Største uddannelsespolitiske udfordring Uddannelsessamfundet hægter potentielt ca. 20 % af i overgangen til ung.udd. 28 % får ikke en erhvervskompetencegivende.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Advertisements

Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Set i forældreperspektiv
Forældrearrangement om folkeskolereform
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
ADHD – en kommunalpolitiske udfordring
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Kunnskapsløftet i fag- og yrkesoplæring Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 31. oktober 2012.
Folkeskolereformen på Dronninggårdskolen Version 1 Skoleåret
Noemi Katznelson, Vejen mod de 95 pct. – en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle DEL I – Omhandler det landspolitiske.
Skolereformen - mål Ambitiøst løft af folkeskolen: •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder for at tage.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Sammen kan vi mere – ny brobygning til erhvervsuddannelser og erhvervsliv Velkommen! UU Vestsjælland
Kommunens forventninger til, at UU er med til at opfylde 95 % målsætningen Ved Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune.
Ungdomsskole – mellem reform af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og vejledningsindsatsen Storbynetværk den 12. september 2013 Direktør Per B. Christensen,
Randers Kommune Folkeskolereform 2013 Ungdomsskoleforeningens efterårskonference 2013.
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
En øget polarisering fordi.. •Udviklingen mod voksendom stadig mere kompleks – mange arenaer kræver identitetsarbejde – ”hvem vil jeg være” •”Det hele.
Skolereformen kort fortalt - reformens mål
Skolereformen på Søndersøskolen
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Fortællinger fra kanten
Hvem er vi?. En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er.
Invitation til skolebestyrelserne
Folkeskolereformen - generel information
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Mentorordningen i UUO Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Senest rettet: UU-Aalborg Unge på Tværs Nøgleord: – Uddannelsesparat – Udskoling – Uddannelsesforberedende indsats – Uddannelsesforberedende valgfag.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Elevenstrivsel.dk Målgruppe Sårbare elever Årsag: -Stress -Forældres skilsmisse -Generel uro i familien -Forventningspres -Uddannelsespres -Et særligt.
Naboskabet - en undersøgelse af 3 boligområder 473 beboere besvarede undersøgelsen 6-11 år: år: år: 4 Voksne: 454.
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Den ny Folkeskolereform. MÅL 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Dansen omkring handicapbegrebet
Skolereform 2014 Hodsager Skole.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Noemi Katznelson, Tendenser der modarbejder 95 pct. målsætningen og fører til øget polarisering Forventningseksplosion – alt skal være godt.
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Nyborg kommune Brugerundersøgelse på Skoleområdet 2014 DANEHOFSKOLEN
Inklusion med læring Hvilke navne??.
”Styrkelse af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse” Garantiskolen i Silkeborg Scandic den 28. oktober 2013.
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 12. juni 2014.
Folkeskolereform 1.August Overordnede mål for folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
Reflektioner og erfaringer samt aktuel rapport fra DEA Genemførelse på erhvervsuddannelserne.
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Nye mål – Regeringsgrundlag 2005 Danmark skal have en globaliseringsstrategi, der styrker konkurrenceevne og sammenhængskraft: Danmark som førende vidensamfund.
Program Velkomst Digital indskrivning Forårssfo på Holluf Pile Skole
Skolen og den sociale arv
Skolen som ballast for livet som ung Livslang læring? Hans Siggaard Jensen Professor, Pro-dekan DPU/Aarhus Universitet KL Ungespot.
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Efterskolerne tilbage til samfundet Charlotte Rønhof 31.okt. 12 Efterskolerne tilbage til samfundet.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Den 29. september 2009 FURESØ SÆTTER LYS PÅ BØRN OG UNGE VELKOMMEN TIL KONFERENCE OG UDSTILLING De gode overgange – det vi vil.
 1 REP 24. april 2006 Psykisk arbejdsmiljø Temperaturmåling Foreløbige resultater April 2006.
Inklusion ET SKOLE OG LÆRER SYN.. Skolens perspektiv  Børnene hører til hos os.  Indtil andet er bevist – børnenes trivsel og udvikling er centrum.
Unge og uddannelse Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet.
”Unge, motivation og robusthed”
Hvad kan vi tilbyde? Vejledning
Unges udsathed i forandring?
LO’s udspil ”Bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse”
&.
Præsentationens transcript:

Største uddannelsespolitiske udfordring Uddannelsessamfundet hægter potentielt ca. 20 % af i overgangen til ung.udd. 28 % får ikke en erhvervskompetencegivende udd. I grundskolen (bl.a.) grundlægges de unges skoleglæde – eller det modsatte – derfor er jeres indsats vigtig Noemi Katznelson,

Skrækscenarier og uløste dilemmaer Det stadigt større boglige pres på de unge fører til yderligere skoletræthed og ulyst til skole og læring Elevdiffrentiering bliver et begreb i den pædagogiske debat og ikke en praksis i hverdagen pga for store klasser og for ringe økonomi Inklusionen af specialklasseeleverne i normalklasserne bliver i hverdagen og i praksis til en yderligere eksklusion af specialklasseeleverne pga mgl ressourcer og redskaber Klassefællesskabet falder fra hinanden på grund af for stor elevspredning og manglende ressourcer til at håndtere det Udbrændte lærere der går ned med stres (netop som vi skulle til at øge rekrutteringen af dygtige unge til faget) Resultat: Færre elever rustet til vidensamfundet Noemi Katznelson,

Samfundets problem – skolens ansvar Arbejdsmarkedet kræver stadig flere unge med en uddannelse Opdragelseskulturen er under forandring – fra forældre til coach/supporter Ændret ungdomskultur – og forventningseksplosion blandt de unge – alt skal være godt Skolen skal kompensere for at vi ikke har en ungdomspolitik der integrerer bolig, social og integrationspolitikken

Noemi Katznelson, Uddannelsesforløb der udfordrer Charterturisten Rygsæksrejsende Blinde passager Vagabonden

60% ændrer deres uddannelsesvalg fra 8. – 9 kl. UDDANNEL- SESØNSKER I 8. KLASSE: HAR TAGET 10. KL., OG HAR SAMME UDD.ØNSKE SOM I 8. KL. HAR VALGT DEN ØNSKEDE UDD. EFTER 9. KLASSE HAR ÆNDRET UDD.ØNSKE SIDEN 8. KLASSE STX24 %40 %36 % HTX11 %14 %75 % HHX14 %21 %65 % Sosu10 %7 %83 % EUD28 %15 %57 %

Hvordan oplever de unge at skulle vælge uddannelse efter grundskolen? Figur 13. Hvordan har du oplevet det at skulle finde ud af, hvad du skal efter sommerferien? N= 1664.

Generelle valgtendenser Det store fokus på uddannelsesvalget virker polariserende: Valgstres >< For tidlig målretning Risikofornemmelsen og utrygheden blandt mange unge er blevet større Noemi Katznelson,

Hvad kan gøres i grundskolen? Fokus på skole- og læringsglæde – færre skal ’vaccineres’ mod videre uddannelse Udvikling af pædagogiske redskaber til at fremme læring hos alle unge Styrke ungdomspædagogik og ungefaglighed i udskolingen (og i kommunerne generelt) Introducere et pædagogisk og læringsmæssigt brud i overgangen til udskolingen Ikke skabe flere valg - tværtom behov for afdramatisering af valg og indførelse af pædagogisk ledelse Vigtigt med samarbejde ml kommune, UU, andre udd. etc. særligt ift udsatte unge Skolen alene kan ikke løfte opgaven – behov for en sammenhængende ungdomspolitik