Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske strukturreform
Advertisements

Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
Industrial Emissions Directive – Lovforslag
8. december 2010 på Egegård Skole
Dialogmøde 10. november 2008 velkommen til Miljøstyrelsen.
Ændring af konkurrenceloven m.v maj 2007 Kontorchef Peter Langkjær Konkurrencestyrelsen.
Implementering Kvalitetsmodel på socialområdet v. socialchef Charlotte Josefsen.
Projektkonkurrencen – forhandlingsadgangen – advokatens overvejelser Dansk Forening for Udbudsret 26. januar 2012 Partner, advokat Tina Braad Holst, Advokater.
Udnyttelse af miljøgodkendelser
Ændring af arbejdsmiljøloven
Biogasgylle på landbrugsjord
Dialogmøder 2012 De private tilbud og kommunerne - fælles udfordringer og muligheder Geert Jørgensen.
Genbrug af offentlig information i Danmark ePSIplus - Danmark 27. november 2008 Specialkonsulent Frederik Siegumfeldt It-strategisk kontor IT- og Telestyrelsen.
Regionens rolle og samspil med kommunerne Jord-ERFA-Midt
Planlovsdage 2004 Nyt fra Landsplanafdelingen Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen.
Biocidmidler og behandlede artikler. Godkendelsesordningen for biocider Aktivstofferne vurderes og godkendes/eller ikke godkendes på EU niveau Biocidmidlerne.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen retlig.
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
Den lange forhistorie. Fra aftale til nye love Boligaftalen mellem V + C + DF + RV ”Den almene boligsektors fremtid” 2006 Boligaftale
VELTEK medlemsmøde 22. januar 2008 DS Certificering A/S VA-godkendelser – nu og i fremtiden.
Revurderinger i Esbjerg kommune. Generelt Hovedformål med revurderingen er at sikre, at husdyrbrugets indretning og drift fortsat er baseret på BAT. Udgangspunktet.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Formål og baggrund Jørgen Larsen. Grunden til at en revision af Biociddirektivet var nødvendigt  Lukke smutveje (”loopholes”) og fremme fri handel samt.
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
Standardregulativer Dialogmøde 18. september 2007 velkommen til Miljøstyrelsen.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Ændring af DATO: 1. Vælg ’Vis’ i topmenuen 2. Vælg ’Sidehoved og Sidefod’ 3. Skriv ønsket dato ind i datotekstfeltet med STORE BOGSTAVER 4. Tryk ’anvend.
Vis Stedet - i kommunal sammenhæng Maj-konference 2009 Områdechef Kim Lindskov Knudsen Anvendelse & Rådgivning Kort og Matrikelstyrelsen.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Kvalitetsstyring i kommunerne på jordforureningsområdet
Indsæt billede her Samordningsstrukturen på geodataområdet Arne Simonsen Geografisk Infrastruktur, Kort & Matrikelstyrelsen.
Greenkeeper ERFA-gruppe Golfens Grønne Regnskab - Et godt formidlingsredskab!
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Arealregulering Envina.
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Lyd og lys Hvad siger loven? DNs Lyd- og lysnetværk 20. februar 2011 Christian Poll Miljøpolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
1 Hvad kan kommunerne gøre for at motivere til miljø- og naturtiltag på jordbrugsbedrifter? ”Natur- og vildtpleje efter brakkens forsvinden – muligheder,
REACH-Implementeringsprojektet Status for implementeringen af REACH i Danmark Torben Nørlem, Miljøstyrelsen Kemikalier.
Konsulentmøde Tilskud til skov juni Dagsorden kl – 9.45 Ankomst – kaffe og brød kl. 9.45Velkomst Kl Tilskud -Grønne driftsplaner -Landdistriktsprogram.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Plantekongres 2007 Ny miljøgodkendelse af husdyrbrug
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Motivation for gylleseparation
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Plantekongres 2008 Praktiske erfaringer med og forventninger til miljøgodkendelsesordningen v. Søren Schmidt Thomsen.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
Sundhedsaftale III status
Sune Impgaard Schou, Plantekongres 2008 Miljøgodkendelse med ny lov og nye rammer.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
Strukturreformen i Danmark
Lovgrundlaget for overvågning i VVM
Ny husdyrregulering 2017 Konsekvenser for grundvandsbeskyttelsen
Sune Impgaard Schou, Plantekongres 2008
Arbejdsgruppemøde for Holmen
Ny målrettet regulering
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Det kommende udbud – refleksioner og debat
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
VVM – Klimatilpasning af Stenløse By
Udbygning Mariagerfjord Renseanlæg Borgermøde 12
Præsentationens transcript:

Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen, Skov- og Naturstyrelsen

”Sådan forenkles miljøregulering af landbruget i forbindelse med kommunalreformen.”

Regeringsgrundlag februar 2005 krav om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelser eller nyanlæg af husdyrbrug over 75 dyreenheder, skærpede krav om anvendelse af miljørigtig teknologi og f.eks. krav om yderligere reduktion af kvælstof og fosfor, mere enkel godkendelsesprocedure, hvor de nuværende specielle godkendelsestyper samles i én godkendelse, som samlet varetager miljø-, nabo- og landskabshensyn.

Politiske krav Luk hullet - siger S, RV og SF og kalder miljøministeren i samråd marts 2005 Miljøministeren drøfter forslaget i regeringsgrundlaget med folketingets partier, opstart før påske, Maj 2005 - Folketingets Miljøudvalg afholder høring på Christiansborg

Principaftale 17. juni V, K, DF, RV Samle eksisterende krav i én godkendelse Omfatter udvidelser, >75 DE Skærpede regler for ammoniak Incitamenter til miljøvenlig teknologi Forenkling og ensartethed=> kortere sagsbehandling Otteårig retsbeskyttelse Forberedt på nye krav i 2009 (miljømål)

Kommunalreform Kommunerne overtager hele sagsbehandlingen vedrørende udvidelser af husdyrbrug To-årig statslig ”kontrolordning” for kommunernes afgørelser, 2007 & 2008

Tidsplan 2006 - vejledning udarbejdes parallelt... Lovforberedende arbejde og faglig udredning frem til februar interne forhandlinger i regeringen feb-marts forhandlinger med forligspartier i april ekstern høring af lovforslag sommer behandling af ny lov i Folketing efterår 2006 lov i kraft 1. Januar 2007 - vejledning udarbejdes parallelt...

Ny vejledning Til brug for kommunernes sagsbehandling Til brug for landmanden og hans rådgiver i planlægning af udvidelse Til orientering for naboer, borgere og andre interessenter

Organisering af arbejdet i SNS

Alle elsker tanken om forenkling!

Forenkling I - flere bliver til én Én myndighed (kommunen) Én offentlighedsfase Én tilladelse

Forenkling II - fagligt niveau Solid dokumentation af beskyttelsesbehov udover generelle regler, Generelle principper for opgørelse af nærings-stofoverskud, emission m.v., Robuste modeller - med klare forudsætninger, som kan give ensartede resultater fra sag til sag og fra egn til egn

Forenkling III -begrebsafklaring Væsentlighed Usikkerhed Kumulativ effekt

Forenkling IV - selvangivelse ? On line sagsbehandling Ansøger/rådgiver har gennemregnet forskellige scenarier og tilpasset ansøgning Begrænset tidsforbrug og kort sags-behandlingstid hos myndigheden

Ensartethed JA! - detaljeret statslig vejledning

MEN... den enkelte kommune har myndighedsansvaret, og naturgrundlagets sårbarhed varierer og nabotolerancen kan variere

Og når vi er ved begrænsningerne….

EU krav Nitratdirektivet (DK regler godkendt af EU) VVM direktivet (Vurdering af Virkning på Miljøet) IPPC direktivet (miljøgodkendelse) Habitatdirektivet Vandrammedirektivet Forsuringsdirektivet

Dilemma I Individuel tilpasning og skræddersyede løsninger giver størst manøvrerum i forhold til naturgrundlag. Men hvad så med forenkling og ensartethed…??

Dilemma II Løbende ibrugtagning af nye beregningsmetoder og teknologier giver størst fleksibilitet Men hvad så med forenkling og ensartethed…??

Konklusion - regeringen ønsker Husdyrproduktion af betydeligt omfang i DK også fremover, Løbende investeringer i nyeste teknologi for til stadighed at nedbringe miljøpåvirkning Bedre vilkår for erhvervet - større forudsigelighed og kortere sagsbehandling

- det er ikke en let opgave… men vi gør hvad vi kan Tak!