Selvmordsforebyggelse Den praktiserende læges rolle Niels Damsbo Praktiserende læge, lektor
Selvmordsforebyggelse Det positive –Antallet af selvmord er faldende –Næsten halveret over de sidste 20 år Det negative –Stadig alt for mange selvmord og ikke mindst selvmordsforsøg –Som ved trafikdødsfald og –uheld vil vi gerne have tallet endnu længere ned.
Selvmordsforebyggelse Undersøgelse fra 1989 –2/3 havde kontakt til egen læge indenfor den sidste måned før suicidal handling –Kun få havde i samme periode kontakt til psykiater –Ved selvmord havde kun få tilfælde af kontakterne relevans til selvmordet –28 % af selvmordspatienterne havde alvorlig somatisk lidelse –Ved selvmordsforsøg havde 40 % af de sidste konsultationer relevans
Selvmordsforebyggelse Undersøgelse fra 1989 fortsat –1/6 af suicidale patienter uden psykiatrisk diagnose (alvorlig somatisk sygdom?) –Diagnosen uden betydning for om den suicidale handling førte til selvmord
Selvmordsforebyggelse Sociale risikogrupper for selvmord –Enkemænd –Arbejdsløse mænd –Førtidspensionister –Fraskilte kvinder Sociale risikogrupper for selvmordsforsøg –Arbejdsløse mænd –Fraskilte og førtidspensionister
Selvmordsforebyggelse Identifikation af selvmordstruede –Depression er en af de helt store faktorer Spørge ind til suicidale tanker –Reaktive episoder –Misbrug (alkohol, stoffer, medicin) –Dårlige sociale forhold –Psykotiske patienter –Svært somatisk syge
Selvmordsforebyggelse Opfølgning efter sygehuskontakt –Epikrise (kommer ofte hurtigt) –Hvad er aftalt? –Opfølgning – hvem? –Kontakt fra hvem til hvem? –Samtaleforløb? –Medicin?
Selvmordsforebyggelse Anbefalinger for shared care modeller –Telefonkonsultationer fra almen praksis til spec. psyk. –Akutte og subakutte vurderinger –”konsultative” besøg i almen praksis –Fælles patientforløb –Mobilteams –Uddannede sygepl. og socialrådg. i almen praksis –Styrkelse af praksiskonsulentordningen –Samarbejdsmodeller (TERM og Liaison) –Tværfaglige koordinationsudvalg