Helhed i indsatsen for udsatte børn og unge Dansk Flygtningehjælp Årsmøde 8. maj 2010 Klaus Majgaard

Indhold Polariseringens trussel Helhedsperspektiv på indsatser –Uddannelse og almen forebyggelse –Specifikt forebyggende indsatser –Indgreb og intelligente sanktioner Organisering Partnerskab med frivillige organisationer Partnerskab med staten

Polariseringens trussel Fra industrisamfund til innovationssamfund Individualisering Polarisering Uanede udviklings- muligeder Frie valg, skræddersyede uddan- nelsesforløb, udlandsophold etc. Uanede udskillelsesmuligheder Ulighed i sundhed og opvækstvilkår, Voksende restgruppe Integrationssammenstød Polariseret kriminalitetsbillede

”Utilpassethed” som kliché

Udfordringer Tegn på et mere polariseret samfund Voksende krydspres mellem ressourcer og mål Brug for fokus på det væsentlige Brug for at nytænke forholdet mellem ”almene” og ”specielle” indsatser Brug for et partnerskab mellem stat, kommuner og frivillige organisationer

Opgaven At kompromisl ø st fastholde b ø rneperspektivet og barnets rettigheder At skabe forpligtende rammebetingelser for en tidlig, tv æ rfaglig og helhedsorienteret indsats At styre gennem krav om resultater og videndeling – og ved at mobilisere viden og ressourcer hos professionelle og andre i barnets netv æ rk

Helhedsperspektivet Grupper Specifikt forebyggende arbejde Alle b ø rn og unge Almen forebyggelse Individer Almen dannelse Indgreb Kilde: Balvig

Almen forebyggelse Tidligt blik for ressourcer og risici via sundhedsplejens arbejde Høj faglighed og inklusion i den almen-pædagogiske indsats i dagtilbud og skole Inddragelse af forældre og civilsamfund – understøtte stærke lokale netværk Udvikling af fritidsaktiviteter og deltagelsesmuligheder

Specifikt forebyggende indsats Prioritering af forebyggende arbejde i forhold til risikogrupper Tidlige og koncentrerede pædagogiske indsatser i forhold til børn med efterslæb af kompetencer Inddragelse og forpligtelse af forældre Lokalt forankret familieindsats Opsøgende gruppeorienteret indsats i forbindelse med sundhed og fritidsliv Nem adgang til rådgivning/specialviden for frontmedarbejdere

Indgreb Velfungerende underretningssystem (overvind kløften mellem faggrupper) Hurtige indgreb med konsekvent børneperspektiv Blik for faldgrupperne i sagsbehandlingen, hvor børneperspektivet fortaber sig Udvikling af tilbudsvifte: –Tidlige anbringelser –Større kontinuitet og ”hjemmelighed” –Mere fokus på anbragte børns skolegang –Brug for nytænkning af unge-anbringelser

Indgreb – konsekvens med intelligens En sanktion skal indgå som del af et samlet forebyggende eller behandlende forløb med et klart mål. En sanktion skal være meningsfuld. Den skal sætte en forståelig grænse, som kan afkodes af den unge. Og den skal vise hen til positive handle- og identifikationsmuligheder. Straf, der befæster den unges kriminelle identitet, er skadelig. Straf, der rammer den unges forældre, er både diffus og skadelig. Vi skal som professionelle tage ansvaret for konsekvenser og effekter af en sanktion og for, at den unge hjælpes videre. BRUG IKKE SANKTIONER SOM SYMBOLPOLITIK

Brug for en demokratisk pædagogik Informant Informant i dialog Deltager i fælles proces Selvbestemmende Selvbestemmende og udførende h Demokratitrappen

Kvalitet Retssikkerhed Tidlig indsats Kontinuitet og kvalitet i foranstaltninger Effekter – herunder anbragte børns gennemførelse af uddannelse Stat og kommuner m å aftale forpligtende m å l Og der m å f ø lges op mere intelligent end i dag

Kommunens organisering: forebyggelse og tidlig indsats Lokalt Distrikt Centralt DagtilbudSkolerKlubber Ungdomsskole Distriktsbaseret klubarbejde R å dgivning/ specialindsats B&U r å dgivning, PPR, sundhed, dag- og d ø gninstitutioner Distriktsudvalg Sm å b ø rnsforaB&U fora Byd æ kkende tilbud & specialfunktioner Ungeenhed Byd æ kkende klubarbejde P æ dagogisk strategi og udvikling

Kommunen: styringsopgaven At fastholde helhedsperspektivet: Indsatsen for udsatte b ø rn og unge m å ikke blive en ” sektor ” for sig med sin egen s æ rlige logik Kan ikke blot se de enkelte enheder som s æ r- skilte ” leverand ø rer ”, som m å lstyres hver for sig. Styringen m å fokusere p å samspillet.

Samspil med frivillige organisationer Frivillige organisationer leverer et idébetonet supplement og alternativ til de offentlige tilbud Frivillige organisationer som fortalere og kritisk modmagt Indgår i partnerskaber, hvor vi lærer af hinanden Ikke bare en serviceleverandør Ikke søge ”garantier for markedsandele”, som fastlåser arbejdet med børnene + -

Mod et nyt partnerskab Kan vi udvikle arbejdet for udsatte b ø rn og unge i samspil med de frivillige organisationer Elementer: 1.Vi bygger p å hinandens komparative styrker. De frivillige organisationer inddrages, hvor de har noget unikt at byde p å. 2. Modmagt-rollen – kritik skal kvalificere de offentlige indsatser, f.eks. Frivillige organisa- tioner som kritiske venner p å b ø rneomr å det

Staten: Bud på styringsrolle Definerer børnenes rettigheder – og insisterer på, at de overholdes i hele landet! Stiller krav til kommunerne om dokumentérbare resultater (gerne processtyring, når der er tale om meget indgribende foranstalt-ninger) Understøtter forskning og forpligtende videndeling på tværs af landet (men ikke kun ud fra et indsnævret evidens-begreb!) Kvalitetsudvikler uddannelserne på området og støtter professionernes omdømme og udviklingsmuligheder Fastholder byrådenes ejerskab og ansvar for kvaliteten (pas på med akkrediteringsmodeller, som afkobler byrådene) Træffer ikke faglige valg på sektorens vegne Gennemtvinger ikke bestemte styringsmodeller lokalt (f.eks. BUM) + -

Mod et nyt partnerskab Kan vi erstatte konkurrencen og den gensidige kritik mellem stat og kommuner med et partnerskab, som har fokus p å b ø rns rettigheder? Elementer: 1.Fler å rige aftaler om resultatm å l 2.Kvalitetsf æ llesskaber 3.Videns-trekanter 4.Standardisering af det standardis é rbare