Hvad er trængslens karakter i dag? Otto Anker Nielsen, Professor

DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet13 januar 2009Hvor glat kan det gå?2 AKTA forsøget målte trafik og trængsel med GPS (2001) Central- kommunerne Håndfladen Ring 3 Ring 4 De store indfaldsveje

DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet13 januar 2009Hvor glat kan det gå?3 Trængsel vokser hurtigere end trafikken  Ingen Regulering  Regulering  Vejudbygning  Rest kapacitet

DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet13 januar 2009Hvor glat kan det gå?4 Hastigheden på Vejlefjordbroen Kapacitetsgrænse Trafikvolumen

DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet13 januar 2009Hvor glat kan det gå?5 Målt vækst siden 2001 (Hovedstadsområdet)

DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet13 januar 2009Hvor glat kan det gå?6 Trængsel i Hovedstadsområdet i timer per hverdag Tidsomkostning, ca. 10 mia. kr. Dertil kommer tidsforbrug i bustrafikken –Driftsøkonomi –Passagers tidsforbrug

DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet13 januar 2009Hvor glat kan det gå?7 70% vækst i efterspørgslen frem til 2030 Kilde: ´Langsigtet fremskrivning af vejtrafik’, DTF for Infrastrukturkommissionen, marts 2007 Mangedobler trængslen

DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet13 januar 2009Hvor glat kan det gå?8 1) Omlægning af bilbeskatning Road Pricing (Kørsels Afhængige Variable Vej Afgifter, KAVA) vil formentligt have en god samfundsøkonomi –Betaling efter tid og sted –Kombineret med en ændring af hele bilbeskatningen, inkl. Registreringsafgift, befordringsfradrag og parkeringsafgifter Vanskeligt at opnå med bompenge

DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet13 januar 2009Hvor glat kan det gå?9 2) Vejinfrastrukturudbygning En række vejudbygninger og nye veje vil have en positiv samfundsøkonomi –Typisk uden for byområder, hvor der er plads –Behovet reduceres dog som følge af Road Pricing

DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet13 januar 2009Hvor glat kan det gå?10 3) Intelligente Transportsystemer (ITS) Kan vride lidt mere kapacitet ud af det eksisterende vejnet –Intelligente trafikstyrede lyssignaler –Rampedosering ved motorveje –Trafikstyring på motorveje –Brug af nødspor –Fartkontrol (sikkerhed og fremkommelighed) Meget billigere end vejudbygning

DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet13 januar 2009Hvor glat kan det gå?11 4) Hvor kan kollektiv (tog)trafik rykke? Hovedstadsområdet –Regionaltog fra Sjælland –Forbedret S-bane –Mere metro –Net af letbaner –Samspil med Skåne Østjyske bybånd –Hurtigbane til fjerntog –Regional pendlertog –Letbaner 1-timeplan mellem de 6 store byer International trafik (Sverige, Tyskland)

DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet13 januar 2009Hvor glat kan det gå?12 Supplerende virkemidler Stationsnær byudvikling –Langsigtet, men stor effekt Boligpolitik –Gøre det lettere (bl.a. billigere) at flytte –Lejeboligmarkedet Forbedring af bustrafikken Fleksible åbningstider (institutioner, offentligt myndigheder,…) Parker og rejs (Park&Ride) Hjemmearbejdspladser Samkørsel