Formidling 1 Faglighed og formidling Læring og forandringsprocesser 8. semester, forår 2008 Palle Rasmussen

Målsætninger for kurset Formidle viden, erfaring og refleksion om Udgangspunkter og rammer for faglig formidling inden for læring og uddannelse Udformning af forskellige typer af faglige tekster Udformning af artikler til studiet Skriveprocesser

Kommunikation Lasswell-formelen: Who says what, in which channel, to whom, with what effect. Altså: Afsender Kanal/medie Meddelelse Modtager Effekt/påvirkning

Checkliste for formidling Formål og præmis Indhold Målgruppe Afsender eller kommunikator Mediet Kommunikationsmiljø Effekt

Formål med at formidle Find et fagligt videnskabeligt bidrag (en teori, et undersøgelsesresultat, et argument mm.), som du synes er væsentligt at formidle. Angive eventuelt, om der er særlige grupper, dette bidrag er relevant for. Begrund, hvorfor du synes det er væsentligt at formidle dette bidrag

Tre typer viden om læring og uddannelse Pædagogisk praksisviden overvejende erfaringsbaseret; rummer antagelser om f.eks. eleverne det primære relevanskriterium umiddelbar anvendelighed Forskningsviden om uddannelse og pædagogik baseret på systematisk udforskning via begrebsudvikling og via empiriske undersøgelser idealet er sandhed med en vis almen gyldighed anvendelighed underordnet Pædagogisk professionsviden uddannelsessystemets refleksionsteori, trækker både på praksiserfaring forskningsviden mere generel end praksisviden ser uddannelse som en opgave, ikke som et problem eller et spørgsmål Efter Jens Rasmussen m.fl. ”Uddannelsesforskning”

Typer af faglig kommunikation Videnskabelig kommunikation (kommunikation som led i forskning) Faglig kommunikation (kommunikation mellem folk i et fagligt fællesskab; indforstået viden og fagsprog) Faglig formidling: Kommunikation fra fagfolk til ikke- fagfolk. Dvs. en asymmetrisk relation, den ene part har mere viden (om emnet) end den anden Forskningsformidling: Formidling af videnskabelig viden (og viden om videnskab) til bred offentlighed

Forskningsformidling: Udbredte antagelser om ”public understanding of science” Offentligheden er uvidende eller har for lidt viden om naturvidenskabens og teknikkens kendsgerninger, teorier og metoder. Mange offentlige konflikter om tekniske spørgsmål bygger på utilstrækkelig forståelse af, hvordan videnskab fungerer. Videnskab er en afgørende kraft, som kan medvirke til at forbedre menneskers vilkår, og videnskaben kan sætte hverdagslivets problemer i det rigtige perspektiv Videnskab er en værdifri og neutral aktivitet - den oplyser og støtter, frem for at begrænse eller legitimere.

Naturvidenskab og samfunds- og humanvidenskab i medierne Naturvidenskab har ofte selvstændig nyhedsværdi, mens samfunds- og humanvidenskab har afledt nyhedsværdi. Specialiserede videnskabsjournalister tager sig langt overvejende af natur- og sundhedsvidenskab. Naturvidenskab regnes som objektiv og uafhængig af politiske standpunkter, samfunds- og humanvidenskab regnes som subjektiv og politiseret. De samfunds- og humanvidenskabelige fagområder, som nævnes eksplicit i medierne, er som regel dem, der ligger tættest på natur- eller sundhedsvidenskab (nemlig hhv. økonomi og psykologi). Kilde: Undersøgelser fra Center for Forskningsanalyse

Fire hensyn i faglig formidling Finde ind til sin egen faglighed og have baglandet i orden Bekæmpe den indre programmering og gå i dialog med modtageren Repræsentere systemet og være sig selv Overvinde formidlingens sproglige skizofreni Efter Leif Becker Jensen

Dilemmaer i faglig formidling Konflikt mellem videnskabelig sandhedsbegreb og formidlingssituationens krav Konflikt mellem saglig vidensformidling og målrettet påvirkning De institutionelle og samfundsmæssige interesser, man som faglig formidler varetager.

Etik i formidlingen Formidlings- og kommunikationsteori er præget af en effektivitetstænkning, som ikke overvejer et etisk hensyn til modtager. Genstanden for etikken er formidlingsmåden; fx. fremstillingsformer, iscenesættelse. Afsenderne har det primære etiske ansvar. Afsenderne har ofte stor magt, og har derfor et ansvar for ikke at misbruge den. At manipulere er altid at demonstrere manglende respekt for den, man henvender sig til. Kommunikationsetikkens bud kan formuleres som en norm om redelighed. Eksempler på uredelighed er f.eks. løgn, udeladelse, fordrejning. Der er ingen fast checkliste for redelighed. Kilde: Jan Fogt Mikkelsen

En god artikel Tænk på en god faglig artikel du har læst Hvad handlede artiklen om, og hvor var den publiceret? Hvad var det, som gjorde artiklen god?

Videnskabelig artikel Formål: Fremlægge og/eller diskutere ny videnskabelig viden inden for specialiseret område Målgruppe: Primært forskere og studerende i forskningsbaserede uddannelser Kanal: Videnskabeligt tidsskrift eller antologi Form: Konventionel. Omfatter typisk ”state of the art”; redegørelse for teorier og metoder; fremlæggelse af resultater, diskussion af resultater; udførlige referencer. Videnskabeligt sprog. Størrelse: Ofte mellem 5000 og 8000 ord Kvalitetskontrol: Fagfællevurdering, i mange tilfælde ”blind”

Artikel i fagligt magasin Formål: Fremlægge og/eller diskutere aktuel videnskabelig viden Målgruppe: Fagfolk (herunder både forskere, andre professionelle og studerende) inden for et fagligt felt Form: Kan udformes forskelligt; omfatter ofte redegørelse for en bestemt teori, et bestemt undersøgelsesresultat eller et bestemt emne; begrænsede referencer Fagsprog Størrelse: Store variationer. F.eks. mellem 2000 og 3000 ord Kvalitetskontrol: Redaktionel vurdering fra fagfolk

Artikel i dagspressen Formål: Fremlægge og/eller diskutere aktuel videnskabelig viden Målgruppe: Interesserede personer og grupper i den brede offentlighed Form: Konventionel. Omfatter ofte aktualiserende indledning, redegørelse for en bestemt teori eller et bestemt undersøgelsesresultat; illustrative eksempler; illustrationer og faktabokse. Fag- eller formidlingssprog Størrelse: F.eks anslag, svarende til ca. 500 ord; næppe mere end anslag, svarende til ca ord Kvalitetskontrol: Redaktionel vurdering fra journalister

Råd om skrivning af artikler til Reflexen Anvend en sigende eller fængende overskrift til artiklen. Indled med at skrive artiklens formål og struktur. Del gerne artiklen op i mindre afsnit med hver sin sigende overskrift. Gør artiklen vedkommende ved så vidt muligt at tage afsæt i hverdagsagtige og almindeligt kendte problemer/eksempler. Gennemgå indholdet i artiklen for unødvendige fremmedord og vendinger, som udefrakommende kan have svært ved at forstå. Hvis du bruger fagudtryk, kan det være nødvendigt at forklare dem. Undgå at fylde artiklen med meningstunge citater, men omformuler med egne ord og placer i stedet en henvisning til citatet. Supplér gerne teksten med relevante illustrationer i form af billeder eller figurer. Anvend gerne faktabokse, dvs. tekstbokse hvori der placeres baggrundsviden om emnet eller lignende.