En kvalitativ undersøgelse af ældre borgeres oplevelse af indflydelse på kommunale hverdagsrehabiliterende indsatser
Fremskrivning af en voksende ældrebefolkning har skærpet opmærksomheden mod at fremme udvikling og implementering af viden og kvalitet omkring rehabiliterende indsatser i ældreplejen. Hverdagsrehabiliterings er en indsats i hastig konceptuel udvikling i de fleste danske kommuner. Inddragelse af borgerne i den hverdagsrehabiliterende indsats med henblik på at finde bæredygtige mål og aktiviteter baseret på hele borgernes livssituation, er en aktuel kommunal udfordring. Vi mangler viden om brugerperspektivet i kommunale rehabiliterende indsatser. Problemformulering Hvordan ældre borgere i eget hjem oplever indflydelse på hverdagsrehabiliteringsindsatsen og hvilken betydning det har for deres livsfortælling og selvforståelse?
Teoretisk perspektiv Kvalitativ metodologi med et fænomenologisk / hermeneutisk erkendelsesperspektiv Teori om hverdagslivet Oplevelse af hverdagsrehabilitering som sensitiv over for det levede liv. Narrativ teori Fortællingens strukturerede og meningsgivende natur. Metode/design Semi- strukturerede interviews med 6 ældre mænd og kvinder Identificere fælles tematikker på tværs af interviews´ne via fortolkende fænomenologisk analyse (IPA).
Første møde – skelsættende begivenhed, referencepunkt for resten af forløbet der antager symbolsk betydning. At gøre sin indflydelse gældende Forhandlingen med de sundhedsprofessionelle Den tidslige dimension Den lærende elev At ligne en der har brug for hjælp Valgene Det naturlige valg Det nødvendige valg
Spillerum for hvad de ældre oplever at have indflydelse på og hvordan denne indflydelse ønskes anvendt Det mulige Det forandrede Det normale/ at klare sig selv Det reducerede hverdagsliv
At en bred rehabiliteringstilgang afspejles i alle processer Udvikle informationsmateriale i samarbejde med de ældre mhp at øge handlekompetence. Standardiseret / individualiseret indsats