Ældre og ernæring 1.

Præsentationer af emnet: "Ældre og ernæring 1."— Præsentationens transcript:

1 Ældre og ernæring 1

2 Hvem er den ældre borger/patient
Sanserne Bevægeapparatet Lunger Hjerte Fordøjelse Urinorganer Lever Hud Kognitive funktioner

3 Hvem er den ældre medicinske borger/patient -Definition
Defineres efter flere af nedenstående faktorer: + 65 år Svær sygdom Multimorbiditet Forringet ernæringstilstand Nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt Begrænset egenomsorgskapacitet Polyfarmaci Bor alene og/eller svagt socialt netværk Behov for hjælp

4 Ernæring – hvorfor? Over 100.000 ældre med plejebehov er
undervægtige (BMI<24) Ældre skal spise mad med et højt energiindhold og mange proteiner - opbygger musklerne - bevare de ældres styrke og smidighed. - Medfører væsentlig højere livskvalitet 60% af ældre på plejecentre og hjemmeplejen vurderes til at være i risiko for underernæring.

5 Ernæring - hvorfor? Evidens for at systematisk opsporing:
Forebygger funktionsnedsættelse Mindsker risikoen for komplikationer Nedbringer indlæggelsestiden på sygehuse

6 Ernæringstilstanden Påvirker: Muskelsvækkelse
Nedsat funktionsevne – vægttab på 10% kan medføre et funktionstab på 25% Faldtendens Svækket respirationsmuskulatur Nedsat immunforsvar Nedsat sårheling Øget risiko for tryksår Påvirker humør OBS man kan godt være underernæret selvom man får nok at spise, hvis maden ikke indeholder den næring, vitamin og mineraler, kroppen har brug for.

7 Ernæringstilstanden Tygge- og synkeproblemer
De tre mest almindelige årsager til dårlig ernæringstilstand hos ældre: Tygge- og synkeproblemer Afhængighed af hjælp til at spise Sygdom – akut eller kronisk Nedsat appetit og smagsforandringer Kvalme som følge af medicin bivirkninger

8 Ældres BMI BMI for svækkede samt ældre over 65 år bør ligge mellem 24-29 - fx ældre på sygehus eller plejehjem BMI for raske velfungerende under 65 år bør ligge mellem 18,5-25 - fx hjemmeboende 8

9 Anbefalinger - energifordeling
God appetit Småtspisende Protein: 18% Fedt: 50% Kulhydrat: 32% Kostfibre:max 1,5g/MJ Protein: 10-20% Fedt: max 20-30% Kulhydrat: 50-60% Kostfibre: 3g/MJ Væskebehov ml væske pr kg legemsvægt 9

10

11

12 Mavesækken (Ventriculus)
Mavesækkens muskulatur er bygget til at ælte maden og presse den ned mod tolvfingertarmen. Mavesækken kan indeholde 1,5l. Mavesaften: Lav pH/Saltsyre (Dræber mikroorganismer) Mucin ( Slim der beskytter mod HCL) Intrinsic factor ( Vigtigt for B12 optagelse) Gastrin ( Et hormon der igangsætter produktion af fordøjelsesenzymer) Pepsinogen ( Omdannes til pepsin der nedbryder proteiner til mindre polypeptider)

13 Tolvfingertarmen (Duodenum)
Er den første del af tyndtarmen En kanal fra leveren og bugspytkirtlen tilfører salte og enzymer.

14 Tolvfingertarmen (duodenum)
Bugspyt: Leverens galde: Effektiviserer lipase Galdesure salte Optagelse af fedt samt fedtopløselige vitaminer. Enzym Oprindelig form Nedbrydes til Amylase Polysakkarider Disakkarider som maltose Trypsin polypeptider dipeptider lipase Triglycerider Spaltes, fedtsyrer separeres fra glycerol

15 Tyndtarmen øverste og nederste del ( Jejunum og ileum) I tarmvæggen dannes enzymer som spalter kulhydrater og proteiner. Enzym Oprindelig form Nedbrydes til Laktase Laktose Glukose og Galaktose Sukrase Sakkarose Glukose og fruktose Maltase Maltose Glukose og glukose Peptidase Dipeptider To aminosyrer

16 Protein Er kroppens ”byggesten” – opbygning og vedligeholdelse af muskler, skelet, organer, blod, hår og negle Transport af fx enzymer og hormoner Giver energi Primære kilder til protein: Kød, fisk, fjerkræ, æg, mælk, ost m.m.

17 Anbefaling Minimum anbefaling for raske ældre >65 år: 0,8 g/kg pr. dag Eks. 0,8 g x 60 kg = 48 g protein pr. dag Anbefaling ved vægttab: 1,5 g/kg pr. dag Eks. 1,5 g x 60 kg = 90 g protein pr. dag 17

18 For lidt protein kan medføre
Nedsat muskelmasse og styrke Øget træthed Svækket immunforsvar 18

19 Fedt Giver livsnødvendige fedtsyrer
Nødvendigt for fedtopløselige vitaminer - A, D, E og K (KED A) Bruges til energi og lagres som fedtvæv

20 Hvor får vi fedt fra? Primære kilder til fedt:
Olier, smør, fed fisk, avocado kød med højt fedtindhold, mælk og mejeriprodukter med et højt fedtindhold 20

21 Kulhydrat Den største kilde til energi
Indflydelse på kroppens energistofskifte Bidrager med ”brændstof til hjerne og muskler

22 Hvor får vi kulhydrat fra
Frugt og grønt Kornprodukter Kostfibre

23 Vitamin/mineraltilskud
Raske ældre >65 år: 10 mg D-vitamin kombineret med kalcium Svækkede ældre> 65 år: 20 mg D-vitamin kombineret med kalcium samt 1 multivitamin og mineraltablet dagligt 23

24 Småt er godt ½ skive franskbrød Jordbærtærte 10 g smør 1½ dl sødmælk
1 skive rullepølse 1½ dl sødmælk 1000 kJ / 8 g protein Jordbærtærte 1½ dl sødmælk 1080 kJ 8 g protein

25 Småt er godt 2 salte kiks 100 g flødeis 10 g smør frisk frugt
2 skiver ost 45+, 25% 1½ dl sødmælk 1160 kJ/ 11 g protein 100 g flødeis frisk frugt 1 dl kakaomælk 1190 kJ/ 8 g protein 25

26 Småt er godt 2 digestive kiks 10 g smør 1 skive hamburgerryg
1½ dl sødmælk 1285 kJ/ 9 g protein

27 Afhjælpning af appetitløshed og spiseproblemer
Ernæringsscreening Server små portioner med hyppige mellemrum Giv medicin på det rigtige tidspunkt Smerte eller kvalmestillende Mundhygiejne Stimulerende miljø God siddestilling OBS på obstipation Tilbyde tygge./synkevenlig kost Motivation

28 Påvist effekt af ernæringsbehandling
Bedre muskelfunktion Øget gangdistance Færre infektioner Mindre antibiotika forbrug Hurtigere sårheling Færre komplikationer og mildere forløb af komplikationer Hurtigere mobilisering og restitution af almindelige daglige færdigheder. Bedre livskvalitet Bedre overlevelse Kortere indlæggelsestid Lavere sengedagsomkostninger Færre genindlæggelser

29 National handlingsplan 2016 og indsatsområder
Tidligere opsporing og mere rettidig indsats. Styrke kommunale akutfunktioner ved at tilbyde af ernæringsterapi. Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje. Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis der indeholder følge-hjem-ordninger og andre tiltage ift forebyggelse af genindlæggelser. Styrket tværsektorielt og tværfagligt samarbejde Dokumentation: Bedre digitalt samarbejde i komplekse forløb – involvere flere aktører samtidig og

30 Værktøjer til systematisk opsporing
Regelmæssig vejning: Anvendes i ældres eget hjem, i kommuner, på sygehuse og i almen praksis. Ernæringsvurderingsskema EVS: Anvendes i plejebolig og i hjemmepleje. Ernæringsscreening: Anvendes på sygehuse Derefter har den individuelle indsats mest positiv effekt: Beregning af BMI, vægtændring, kostanamnese Vurdering af behov og udarbejdelse af ernæringsplan Diætvejl, monitoring og evaluering Opfølgning og evt. revidering af ernæringsplan

31 Lovgivning /Serviceloven
Det er anbefalet at kommunerne har en mad- og måltidspolitik målrettet ældre som har behov for madservice. Politiken skal have klare, målbare mål, og retningslinjer for hvordan der løbende følges op på indsatsen. Politikken skal have retningslinjer lige fra screening til servering af maden for at sikre fælles rammer samt kvalitet og effekt af ernæringsindsatsen. §83 Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde personlig og praktisk hjælp og madservice i hjemmet til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke selv kan varetage opgaven. §88 Afgørelsen om hjælp skal vurderes med udgangspunkt i borgerens behov for vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder samt afhjælpning af følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt sociale problemer.