuropæiske landes økonomier. De stod således for mindst 67% af de samlede udenlandske direkte investeringer i 1999. I 1999 gik størstedelen af de udenlandske direkte investeringer i procent til Estland, Slovenien og Polen.

Den Europæiske Union: den største handelspartner i kandidatlandene i 2001 De 15 EU-landes handel med kandidatlandene i 2001 (mio. EUR)

De 15 EU-landes eksport til kandidatlandene i 2001 (pr. land) De 15 EU-landes eksport til kandidatlandene (andel pr. land) i 2001

De 15 EU-landes eksport til kandidatlandene i 2001 (pr. sektor) De 15 EU-landes eksport til kandidatlandene (andel pr. sektor) i 2001

De 15 EU-landes import fra kandidatlandene i 2001 (pr. land) De 15 EU-landes import fra kandidatlandene (andel pr. land) i 2001

De 15 EU-landes import fra kandidatlandene i 2001 (pr. sektor) De 15 EU-landes import fra kandidatlandene (andel pr. sektor) i 2001

BNP i kandidatlandene i 1999 og 2000 BNP i forh. til PPP BNP i EUR (mia.) 1999 BNP i EUR (mia.) 2000 BNP/pr. indb. i PPS EUR 1999 BNP/pr. indb. 2000 % af EU gennemsnit 1999 % af EU- gennemsnit 2000 Bulgarien 40.6 44.3 4 900 5 400 24 Cypern 11.6 12.4 17 500 18 500 82 Tjekkiet 127.2 135.1 12 400 13 200 58 Estland 11.0 12.1 7 700 8 400 36 37 Ungarn 108.0 117.0 10 700 11 700 51 52 Letland 14.2 15.6 5 900 6 600 28 29 Litauen 22.8 24.3 6 200 Malta 4.3 4.6 11 100 11 900 53 Polen 317.4 340.2 8 200 8 800 39 Rumænien 129.4 135.4 5 800 6 000 27 Slovakiet 55.4 58.3 10 300 10 800 48 Slovenien 29.7 32.1 15 000 16 100 71 72 Tyrkiet 392.6 433.3 6 100 6 400 CC-13 1 284.3 1 364.6 7 400 7 900 35 EU-15 8 003.8 8 510.2 21 200 22 500 100 I % EU gennemsnit 15.8% 16% 35% Kilde: Eurostat PPP: Købekraftsparitet

Kommunikationsstrategien i forbindelse med udvidelsen: mål Kommissionen vedtog i maj 2000 følgende mål for kommunikationsstrategien: i medlemsstaterne forklare årsagerne til udvidelsen; fremme dialog og debat i samfundet; formidle informationer om kandidatlandene. i kandidatlandene forbedre offentlighedens kendskab og forståelse; forklare fordelene ved tiltrædelse; forklare forberedelserne ved medlemskab.

Kommunikationsstrategien i for- bindelse med udvidelsen: gennemførelse Decentraliseret fremgangsmåde: gennem Kommissionens repræsentationer og parlamenterne i medlemslandene; gennem delegationerne i kandidatlandene. Prioriteter for at øge informationsniveauet i: politiske institutioner (Europa-Parlamentet og andre europæiske institutioner, regeringer, parlamenter og regionale forsamlinger); erhvervslivet (erhvervsledere, fagforeninger og brancheorganisationer); civilsamfundet (NGO’er, religiøse og intellektuelle organer, universiteter, lærere på ungdoms- og videregående uddannelser).

Kommunikationsstrategien i forbindelse med udvidelsen: budget Budget pr. land og for de centrale services (i mio. EUR) Land 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Total CØE*: Tyrkiet: Malta: Cypern: Subtotal: 4.5 0.5 - - 5.0 8.5 0.6 0.2 0.2 9.50 8.9 0.7 0.2 0.2 10.0 9.8 1 0.3 0.4 11.50 9.3 1 0.3 0.4 11.0 5.3 1 0.3 0.4 7.0 3.75 1 0.2 0.2 5.15 50.05 5.8 1.5 1.8 59.15 MS**: 0.5 5.4 9.75 13.0 13.5 6.0 57.9 CS***: 2.5 3.7 4.7 29.7 TOTAL 8 18.6 24.45 29.20 21.45 15.85 146.75 *: Central- og Østeuropa ** Medlemsstater *** Centrale services

Hvordan får jeg yderligere oplysninger? Adressebogen for udvidelsen: http://europa.eu.int/comm/enlargement/pas/phare/abook.htm EU-Kommissionens delegationer i kandidatlandene: http://europa.eu.int/comm/enlargement/links/index.htm Informationscentret for udvidelsen: Rue Montoyer, 19, B-1000 Bruxelles Tlf.: +32 (0)2 545 90 10 Fax: +32 (0)2 545 90 11 E-mail: enlargement@cec.eu.int

Hvilke oplysninger kan jeg få? Udvidelses-webstedet: - The Enlargement Weekly: http://europa.eu.int/comm/enlargement/docs/newsletter/latest_weekly.htm - The Enlargement Research Bulletin: http://europa.eu.int/comm/enlargement/docs/research/current_issue.htm Tilmeld dig en mailingliste: http://europa.eu.int/comm/enlargement/formmailing.htm - Centrale dokumenter: Strategipapir Periodiske rapporter «En historisk mulighed » De grundlæggende argumenter Hyppigt stillede spørgsmål (FAQ) Status Pressemeddelelser Taler, osv.

Adresser Internet: http://europa.eu.int/comm/enlargement/ DG Udvidelse: 200 rue de la Loi, B-1049 Bruxelles Tlf.: +32(0)2 299 51 76 Fax: +32(0)2 299 17 77 Informationscentret for udvidelsen: Rue Montoyer, 19, B-1000 Bruxelles Tlf.: +32(0)2 545 90 10 Fax: +32(0)2 545 90 11 E-mail: enlargement@cec.eu.int