Den fascinerende middelalder Risskov Skoles SFO, 20. marts 2013 Torben Kjersgaard Nielsen, Aalborg Universitet

Den fascinerende middelalder – en løs dagsorden… 1. Middelalderens periode og særtræk 2. Hvordan ’bruges’ middelalderen af de voksne? 3. Historiebrug og historiebevidsthed 4. Hvordan kan pædagoger/lærere/børn ’bruge’ middelalderen?

Den fascinerende middelalder Hvornår? Forskellige periodiseringer mellem Europa og Norden Europa: Her regnes fra Romerrigets sammenbrud til Reformationen, dvs. ca. 400 - ca. 1500 Danmark/Norden skyder jernalder og vikingetid ind som særlige perioder: Romersk jernalder (ca. 0-400); Germansk jernalder (ca. 400-800) Vikingetid (ca. 800-1000) Tidlig middelalder (ca. 1000-1100); Højmiddelalder (ca. 1100-1350); Senmiddelalder (ca. 1350-1500/1536)

Den fascinerende middelalder Hvad? Skabelse af en dansk kongemagt: Jelling m. Harald Blåtand (965), men også Kong Valdemar I (1157) og II (1201) - ridderkultur Historieskrivere og skriftlige kilder, fx Saxo Grammaticus (ca. 1210) Katolsk kristendoms frelses-monopol, munkeordener, klostre Kirkebyggeri: mere end 2000 landsbykirker, fx Elev, Åby, Hasle m.fl. Domstole og lovgivning, stænderforsamlinger, universiteter, videnskab, filosofi, penge- og bankvæsen, udbredt handel og rejseaktivitet, opdagelser, sprog, skriftkultur, familie, barndom m.m.m.

Den fascinerende middelalder Tidlig middelalder/vikingetid: Englandstogter og plyndringer i Europa; handel på de store floder i Europa, tjeneste ved det Byzantinske hof – Halvdan satte vikingegraffiti i Hagia Sofia… Højmiddelalder: Befolkningsvækst, bedre ernæring, kirkebyggeri, borgbyggeri, urbanisering og arbejdsdeling, pengeøkonomi, intensiveret landbrug, korstog mod vendere og baltere, kongemagten styrkes Senmiddelalder: Krise og sygdom – pest (1348-52), ’den almindelige danske bondegård’, grænser for vækst? religionskritik, reformationsrøre

Den fascinerende middelalder Husk: stor naturafhængighed; 95% arbejder med jorden; kort levealder; stor dødelighed, voldsom ulighed Befolkningstal: ca. 500/27,5 - ca. 1000/38,5 - ca. 1340/73,5 - ca. 1450/50 DK ca. 1300 – mindre end 1 mill. – efter pesten først samme niveau 100 år senere… Aarhus kendt siden ca. 700 som Aros - Åens munding Middelalderbyen centreret omkring domkirken (fra 1190erne) og Vor Frue (ca. 1060)

Den fascinerende middelalder Børn i middelalderen: Høj børnedødelighed: barsel, sygdom, underernæring, ulykker Ægteskabets formål - at producere børn Dåb Kærlighed? Skolegang kun for eliten Arbejde og leg

Forestillingen om ’Den fascinerende middelalder’ ’Drager’ og ’jomfruer’, romantik, kærlighed – voldsomme følelser Munke og nonner – mystik og religion/spiritualitet Hans & Grethe og Kong Arthur – folkeeventyr og myter Prins Valiant, Ringenes Herre og Shrek – underholdning og moralske belæringer? - dvs. noget vi i høj grad selv bearbejder og former, men som vi rubricerer som middelalderligt… (Maleri af den prærafaelitiske maler John William Waterhouse, 1905

Forestillingen om ’Den fascinerende middelalder’ Men også: Vilkårlig vold, tortur, umenneskelighed: kætterforfølgelser, korstog Overtro, intolerance: heksebrændinger, flagellanter, svovl- prædikanter Fjendebilleder, myter og fordomme: overgreb mod jøder, muslimer, kvinder, hedninge, homoseksuelle, ’anderledes’ - dvs. noget som vi kan tage afstand fra og distancere os fra (Glasmaleri, Straßbourg ca. 1400)

Den fascinerende middelalder Middelalderen er således en velkendt (?) historisk periode, som er nem at skelne fra andre perioder – selvom vi ikke altid kan tidsfæste den. I vore dage er middelalderen således meget ofte anvendt symbolsk – Det gør vi alle for det meste, men voksne gør det imidlertid næsten altid negativt… (Quentin Tarantino, Pulp Fiction, 1994)

Den fascinerende middelalder - som negativ ’Andethed’ Christoph Cellarius/Kristoffer Keller (1638-1707) Historia universalis (slutn. af 17. årh.) Periodisering: middelalderen som - mørk - periode mellem antik og renæssance Cellarius ikke den eneste, men han talte med ’videnskabelig’ universalhistorisk autoritet

Den fascinerende middelalder - som negativ ’Andethed’ Siden Cellarius har ’middelalder’ således signaleret: Anderledeshed, negativitet, eksklusion Men også: Uvidenhed, forfald, kaos, anarki, forvirring, mangel på fornuft Man har simpelthen set ned på netop denne historiske periode – som vel den eneste i historien? (John Arnold, What is Medieval History?, 2008)

Den fascinerende middelalder - som negativ ’Andethed’ Gæt hvem: “En middelalderlig, muslimsk kultur bliver aldrig lige så gyldig herhjemme som den danske kultur, der nu engang er groet frem på det stykke gamle jord, der ligger mellem Skagen og Gedser og mellem Dueodde og Blåvandshuk. /…/ Der er stadig mange slag, der skal slås. Et af de vigtigste handler om den konfrontation, vi oplever, når indvandrere fra muslimske lande nægter at anerkende dansk kultur og europæiske normer. Midt i vores eget land er der ved at udvikle sig parallelsamfund, hvor minoriteter praktiserer deres middelalderlige normer og udemokratiske tankegange.”

Den fascinerende middelalder - som negativ ’Andethed’ ”En middelalderlig, muslimsk kultur bliver aldrig lige så gyldig herhjemme som den danske kultur, der nu engang er groet frem på det stykke gamle jord, der ligger mellem Skagen og Gedser og mellem Dueodde og Blåvandshuk. /…/Der er stadig mange slag, der skal slås. Et af de vigtigste handler om den konfrontation, vi oplever, når indvandrere fra muslimske lande nægter at anerkende dansk kultur og europæiske normer. Midt i vores eget land er der ved at udvikle sig parallelsamfund, hvor minoriteter praktiserer deres middelalderlige normer og udemokratiske tankegange.” Fra daværende kulturminister Brian Mikkelsens tale ved det Konservative Landsråd, 24.9.2005

Den fascinerende middelalder - som negativ ’Andethed’ For Brian Mikkelsen – og mange andre, især politikere – er middelalderen en slags ’klæbrig fortid’ - i nutiden Kun virkeligt oplyste samfund og mennesker er sluppet fri af middelalderen, nemlig de vestlige demokratier Et tydeligt eurocentrisk historiesyn: Det er os i Vesten, der sætter målestokken og standarden for rigtige samfund Og evolutionært deterministisk: Andre samfund er tilbagestående, og vil med sikkerhed – men langsomt – udvikle sig ligesom os …

Den fascinerende middelalder – og brug af historien Det kan man teoretisere over… Historiebrug Mennesker organiserer deres tænkning og deres sprog v.hj.a. tid: Fortid, nutid, fremtid Vi placerer os i tid – vi har en historicitet Men vi lever også i fællesskaber: Vi har en socialitet Vi skaber – i fællesskab med andre – således forskellige former for Historiebevidsthed Hertil gør vi brug af en handlekompetence: Vi opererer med fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning Mennesker er historieskabte og historieskabende (Bernard Eric Jensen, DPU/AU)

Den fascinerende middelalder Ideen om historiebevidsthed/historiebrug kan bruges pædagogisk/didaktisk: Hvad er det vi gør, når vi bruger historien? Og til hvad? Med hvilke formål? Vi bør således tænke børnenes nysgerrighed/analyse- evner/refleksioner med, når vi bruger historien/middelalderen – også børn tænker i tid (= forskelle) (Pieter Brueghel d. Ældre, ca. 1560)

Den fascinerende middelalder Middelalderens ’andethed’ er nemlig god at tænke med: Perioden er tilpas langt væk, men samtidig tilpas tæt på Perioden er tilpas anderledes, men samtidig tilpas velkendt I hvert fald kan vi selv skabe middelalderen – til underholdning og/eller holdning Middelalderen accepteres som et ’legende sted’ (Hieronymus Bosch, 1450-1516)

Den fascinerende middelalder – ’voksne’ temaer: Religion, natur, fremmedhed Krig og nation Krop, seksualitet, køn og kønsroller Følelser og loyaliteter m.fl. - temaer, der er både meget forskellige og meget ens – og som vi bruger til at ’skabe verdener’ med (Castigas de Santa Maria, 1200-tallet + Maria Bebudelse i bønnebog fra 1400-tallet)

Den fascinerende middelalder Børn og barnlige sjæle gør det jo allerede: Computerspil - Film - TVserier - Rollespil - Romaner - Fantasy - etc. etc.

Den fascinerende middelalder – hvad så? - det gør ikke noget, det ikke er ’historisk korrekt’ - drop målrettet læring! - men tag ansvar for at styrke børns (og voksnes) refleksivitet - dyrk fantasien og kroppen - lad børnene være med- skabere af verdener ”En lægdidaktisk tilgang … vil satse på at inddrage og udnytte de forskellige former for historiekyndighed, som børn og unge bringer med ind i skolen. /.../ Den overordnede målsætning vil da være at hjælpe børn og unge til at blive mere indsigtsfulde og eftertænksomme, mere kreative og kritiske producenter og brugere af historiebevidsthed end de ellers ville have været.” (Bernard Eric Jensen)

Den fascinerende middelalder – hvad så? Men det kræver, at man starter med sig selv… ”Skal historielærere [og pædagogerne] for alvor kunne hjælpe børn og unge med at kvalificere deres historiebevidsthed og historiebrug, bliver en af de afgørende forudsætninger, at de metakognitivt skal arbejde med, hvordan de selv bruger deres historiebevidsthed i deres dagligdag. Det vil således fordre, at lærerne [og pædagogerne] begynder at arbejde med afsæt i et førstepersons perspektiv og derigennem begynder at generere relevante former for selvindsigt vedrørende deres eget hverdagsliv.” (Bernard Eric Jensen) M.a.o.: Hvordan bruger I selv historien? Og hvorfor? Til hvad?

Den fascinerende historie – hvad så? Historie = en praksis, ikke kun en profession Historie = når noget fortidigt gøres nærværende og virksomt i en nutid Historie i flertal – dvs. aldrig historien, altid flere historier, flere fortider Historien som magistra vitae (Bernard Eric Jensen/Raphael Samuel) (Charles Meunier, Clio, 1800)