1 Det gode undervisningsmiljø Niels Egelund, professor, dr.pæd. Leder af institut for pædagogisk psykologi, DPU Medlem af Globaliseringsrådet, Kvalitetsgruppen og Skolerådets formandsskab

2 Udfordringerne for jer De 4 skoleformer, teknisk skole, handelsskoler, social og sundhedsskoler og landbrugsskoler, har – især de 3 første – stort set samme elevklientel Der er mange med svag faglig baggrund Der er mange med svag social baggrund Der er mange med anden etnisk baggrund Der sker mange skift Der er stort frafald

3 Familiernes erhvervsmæssige status og uddannelsestype

4 Forældres uddannelsesmæssige status og uddannelsestype

5 Antal bøger i hjemmet og uddannelsestype

6 Matematikresultater og uddannelsestype

7 Andel uden funktionel læsekompetence og uddannelsestype Folkeskoler og frie grundskoler14,8% Folkeskoler16,1% Frie grundskoler 9,7% Efterskoler 7,6% Gymnasiale uddannelser 0,8% Gymnasier/HF 0,4% Hhx 2,3% Htx 2,1% Erhvervsuddannelser24,3%

8 Holdninger til skolegang og uddannelsestype

9 Sociale relationer i skolen og uddannelsestype

10 Motivation for uddannelse og uddannelsestype

11 Udfordringer for erhvervsskolerne En betydelig del af elevklientellet har meget ringe boglige færdigheder En del af elevklientellet er dårligt motiveret En del af elevklientellet har en svag social kompetence Skoleforløbet byder på mange skift Hvordan kan erhvervsskolerne tilbyde uddannelser for svage unge – samtidig med at de kan være attraktive for fagligt og socialt stærke unge? Er mentorordning en løsning? Er ungdomskonsulenter/psykologer en løsning? Er trindeling og spordeling en løsning? Betyder mulighederne for mesterlære en løsning? Er en øget fokus på undervisningsmiljøet en løsning? - der skal formentlig satses på flere – eller mange - løsninger

12 Hvori består undervisningsmiljø? Fysisk undervisningsmiljø Æstetisk undervisningsmiljø Psykisk undervisningsmiljø - lad os se på dem hver for sig

13 Det fysiske undervisningsmiljø Er undervisningslokalerne rumligt set hensigtsmæssige? Er der hensigtsmæssige sidde- og arbejdsstillinger? Er der et godt indeklima? Er der god akustik? Er sikkerhedsmæssige forhold i relation til værkstedsarbejde og brand i orden

14 Det æstetiske undervisningsmiljø Bliver man inspireret og motiveret for læring? Støtter de fysiske rammer en positiv adfærd? Er der gode opholdssteder? Er der mangfoldige og inspirerende udearealer?

15 Det psykiske undervisningsmiljø Får man tilpas faglige udfordringer? Har man adgang til støtte og hjælp? Er der et godt forhold mellem lærere og elever? Er der ro og orden og en god omgangstone – og er man fri for mobning? Har eleverne venner på skolen? Har man indflydelse på sin egen hverdag? Er eleverne fri for unødig stress?

16 Et analyseværktøj (DCUM) Tilrettelæggelse af undervisningen Tilstedeværelse af faglige kompetencer Sammenhæng mellem oplærings- og skolemiljø Kontaktlærerordning Vejledning Det sociale miljø Det fysiske og æstetiske miljø - værktøjet er klar januar 2008

17 Baggrund for frafald (DCUM, EUD & SOSU, 2006) Lærernes faglige dygtighed og deres motivering af eleverne Trygheden i klassen/på holdet Forebyggelse og bekæmpelse af mobning Håndtering af stor aldersspredning blandt eleverne Fysiske rammer der afføder et dårligt socialt miljø

18 Mere om frafald Det er vigtigt at lytte til eleverne – de skal være aktive medspillere i skolens liv for at reducere frafald Frafaldet blandt de ældste elever på EUD er ca. 3 gange større end for de yngste elever Mobning er især et problem på SOSU, men også på EUD Elevplaner, gennemførelsesvejledning, kontaktlærerordning og elevcoach er vigtige elementer i at reducere frafald

19 Bekæmpelse af mobning Etablering af trivselsråd, hvor elevrepræsentanter fra alle klasser sætter fokus på tryghed på skolen Regelmæssige klassemøder, hvor åbenhed og ærlighed omkring problemer er i fokus Fokus på konflikthåndtering og mægling

20 Anerkendelse (Axel Honneth) Den emotionelle anerkendelse – foregår i familien og blandt nære venner eller andre tætte relationer. Kærlighed og omsorg Den retslige anerkendelse – samfundet og individets omverden (bl.a. skolen) anerkender individets basale rettigheder. Sætter karv til både sig selv og individet Den solidariske og sociale anerkendelse fra gruppen, fællesskabet og de relationer, individet indgår i (klassen, gruppen, kammeraterne)

21 Anerkendende pædagogik Handler om at gå på opdagelse i det, der lykkes og udveksle de bedste erfaringer og oplevelser Fokuserer på ressourcerne og det værdifulde. Eksperimenterer med at forfine praksis, så oplevelsen af at føle sig set, hørt og forstået kan frisætte kræfter til at være, at lære og at skabe – selv og sammen med andre - læs fx Anerkendende pædagogik af Bente Lynge. Dansk Psykologisk Forlag, 2007

22 Narrativ metode i vejledning Støt elevens narrative kompetence: At kunne sortere sine erfaringer At kunne give en meningsgivende rækkefølge i erfaringerne At kunne fortælle om vejen til mål, ønsker, håb og forventninger - problemet skal være problemet og ikke personen

23 Narrativ metode i vejledning (fortsat) Den dominerende historie vil dukke op først Åben døren til de alternative historier ved at udsulte den dominerende historie, spørg fx til succesoplevelser, situationer hvor personen har skullet træffe et valg Brug ”vidnegrupper” på 3 – 5 elever med fokus på genfortælling af gruppemedlemmernes historie

24 Classroom mangement Få en god start på et undervisningsforløb fra første dag, ”overplanning” Etabler adfærdsregler – meget gerne på tværs af skolen – og diskuter rationalerne med eleverne fra første dag. Gør dem konkrete, skriv dem ned, hold antallet nede på 10 Lær elevernes navne

25 Classroom mangement (fortsat) Etabler regler for aflevering af opgaver Etabler i samråd med eleverne et system af konsekvenser ved brud og gentagne brud på regler – fremmøde, brug af mobiltelefoner under undervisningen, manglende opgaveløsning, forstyrrelse af undervisningen, grimt sprog og mobning Vær fast, konsistent og konsekvent – det giver tryghed og overskuelighed

26 Dig selv som lærer Har du et positivt selvbillede af dig selv som underviser? Er du fagligt set på omgangshøjde? Hvordan ser du på de unge? Hvordan ser du på dine kolleger? Hvordan har du det med ledelsen? Er du psykisk og fysisk i god form?

27 Dig selv som leder Har du det godt med din bestyrelse? Er det dig, der udmønter bestyrelsens overordnede strategien for skolen? Har du et team, en gruppe, du kan sparre med? Er du respekteret af dit personale? Har du sørget for at have et feedback system? Er du synlig i det daglige – også i undervisningssituationerne og i opholdsfaciliteterne? Er der tilstrækkelig fokus på og ressourcer til den svageste del af elevgruppen?