Klinisk diætist Jette Drost, Geriatrisk afdeling, Svendborg Sygehus

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Implementering af ernæringspolitikken ved en klinisk sengeafdeling
Advertisements

Hvad er behovene i Danmark?
Fremlæggelse ernæringsgruppen (BK)
Kost til triatleter.
Studie: lungemedicinsk afdeling og fysioterapien
Mad til unge på høj- og efterskoler
Motion på recept Insulinfølsomhed: Dosis - respons forhold.
Forebyggelse og behandling af obstipation
Forebyggelse Dosis-Respons
Kost i hverdagen Poula Patursson Klinisk diætist, Rigshospitalet
Food’n’Go Patient empowerment
Basal statistik 24. okt Tom Bendix Videncenter for
Fysisk aktivitet og diabetes
de sundhedsøkonomiske perspektiver
Bivirkninger i forbindelse med strålebehandling af hoved-halscancer.
Fejl i medicinanamnese medfører lungeødem
Preben Ulrich Pedersen, lektor phd Afdeling for Sygeplejevidenskab
Mads Nybo Klinisk Biokemisk Afd., Rigshospitalet
It becomes our duty to adopt some artificial mode of conveying food intake into the stomach, by which the patient may be kept alive. This was obtained.
Ernæringsterapi - mål og midler
Alt du skal vide i ét oplæg!
”Vigtige værktøjer i kronikerbehandlingen - Lægemidler”
Med kunden som Sparringspartner Arla case
Sygeplejerske Lone Woelders
Praktisk ernæringsterapi til udvalgte sygdomsgrupper i ernæringsrisiko
. Vejledning til udfyldelse af screeningsskema og sundhedskort Bemærk: trin 3 og 4 i algoritmen side 14 udføres kun på afsnit P202, P402 og P601. Screeningskema:
Hjemmebehandling af medicinske patienter
Facilitatorordningen i almen praksis Eva Branner
FEDME-EPIDEMIEN OG HVORDAN DEN TAKLES I ALMEN PRAKSIS
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Følge- Op.
Forebyggelse af fald og underernæring hos ældre Health Economy 2013, KU Marianne Hansen Charlotte Holm.
Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospital
Data fra 1. januar 2010 til 30. juni / 30.sept 2011
Tværfaglig regional workshop Tidlig opsporing af kritisk sygdom
Ernæring i fokus Regional ernæringskampagne. Baggrund Manglende målopfyldelse af akkrediteringsstandard: Ernæringsscreening, plan og opfølgning.
LUP – Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Nyt koncept for LUP 2014.
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode” Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR Copenhagen Business School.
Hvad betyder ”faste”? - i biokemisk regi …
Symptomer ved HJERTESVIGT
Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Dokumentation og implementering – før, nu og i fremtiden Yrsa.
Geriatrisk Afdeling, AUH
Sundhedsøkonomiske overvejelser om prioritering
1 Betydningen af præanalytiske forhold? DSKB Forårsmøde   Formiddag Kemiker, ph.d. Anne Schmedes Klinisk Biokemisk Afdeling ∙ Vejle & Give Sygehuse.
Refeeding syndrome - en potentiel livstruende tilstand
” Samarbejde i snitfladen” - Ældreudvalgets møde 4. maj 2010.
Adipositasklinikkens arbejdsgang
Århus Universitetshospital Århus Sygehus Medicinsk Center Geriatrisk Afdeling G Hvordan sikres omsorgen i optimerede operationsforløb? Ældre patienter.
Behandling i hjemmet København den
Februar 2013, Introduktion til børneernæring
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
Ernæring til ældre i kommunen
KOL: Behandling, rygning og rehabilitering
Patienters oplevelser på færøske sygehuse 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt 886 indlagte patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af det færøske.
Ernæring – hvorfor og hvordan?
Sygehus perspektiv Afgiftning og motivation af misbrugere.
Velkommen til Temadag for Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker
Apopleksi/Slagtilfælde – en katastrofe som kan undgås
Apotek-Højskole projektet, 2. Del 2000 Angina pectoris patienten og sygehusapoteket Information om lægemidler på kardiologiske afdelinger Resultater fra.
Dorte Damgaard, Afdelingslæge PhD Neurologisk afdeling
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Farvel til Intensiv – og hva` så Farvel til Intensiv – og hva` så.
VIDSTE DU, AT…der er stor forskel på, hvad du skal spise, når du… 870 kJ = 205 kcal Har god appetit Er småtspisende Tidlig morgenmad eller i løbet af natten.
Kostberegning Naturfag. Ikke en optimal ernæring: Ca. 30 % af patienterne på sygehusene skønnes at være undervægtige. Ingen må tabe sig i vægt mens de.
Ældre og ernæring 1.
v./ direktør Judith Mølgaard
Problematik omkring udskrivelse af sammedagspatienter, som er aleneboende Proceduren i afd. er at sammedagspatienter, der bor alene, og som ikke kan overnatte.
”Den ernæringstruede patient” Temadag for ansatte på OUH, repræsentanter fra Fynske Kommuner og Psykiatrisk Afdeling på Fyn Mandag den 27. november.
Levercirrosepatient indlagt eller i ambulant forløb1
Præsentationens transcript:

Klinisk diætist Jette Drost, Geriatrisk afdeling, Svendborg Sygehus Ernæringsscreening og –behandling af den indlagte patient og overlevering Klinisk diætist Jette Drost, Geriatrisk afdeling, Svendborg Sygehus Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker Landsmøde d. 6. april, 2011

Den geriatriske patient – karakteristika for ældres ernæring Ramt af sygdomme – sociale begivenheder - fysiologiske ændringer Fysiologiske ændringer: Generelt funktionstab Basalstofskiftet falder Næringsbehov er uændret Nedsat produktion af fordøjelsesenzymer og intrinsic factor Ændret smags- og lugtesans Aldersbetinget anoreksi / aldersbetinget faldende appetit Ændret appetitregulation Bliver lettere dehydrede og obstiperede

Underernæring – hvor stort er problemet? Gennemsnit: 40 % af indlagte patienter i Danmark er ernæringstruede¹ På kirurgisk afdeling i Svendborg: 60 % På Geriatrisk afdeling i Svendborg: 80 % ¹ Rasmussen HH, Kondrup J, Staun M. Prevalens of patients at nutritional risk in Danish Hospitals. Clin Nutr 2004; 23:1009-15

Al ernæringsbehandling starter med en ernæringsscreening Kondrup J, Rasmussen HH et al. Nutritional Risk Screening (NRS 2002): a new method based on an analysis of controlled clinical trials. Clin Nutr (en metode til screening af indlagte patienter for ernæringsrisiko baseret på evidens fra kontrollerede undersøgelser) UDVALGT SOM OFFICIEL STANDARD I EU TIL ERNÆRINGSSCREENING

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for ernæringsscreening og -behandling

Akkrediteringsstandarder for ernæringsscreening og -behandling Ernæringsscreening: identificere ernæringstruede patienter Ernæringsplan og opfølgning for de ernæringstruede patienter

Ernæringsbehandling Alle patienter skal ernæringsscreenes indenfor 24 timer Ernæringsscore 1-2 Ikke ernæringstruet Ernæringsscore 3-7 Ernæringstruet Ernæringsplan Mål for vægten Energi-, protein- og væskebehov Valg af kostform Monitorering: Kostregistrering og vægtudvikling Evaluering på stuegang

IT-program: Master Ernæring Screening Kliniske diætister Jeanette Hansen Lene Marie Moritzen udvikler IT program, der kan ernærings-screene og håndtere ernæringsdata i forbindelse med ernæringsbehandling

Master Ernæring Screening Overblik

Master Ernæring Screening Vægtudvikling

Master Ernæring Screening Sekundær screening

Master Ernæring Screening Behovsberegning

Master Ernærings Screening Kostberegning / Behovsdækning

Master Ernæring Screening Afsluttes til re-screening

Hvordan opnås behovsdækning? Ikke ernæringstruet Ernæringstruet Ernæringsscore 1-2 3-7 Vægt Stabil Vægttab Appetit Normal Nedsat – svært nedsat Kostform Sygehuskost 40E% fedt (Normalkost 30E% fedt) Kost til småtspisende 50E% fedt Antal måltider 5-6 6-8 Supplerende ernæring Ingen Berigelse, proteindrikke Sondeernæring Parenteral ernæring

Kost under indlæggelsen

Udskrivelse – fortsættelse af ernæringsbehandling Ernæringstilstand: Ernæringstruet Aktuel vægt, kg: 52,6 Vægttab, kg: Periode: Aktuelt BMI: 18 Næringsbehov/døgn: kJ: 7000; g,protein: 75; ml, vand: 1750 Mål: Vægtøgning Kostform: Kost til småtspisende, som er energi- og proteinberiget mad Kostplan: Kostplan medgives patienten. Forsøg at motivere patienten til at spise efter kostplanen og/eller følge principperne i pjecen ”Kostråd”, som også medgives patienten. Proteindrik: Skal gives som mellemmåltid, se kostplan. Ernærings- recept på proteindrik medgives patienten. Vejning: 1 gang pr. uge på en fast ugedag og klokkeslæt, f.eks. om morgenen efter toiletbesøg. Andet:

Kostplan

Kostplan Konsistens: Blød / flydende

Ernæringsrecept

Informationspjece: Kostråd

Instruks

Instruks