Den internationale Modernisme kommer til Danmark

Vindrosen

Navnet VINDROSEN Forklares i tidsskriftets første nummer: ”En vindrose er en stjerneformet figur, i hvilken man har tegnet vindens retninger ind. Tidsskriftet VINDROSEN vil forsøge at aftegne de storme, der raser på vor klode. Men det vil også forsøge noget mere end blot at give en orientering” Ikke kun udsyn men indsigt.

Villy Sørensen (1929-2001) Studerede filosofi på Københavns Universitet og i Freiburg. Bliver herefter litteraturkritiker og forfatter med inspiration især fra Franz Kafka Får sin debut med Sære historier (1953) Redaktør af Vindrosen s.m. Klaus Rifbjerg fra 1959-1963 Medlem af Det Danske Akademi fra 1965

1. Historier og fortællinger: Sære Historier, Ufarlige historier(1955), Formynderfortællinger (1964) samt kortprosaopsamlingen De Mange og de enkelte (1986). 2. Større filosofiske, litterære og alment kulturelle fremstillinger: fx Digtere og dæmoner (1959), Nietzsche (1963, revideret 1982), Kafkas digtning (1968), Oprør fra midten og Røret om Oprøret. Mere om midten (henholdsvis 1978 og 1982, begge med Niels I. Meyer og K. Helveg Petersen), Jesus og Kristus (1992) 3. Essayistik, artikler og taler fx Hverken – eller. Kritiske betragtninger (1961), Mellem fortid og fremtid. Kronikker og kommentarer (1969), Uden mål – og med. Moralske tanker (1973), 4. Gendigtninger og oversættelser: Aladdin og den vidunderlige lampe (1981), Ragnarok (1982), Den berømte Odysseus (1989), Appollons oprør (1989), Historien om Ødipus (1995), hertil kommer en række egentlige oversættelser 5. Dagbøger og lignende: Vejrdage. Sommerbetragtninger (1980), Tilløb. Dagbog 1949-53 (1988), Forløb. Dagbog 1953-61 (1990), Perioder. Dagbog 1961-74 (1993).

Klaus Rifbjerg (født 1931) Debuterede i 1956 med digtsamlingen Under vejr med mig selv. Udgiver i 1958 ungdomsromanen Den kroniske uskyld. Redaktør af Vindrosen s.m. Villy Sørensen fra 1959-1963 Digtsamlingen Konfrontation giver en helt ny tilgangsvinkel til den moderne tilværelse. Forfatterskabet spænder over mere end 50 og eksperimenterer med alt fra digte og romaner til revy og TV-spil.

Torben Brostrøm (født 1927) Litteraturkritiker ved Information fra 1956 Fører pennen for den nye generation i Vindrosen Udgiver i 1959 – i åbningsskriftet for tidsskriftets nye redaktion - den berømte programartikel ”Det umådelige mådehold” Her baner han vejen for et nyt modernismebegreb

Brostrøms modernismebegreb: ”En bestræbelse for at trænge ind og ned i det menneskelige, fremmest i de egne, som ikke har været bevidst behandlet af ældre digtere. Det sker på baggrund af erfaringer fra den moderne psykologi, erkendelse af det ændrede verdensbilledes menneskelige konsekvenser, dvs. at registeret er udvidet og mennesket opfattet som dybere og farligere, i en tid, vhor religiøse, etiske, politiske, sociale normer er under forvandling. Digteren erkender, at dette har kunstneriske følger og søger at finde et formsprog, der dækker hans erkendelse.”

Torben Brostrøm ”Det umådelige mådehold”, 1959: Danmark er gået i stå – jf. GB

Hvad er modernismen, hvilken er dens baggrund?

Nye tider kræver ny form

Rifbjergs kritik af Heretica ”På det tidspunkt Heretica tog over, vendte man jo tilbage til symbolisme og til en metafysisk poesi, som var meget mørk og indandvendt. ”Hvordan kunne man vedblive med at skrive om de samme ting inden for det samme mønster, når hele den verden, man var omgivet af var så fremmed og så poetisk?” (Digtere i forhør 1966) Nøglebegrebet er OMVERDENSERKENDELSE

Villy Sørensens implicitte kritik af Heretica ”Kunst og politik adskiller sig fra de andre fag, derved at deres fag er det almene, deres opgave fortolkning og forandring af verden. Den etiske fordring er for kunstneren en fordring om at fortolke sagligt – i modsætning til at omfortolke efter eget eller publikums ønske” (Digtere i forhør 1966)

Villy Sørensens forfatterskab 1. Historier og fortællinger: Sære Historier, Ufarlige historier(1955), Formynderfortællinger (1964) samt kortprosaopsamlingen De Mange og de enkelte (1986). 2. Større filosofiske, litterære og alment kulturelle fremstillinger: fx Digtere og dæmoner (1959), Nietzsche (1963, revideret 1982), Kafkas digtning (1968), Oprør fra midten og Røret om Oprøret. Mere om midten (henholdsvis 1978 og 1982, begge med Niels I. Meyer og K. Helveg Petersen), Jesus og Kristus (1992) 3. Essayistik, artikler og taler fx Hverken – eller. Kritiske betragtninger (1961), Mellem fortid og fremtid. Kronikker og kommentarer (1969), Uden mål – og med. Moralske tanker (1973), 4. Gendigtninger og oversættelser: Aladdin og den vidunderlige lampe (1981), Ragnarok (1982), Den berømte Odysseus (1989), Appollons oprør (1989), Historien om Ødipus (1995), hertil kommer en række egentlige oversættelser 5. Dagbøger og lignende: Vejrdage. Sommerbetragtninger (1980), Tilløb. Dagbog 1949-53 (1988), Forløb. Dagbog 1953-61 (1990), Perioder. Dagbog 1961-74 (1993).

Villy Sørensen (1929-2001): Sære historier, 1953 og 1962. BRUD Der var nogen ros, men ellers hård afvisning fra Tage Skou-Hansen og Ole Wivel. OW skrev bla:  „Mentaliteten svinger mellem det infantile og det udspekulerede, ofte sindssyge“. „H.C. Andersens eventyrsprog er her oversat til et plastic- og babysprog (…) af en ofte blændende artisme, men uden den kraft, man fx finder i Frank Jægers Hverdagshistorier eller Leif E. Christensens noveller (…). Man kan beundre forfatterens udholdenhed og konsekvens, som meget ubehageligt får én til at tænke på en tålmodig onanist.“ (Tilløb, s. 201) Udkom senere på Gyldendal – hvor Wivel senere igen blev direktør. Brud og kontinuitet

Kingo, Far verden far vel jeg kedes ved længer at være din træl! De byrder, som du haver byltet mig på, dem kaster jeg fra mig og vil dem forsmå, jeg river mig løs, og jeg kedes nu ved forfængelighed!

Kingo, Far verden far vel Hvad er det dog alt, som verden opsminker med fager gestalt? Det er jo kun skygger og skinnende glar, det er jo kun bobler og skrattende kar, det er jo kun iseskrog, skarn og fortræd, forfængelighed!

Vanitas-billede af Karel Dujardin (1626-1678)

Vanitas-billede af ?

Peter Seeberg (1925-1999) mag.art. i litteratur 1950, 1960-93 museumsinspektør ved Viborg Stiftsmuseum. Bipersonerne (med baggrund i Seebergs eget ophold i Berlin under krigen) afvist af de store – københavnske – forlag. Kom 1956 på Arena der ikke mindst i kraft af ham kom til at danne modvægt til den københavnsk-gyldendalsk-kulturradikale modernisme!

”Nød” (fra Eftersøgningen og andre noveller, 1962) Hvilken situation beskriver teksten? Hvad får vi at vide om dens personer? Hvad kan man lægge i de trøstende ord: ”Han nåede alt hvad der er at nå” – når de er sagt om en man ikke kender det mindste til Hvad sker der i slutningen Overvej forskellen på denne lille tekst og teksterne af Villy Sørensen

Stilladset Hvad sker der i denne novelle? Og hvad handler det mon så om? Prøv igen at sammenligne med VS