Udfordringer for de selvejende institutioner og deres organisering DLO i Slagelse 11. april 2008 V/ formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen

Faren for afvikling af den selvejende sektor kommer i høj grad fra sektoren selv. Faren er ikke, at I sælger jeres sjæl. Faren er måske snarere, at I selv har glemt den.

Indhold Den selvejende sektors historiske rolle Spektret af samarbejdsformer De selvejende institutioners strategiske muligheder Kommunernes synspunkter og forventninger

6 tilgange til velfærd Nyt syn på velfærd – fra problem til løsning. Borgerne er kritiske og kræsne - men også interessante. Individorientering – sammenhængskraft ? Medarbejderne bedre og bedre uddannede. Internationalisering – nye muligheder. Og aktuelt: Kvalitetsreformen???

Borgerens rolle Velfærd Det offentliges rolle Styring Klient Ydelse Velfærdsproducent Fordeler af midler Top down hierarki Kunde Vare Producent på markedsvilkår Management Markedsstyring Medborger Proces Inspirator Investor Netværk Gammel velfærd Dagens velfærd Ny velfærd Mandag Morgen: Velfærdsbevægelsen 2001

Den gamle velfærd Borgens rolle: Klient Velfærd: Ydelse Offentliges rolle: Velfærdsproducent/ Fordeler af midler Styring: Hierarki Den selvejende sektors rolle Fylde ”hullerne” ud Supplerende ydelser Kritisk røst Fra 1850’erne: Hjælp til værdigt trængende Fra 1890’erne: Supplement til retsbestemte ydelser Fra 1930’erne: Professionaliseringen fortrænger det frivillige arbejde Fra 1980’erne: Det frivillige arbejde genopdages

Stat Kirke Familie

De senere års tilgang til velfærd Borgens rolle: Kunde Velfærd: Vare Offentliges rolle: Producent på markedsvilkår Styring: Management, markedsstyring Den selvejende sektors rolle Producent på markedsvilkår Eller alternativ til markedsmekanismen Fra 1980’erne: Ny tænkning om privatisering og markedsgørelse, udbud på institutionsområdet Fra 2000’erne: Udbud og frit valg

Ny velfærd Borgens rolle: Medborger Velfærd: Proces Offentliges rolle: Inspirator og investor Styring: Netværk Den selvejende sektors rolle Udviklere af den ny velfærd i dialog med det offentlige Fra 1990’erne: Udvikling af lokale samarbejder, §115 og Charteret 2000’erne: Fokus på partnerskaber

Kommunernes synspunkter på dagtilbudsområdet Nye styringsformer Nye organisationsformer Nyt krav til indhold – kvaliteten i kerneydelsen Tydeligere politiske forventninger Arbejdsdeling stat, kommune, institution og medarbejder Helhed og sammenhæng Brobygning Sammenhæng mellem forældre og professionelle

Kommunernes forventninger til dagtilbudsområdet Høj brugertilfredshed Spredning af de gode resultater Dokumentation og evaluering God ressourceudnyttelse Ledelses- og medarbejderudvikling Sårbare børn og dagtilbud Spredning af de gode resultater – partnerskaber mellem kommuner og med professionshøjskoler og forskningsinstitutioner

Arenaen for kommunens tilbud Borger Myndighed Kommunale Administrativ/hierarkisk NetværksbaseredeMarkedsbaserede

De selvejende institutioners strategiske muligheder UdgangspositionerIkke konkurrencedygtig pris Konkurrencedygtig pris Bidrager med unikke kvaliteter Dagtilbud?Arbejdet med udsatte borgere Dagtilbud Bidrager ikke med unikke kvaliteter Dagtilbud?

De selvejende institutioners strategiske muligheder Den selvejende sektor afvikler sig selv, hvis den blot hævder sin retfærdige eksistensberettigelse og ønsker privilegier i form af lovsikret ret til merpris og markedsandele. Forældre og kommuner er optaget af mangfoldighed på dagtilbudsområdet Ingen kommuner bliver overbevist om perspektiverne i samarbejde ved at blive påtvunget dyre og besværlige aftaler og suspendering af det lokale demokrati. De selvejende institutioners fremtid ligger i fortsat at være sociale laboratorier, der koncentrerer indsatsen dér, hvor de kan bidrage med noget unikt

De selvejende institutioners strategiske muligheder Selvejets autonomi må udfolde sig med hensyn til indholdet og kvaliteten af ydelserne, men må acceptere rammerne for offentlig finansieret service (demokrati, stram kommunal økonomistyring, administrative og ledelsesmæssige fællesskaber, dokumentation og evaluering). Driftsoverenskomsten er en udslidt institution, som trænger til fornyelse. Fremtiden for den selvejende sektor er at engagere sig i sin SAG, mere end i drift og institutionelle former.

Fremtidens medarbejdere – de unge håbefulde Individet før fællesskabet Kræver udviklingsmuligheder Uddannelse er vejen til succes Frihed og selvbestemmelse er afgørende Kræver tillid og ansvar Kræver god ledelse ”Illoyal” overfor arbejdspladsen – stemmer med fødderne Det ”hele” menneske – kræver respekt for privatlivet

Praksis UddannelserForskning Videncenter- funktionen

Spørgsmålet Hvordan revitaliserer vi dialogen mellem den selvejende sektor og kommunerne om et levende og demokratisk velfærdssamfund – baseret på et ægte partnerskab?