Historiefaget og mulighederne i den åbne skole

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolereform august 2014………………
Advertisements

Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Præsentation Pædagogisk konsulent Erik Hønge Uddannet fritidspædagog Leder af en børnehave Leder af et fritidshjem SFO-konsulent Freelancekonsulent bl.a.
Skolen år 2016 * Mark Prensky Digitale indfødte * Digitale indvandrere
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Digitalisering og medialisering
Dansk og historie i Studieretningsprojektet
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Et væksthus for børn og voksne
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Randers Kommune Folkeskolereform 2013 Ungdomsskoleforeningens efterårskonference 2013.
Kladde til informationsdias
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
”Sammenhængskraft som dynamo i klasserummet” August 2010 – September 2012.
Skolereform august 2014………………
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Fagets formål, fokus og fagmål
ETwinning GRÆNSEOVERSKRIDENDE DATING sådan og derfor Den lovmæssige baggrund for internationalisering i skolen SkoleIntra Kolding
Videnskabsteori og faglige metoder
Almen sTudieforberedelse - AT
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
Digitalisering og medialisering
Hvordan lettes overgangen relevant
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
”Styrkelse af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse” Garantiskolen i Silkeborg Scandic den 28. oktober 2013.
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
PARALLELUNDERVISNING: - brugen af en digital læreplatform
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
Madkamp - DM i madkundskab
Potentialerne i den (nye) åbne skole
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
Årsplan – en kort en lang
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ny læreruddannelse og Learning Museum Niels Grønbæk Nielsen.
Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Læremiddel.dk – Nationalt videncenter for læremidler.
Modersmålsgruppen Klassematch A, B og C Tværgående temaer Almendidaktiske vurderinger.
Udvikling af fiktionskompetence
Søren Kierkegaard 2. Eksistentialisme.
EU-undervisning 2015 Anders Stig Christensen
Forenklede fælles mål - historie
Den fagdidaktiske situation – bl. a
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Historie i udskolingen Gyldendal 8. april 2015 FFM – historie – historie.gyldendal.dk v/Jens Aage Poulsen
Kan man evaluere leg? Anne Kjær Olsen Områdechef, EVA Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 Nyborg, 18. april 2012.
Skole – kulturinst. – skole Læremidler skole – kulturinst. – skole skolefaget historie Skoletjenestens undervisnings- og udviklingsansvarlige 11. feb.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Historie som fag i grundskolen – læreplaner og praksis
It i folkeskolens matematikundervisning
Den pædagogiske læreplan
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Ungdomsskolen 2021 MISSION
Prøven i Natur/teknologi
Dansk-historieopgaven
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Historiefaget og mulighederne i den åbne skole Peter Yding Brunbech – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling

Om videncenteret Nymalet kulturarv Oprettet som et resultat af Folkeskoleforliget Videncenteret har til formål at fremme børns og unges forståelse af, at historie og kulturarv har betydning for samfundsudvikling, hverdagsliv og værdigrundlag, og at denne forståelse kan bruges som middel til at tage bestik af deres fremtidsmuligheder Målgruppen er således historielærere og historieformidlere, med en særlig vægt på historielærere i Folkeskolen.

Hovedopgaver Dokumentation og praksisnær forskning Indsamling og systematisering af data vedrørende anvendt historie- og kulturarvsformidling i Danmark og Norden, og vurdering af deres relevans i dansk sammenhæng. Laboratorier og eksperimenter Iværksætte udviklingsprojekter, der bidrager til progression og sammenhængende undervisning på langs og tværs af uddannelsessystemet (fra dagtilbud over grundskole til ungdomsuddannelser) og i museer og kultur- og hverdagsliv Tænketank Formulerer strategier og policy for historie- og kulturarvsformidling og for at i mødekomme udfordringerne i det moderne samfund, bl.a. med sigte på at styrke børns og unges forståelse heraf. Formidling Formidling af viden til professionsudøvere, virksomheder, organisationer, politikere etc. gennem udgivelser i form af bøger og it-baserede materialer, rapporter, kurser, uddannelses- og konsulentvirksomhed.

Historiefaget, læringsmål og reform

Tre vigtige principper Læringsmål Overgang fra undervisningsmål til læringsmål Relevante aktiviteter Øget fokus på direkte relation mellem aktivitet og læring Den åbne skole Øget fokus på samarbejde med samfundet Men også styrket forhold til de to forgående

Men hvad skal vi lære om historie?

De overordnede kompetenceområder for historiefaget Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiske problemstillinger Kildeanalyse Sprog og skriftsprog Historiebrug

Kildearbejde – eksempel på læringsmål Historiske spor 3.-4. klassse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes umiddelbare næromgivelser og lokalområde, og hverdagslivet inddrages, således at eleverne udfordres til at bruge historiske spor til forståelse af sammenhænge mellem fortid og nutid. Eleverne arbejder med nye og gamle spor i form af genstande, bymiljøer, kulturlandskaber m.m. Færdighedsmål: Eleven kan bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden Vidensmål: Eleven har viden om identifikation af historiske spor i lokalområdet

Andre uddrag indenfor kildekritik som læringsmål 5. -6. klasse Eleven kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger Undervisningen skal gøre det muligt for eleverne at anvende kildekritiske begreber i analysen af historiske spor, medier og andre udtryksformer. Eleven kan læse historiske kilder og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold og formål 7.-9. klasse Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger Eleven har viden om kriterier for søgning af kilder

Muligheder for arkiverne Hands-on oplevelser med kildemateriale Ofte lokalt udgangspunkt og materiale Ensartethed som organisation og derfor mulighed for at udvikle generisk materiale Potentiale til at udvikle en egentlig ”arkivdidaktik”

Udfordringer Lærerens tid og vidensgrundlag Fagtraditioner og fagbarrierer Arkivet som et komplekst rum der skal didaktiseres Overdrevne forventninger til lærere og elever

Videre perspektiver: Crowd-sourcing, Community Driven Research og Digital Humanities i et didaktiseret perspektiv Centralt for historiefaget står elevens rolle som medskaber og reflekteret bruger af historien. Dette kan muligvis bruges i nytænkende projekter, der didaktiserer forskningsprocesser Nøgleord: Crowd-sourcing, hvor vi digitalt uddelegerer tagging og metadata Community Driven Research (CDR), hvor vi crowd-sourcer egentlige forskningsopgaver Gamification, hvor vi applicere spilelementer på crowdsourcing og CDR Digital Humanities, hvor forskning fokusere på skabelse og kvantitativ anvendelse af data samt på analyse af Big Data Mål: Projekter, der samtænker ovenstående, og tilfører dem et didaktisk lag, der gør elevernes arbejde i undervisningen til en del af forskningen