Kvalitetsudviklingsprojekt Patientprofilen hos Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark    En tværsnitsundersøgelse af patienternes karakteristika og belastningsgrad.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Journalaudit - en metode til kvalitetsudvikling i almen praksis
TEMAER TIL PULJEMIDLER.  22 SKS ydelser obligatoriske fra 1. jan  Øget diffentiering  Øget tværsektoriel sammenhænge  Skabe øget.
Hvordan har dagkirurgiske patienter det i den første uge efter udskrivelse - Masterprojekt Pia Mohr Christensen, Klinisk udviklings sygeplejerske,
Evaluering af Projekt Unge
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Pakkeforløb på kræftområdet
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Tværsektoriel monitorering af rehabiliteringsindsatsen for mennesker med KOL og type 2 DM Overlæge, forskningsleder, PhD, Anne Frølich, Afdeling for sammenhængende.
Klinisk retningslinie (clinical guideline)
Basal statistik 24. okt Tom Bendix Videncenter for
Hvad er neurofaglig viden?
  Registreringsprojekt: Patientprofil Patientprofil hos patienter henvist med muskuloskeletale tilstande under speciale 51 til Praktiserende Fysioterapeuter.
Status på de nyeste tendenser indenfor træning af mennesker med CP !
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
Pilotprojekt NIP-fysioterapi Lænderygbesvær
Highlights fra Lederpejling 6, 2008 Hovedrapporten kan læses på Undersøgelsen er gennemført som internetbaseret spørgeskema, der.
Mads Nybo Klinisk Biokemisk Afd., Rigshospitalet
”Vigtige værktøjer i kronikerbehandlingen - Lægemidler”
Facilitatorordningen i almen praksis Eva Branner
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
Research Unit for General Practice University of Aarhus Research Clinic for Functional Disorders Aarhus University Hospital Research.
T. Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D.
1 Ambulant genoptræning i Region Midtjylland: 2007 Sundhedskoordinationsudvalgsmøde 18. maj 2009 v/ senior projektleder Susanne Reindahl Rasmussen, Ph.d.,
DCS/DTS fællesmøde januar 2010 Denne præsentation har været fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 2010 og Poul Erik Mortensen har alle rettighederne til gengivelse.
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Lone Tonsgaard, Projektleder
Hvad betyder ”faste”? - i biokemisk regi …
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Geriatrisk Afdeling, AUH
Metode og Materiale Søgning i pubmed
Anette Liljensøe Ph.d. - stud., cand.scient.san.
Kan vi som læger ændre patientens holdning til at have rygondt ?
Patient-information om medicin - hvad virker? (fokus på skr. information) Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation (MPK)
Høje Tåstrup kommune Sundhedsprofil og forebyggelse 11. september 2006
Undersøgelse af voksnes smerter efter Tonsillectomi.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
Patienters oplevelser på færøske sygehuse 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt 886 indlagte patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af det færøske.
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Datafangst – IRF 1.maj 2009 DAK-E ICPC kodning – Hvorfor kode?
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
10. og 31. januar 2013 Introduktionsmøde Praktiserende øjenlægers rapportering til Diabasen og redskaber til benchmarking.
National strategi for udvikling af kliniske retningslinjer DASYS – Center for kliniske retningslinjer 3. september 2008 Claus Munk Jensen Vicedirektør,
Velkommen til Lægedage
Psykiatrisk Forskningsenhed Vest
Temadag for specialeuddannelse i Region Hovedstaden
Pakkeforløb i psykiatrien
Grunde til at jeg elsker dig
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
UNIK 16. maj 2011 Shared care-platform for kronisk syge Chefkonsulent Tove Lehrmann, Region Syddanmark.
Symptompræsentation i almen praksis
D OKUMENTERER VI NOK ? V. K VALITETSKONSULENT T OVE S ALTING S YGEHUS S ØNDERJYLLAND.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE Anders Brøns.
ADHD indsatsen i Region Sjælland Den 18.september 2012.
Navn – klinik navn Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af rodpåvirkning.
DANBIO i Speciallægepraksis ved brug af datafangst Berit Schiøttz-Christensen.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
Demonstration af registrering og feedback Niels Henrik Nielsen praktiserende dermatolog i Bagsværd og medlem af dermatologi-projektgruppen.
22. November 2013 DANBIO kursus for Speciallægepraksis i reumatologi.
DAK-E Hvad er det? Kvalitetsudvikling Indikatorudvikling IT delen ICPC klassifikationen Datafangst / Sentinel Dansk Almen Medicinsk Database DAMD Kvalitetsrapporter.
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Orienteringsmøde om kronisk sygdom den 5. oktober 2007 i Kolding.
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Det nationale PRO-arbejde Fagligt Selskab for Lunge- og Allergi sygeplejersker d. 15. marts 2018 Sanne Jensen.
DAK-E Hvad er det? KIF fonden Kvalitetsudvikling Andre emner fx:
Terminologi i Sundhedssektoren
Præsentationens transcript:

Kvalitetsudviklingsprojekt Patientprofilen hos Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark    En tværsnitsundersøgelse af patienternes karakteristika og belastningsgrad Nils-Bo de Vos Andersen PT, Inger Qvist PT; Flemming Pedersen PT; Jesper Ottosen PT, Marianne Kongsgaard PT, MHP; Christine Ib PT; David. Høyrup Christiansen PT,MHsc. Regionerne i Danmark/ Danske Fysioterapeuter Første overv 2008. En arbejdsgruppe bestaende af praksiskonsulenter, udarbejdede i 2009 - 2010 en ideskitse til projektet. Endelig protokol for projektet er opstillet med vejledning fra Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest (KCKS-Vest), Regionernes Kliniske Kvalitetsudvikling Program. Fonden til fremme af Fysioterapeutisk forskning, uddannelse, information mv. c/o Regionernes Lonnings- og Takstnavn bevilger i november 2010 300.000,00 kr. til afvikling af selve Registreringsprojektet, og efterfolgende i 2012 60.000 kr. Herudover bevilges 230.000,00 kr. til opfolgende studier vedrorende validering af patientsporgeskema og vurdering af forlobsdata. Endvidere har Kvalitetsudviklingsudvalget for Fysioterapi Region Midtjylland bevilget 21.000,00 kr. til

Hvad er formålet med projektet? Undersøgelsen har til formål at beskrive en patientprofil, på patienter med muskel- og skeletbesvær henvist til fysioterapeutisk udredning og behandling under Almen Fysioterapi Speciale 51 Afprøve elektronisk opstillet måleredskab/ patientspørgeskema Udvikle og afprøve grundlag for anvendelse af datafangst og kvalitets- monitorering i fysioterapipraksis. Opstille anbefalinger Ikke gjort før. Demografiske oplysninger. Hvordan er fordelingen af symptomdiagnoser? Hvor belastede patienterne er af deres tilstande?

Metode Deskriptiv tværsnitsundersøgelse Alle patienter, henvist til fysioterapipraksis under § 51 i perioden januar 2012 til maj 2012,blev inviteret til at deltage. I alt 201 praktiserende fysioterapeuter, fordelt på 30 klinikker i 4 regioner, indsamlede spørgeskema og kliniske data i perioden 13. januar 2012 – 15. maj 2012 Inklusionskriterier: - Patienterne skulle være over 18 år - Kunne tale og forstå dansk - Ikke være henvist til hjemme behandling - Ikke have modtaget fysioterapeutisk behandling for samme problem indenfor de sidste 3mdr

Kliniske data og patientspørgeskema Diagnostisk koding ICPC - DK Symptomdiagnoser for muskel- og skeletsystem blev registret i overensstemmelse med den danske version af International Classification of Primary Care 2nd Edition (ICPC-2). L0 – L99 The Standard Evaluation Questionnaire: Udviklet til at måle smerter og funktionsniveau i forskellige kropsregioner. Smerternes varighed, hyppighed, lokalisation ,intensitet (0-10), medicinforbrug, søvnproblemer (0-100), Funktionsskalaer (0-100), smerter ved daglig aktiviteter, funktionsstab daglig aktiviteter Orebro Musculoskeletal Pain Screening Questionnaire: Fear avoidance adfærd (0-30), Coping (0-10). Mental Health Scale (SF 36): Mental wellbeing (0-100) EQ-5D-5L Index: Health-related quality of life (0.0 -1.0) Sundhedsvaner: Rygning, BMI og fysisk aktivitet Patienter, som onskede at deltage i undersogelsen, blev bedt om at besvare et elektronisk sporgeskema inden forste konsultation.

Kvalitetsudviklingsdatabasen FysDB Indtastning gav en tekst til journalen

Hvad fandt vi ud af? Resultater

Resultater Henvist fra praktiserende læge N= 5.621 08-04-2017 Resultater Henvist fra praktiserende læge N= 5.621 Opfyldte ikke inklusionskriterier n= 736: Alder < 18 år (n=402) Sprog (n= 155) Tid. beh. <3 mdr .(n=164) Henvist til hjemmebehandling (n=15) Inviteret til at deltage i undersøgelsen n= 4.885 Ønskede ikke at deltage n=1.603 Ønskede at deltage i undersøgelsen n= 3.281 (67 %) Manglende skemaer n= 508 Undersøgelse (n= 148) Spørgeskema (n= 259) Begge dele (n=101) Inkluderet i undersøgelsen n= 2.773 (57 %)

ICPC-2 DK Classification (n=2773) Resultater ICPC-2 DK Classification (n=2773) % Columna Nakke (L01) 21.4 Lænderyg (L03) 25.8 Brystryg/ brystkasse (L02/L04) 7.3 Total 54.5 Over ekstremiteter Skulder (L08) 11.8 Arm/hånd (L09-L12) 4.9 16.7 Hofte(L13) 4.7 Knæ (L015) 6.9 Lår/underben/fod(L014/16/17) 8.0 19.6 Andre 7.8 Manglende 1.4 .

Resultater 66 % kvinder og 34 % mænd. Gennemsnitsalder: 48 år 51 % af patienterne angav at have haft mere end 1 episode med det samme problem 17% havde gennemgået tidligere operativt indgreb med relevans for deres tilstand 0.8% havde mistanke om alvorlig patologi/ røde flag 9.2% rapporterede at være sygemeldte 31% af patienterne havde en sygeforsikring , heraf 2/3 arbejdsgiverbetalt 5 % havde igangværende erstatningssag

Resultater Varighed: 24% akut (< 1 mdr.), 28% subakut (1-3 mdr.) 48% kronisk/langvarigt (>3 mdr.), (29% > 12 mdr.) Smerte: 37% havde smerter hele tiden og 51 % angav daglige smerter Smerte niveau: Gennemsnitlig smerteniveau 6.6 (SD 2.2) Medicin: 40 % tager daglig smertestillende medicin Søvn: 46% rapporterer dårlig søvn på grund af smerterne Smerte udbredning: n (%) Ingen krops region 135 (4,9) 1-2 krops regioner 1365 (49,7) 3-4 krops regioner 906 (33,0) 5-7 krops regioner 342 (12,4)

Fear avoidance, Coping og Mentalt helbred Fear avoidance adfærd Gennemsnits score 15.8 (SD 8.3) 72% havde en score > 10 der indikerer moderat til høj grad af fear avoidance adfærd – ingen signifikant forskel på køn, men tendens til at ældre havde mindre fear avoidance Coping Gennemsnits score 4.6 (SD 2.8). 60% havde en score der indikerer moderate til store vanskeligheder med at håndtere smerterne – ingen forskel på køn og alder. Mentalt helbred Smerter og funktionstab ved daglige aktiviteter

Den typiske fysioterapeutisk patient Kvinde Smerte i nakke/ryg Ca. 48 år Er i arbejde Meget generet af smerter Har kort/mellemlang uddannelse Bevægeangst Oplever det vanskeligt at kontrollere og håndterer sine smerter Let til moderat funktionsbegrænsninger Har ofte søvnbesvær Er lige så fysisk aktiv som normal befolkningen Dårligere mental helbred end normal befolkningen Har haft smerter >3 mdr.

Hvad lærte vi? Uopdyrket potentiale i at indsamle data i fysioterapipraksis Det kunne lade sig gøre, med et relativt fornuftigt output It – internetbaseret dataindsamling er mulig på større population Opstillede hjælperedskaber på databasen er populære. Integration EDQ5 D bruge deres server – fungerer men nogle står af og nogle bruger forældet browser

Hvad lærte vi? Fysioterapeuterne skal have løn og dataindsamlingsperioden må ikke være for langstrakt. Kliniksekretærerne omdrejningspunkt i projektet Potentiale i samarbejdet mellem forskere og praksis Regionelt styrede projekter har store fordele, organisatorisk, tæt på Samarb med Aeb med Herning.

Hvad lærte vi? Ryg, skulder og nakke = 66,4%, tage fat i de hovedgrupper først Tal matcher andre der har brugt ICPC kodning, Hollænderne ICPC - kodning er et issue, kodning har et potentiale, overordnet og ifht subklassifikation Kodning sikrer at vi taler om det samme og sikrer pt kan følges

Hvad er vores udfordringer nu? 08-04-2017 Hvad er vores udfordringer nu? Videreudvikle kvalitetsdatabasen FysDB. Projekt. Opdateret version der inkluderer DAK–E certificeret udgave af ICPC kodning Fremover muligt at opstille projekter der inkluderer kodning og datafangst Afprøve anvendelse af pro – redskab/ patientspørgeskema der vejleder ifht. prognostisk klassifikation Understøtte muligheden for mere målrettet indsats ved stratificeret behandling Kvalitetsudviklingscenter Syd.

Hvad er vores udfordringer nu? 08-04-2017 Hvad er vores udfordringer nu? Sundhedsstyrelsen udvikler aktuelt nationale kliniske retningslinjer for afgrænsede patientgrupper I de enkelte regioner er der opstillet forløbsprogrammer for afgrænsede patientgrupper. Sammen og hver for sig giver de mulighed for at implementere nyeste viden om best practice. Opstiller et afgrænset projekt ”Monitoreringsprojekt lænderyg”

Hvad er vores udfordringer nu? 08-04-2017 Hvad er vores udfordringer nu?   Formålet med ”Monitoreringsprojektet” er at påvise at det i fysioterapipraksis er muligt at følge anbefalinger og tidsrammer opstillet i Forløbsprogram for Lænderygsmerte Region Midtjylland, samt om det er muligt fremadrettet at monitorere indsatsen. Projektindikatorer: Opsatte tidsrammer i forløbsprogrammet overholdes, Anvendelse af STarT9 redskabet med henblik på stratificering af risikoprofil Stillingtagen til stratificeret behandlingsforløb Revurdering af patienter i forløb i fysioterapipraksis med henblik på stillingtagen til videre indsats Afventer registerdata, hvis fast regiterdata bestille med 1 år forsinkelse sikre at alt er indrapporteret mrts 14 førlands registeret

Prognosestudie Ved kobling til registerdata, dreamdata og sygesikringsdata? Hvordan er forløb og prognose, og er der forskelle diagnoser imellem? Hvilke faktorer har prognostisk betydning/værdi?

Longitudinelle data indsamlet via patientspørgeskema efter 6 uger og 12 uger Signifikante ændringer ifht. reduktion af daglige smerter, reduktion i dagligt forbrug af smertestillende medicin, forbedret nattesøvn, færre sygemeldte og forbedret funktionsevneniveau. Mindre men stadig signifikant forbedring blev set på skalaer for fear avoidance og coping Kun små ændringer blev observeret på psykisk velvære og livskvalitets index, hvor en relativ lille andel oplevede kliniske relevante ændringer Det at have longitudinelle data på en kohorte giver muligheder.

Registreringsprojekt Patientprofil - At tegne et kort er at erobre et landskab – og kort har man tegnet i hundredvis af år. Med kortet kan man spinde fortid, nutid og fremtid sammen – jeg tegner et kort nu, der viser at jeg ved hvor jeg har været, et kort, der gør det muligt for andre at komme der. Det er en erobring. Udstillingen Antarktis, Lousiana november 2013 (faderløst citat)