Reformer i det danske kraftmarked Ole Jess Olsen Roskilde Universitetscenter Hva betyr liberaliseringen av kraftmarkedene for energi- og miljøspørsmålene? SAMSTEMT-seminar Oslo 19. November 2002

Reformer i det danske kraftmarked Den danske elsektor Elreformen Markedsudvikling og priser Miljøvenlige teknologier Markedsregulering Ejendomsrettigheder

Den danske elsektor Den danske elsektor er på en række punkter forskellig fra de andre nordiske lande: –lavere forbrug pr. cap. og et andet forbrugsmønster næsten ingen elvarme meget få elintensive virksomheder –anden teknologisammensætning: få store kul- og gasfyrede udtagsenheder (61%) mange små, fortrinsvis gasfyrede modtryksværker (mest fjernvarme, men også industriel kraftvarme) (16%) vindkraft (20%) andet (3%) –En stor del af produktionen er enten styret af naturen (vind) eller er varmebunden (kraftvarme)

Den danske elsektor Organisation: –forbrugerkooperation –kommunale selskaber –ingen statsselskaber Regulering: –meget omfattende støtte til miljøvenlige teknologier –”forbrugereje” spiller stor rolle –høje, men meget differentierede energi- og miljøafgifter

Elreformen Den danske elreform fra 1999 bygger grundlæggende på den nordiske model I loven kræves selskabsmæssig adskillelse af konkurrence og monopol: –produktion - transmission –handel - distribution Fuld tredieparts adgang fra januar 2003 En række særlige bestemmelser vedrørende miljøvenlige teknologier og forbrugereje adskiller den danske reform fra de andre nordiske lande

Markedsudvikling og priser Danmark udgør to prisområder i Nord Pool, der bruges meget (ca. 50% af det danske forbrug handles over Nord Pools spotmarked) Danmark er i stigende grad integreret i det tyske marked, hvilket kan ses på prisdannelsen De fleste forbrugere med markedsadgang har skiftet leverandør Der er kun to ”frie” producenter, men på grund af transmissionsforbindelser til udlandet er de kun lejlighedsvis i stand til at udnytte markedsmagt

Markedsudvikling og priser Betydelige produktivitetsstigninger efter reformen, især hos de to producenter, Elsam og Energi E2 Forbruger priserne er steget efter reformen: –markedspriserne er faldet –betaling til miljøvenlig produktion (decentrale gasfyrede modtryksværker og vedvarende energi) er steget –transmissions- og distributionstariffer er steget –energi- og miljøafgifter er steget Som følge heraf er forbrugerpriserne gået op for alle grupper (relativt mest for industrien)

Udviklingen i elprisen for forskellige forbrugere (uden skatter og afgifter)

Udviklingen i elprisen og dens sammensætning

Elprisens sammensætning

Miljøvenlige teknologier Miljøvenlige teknologier stod for knap 40% af elproduktionen i 2001 De to systemoperatører, Eltra og Elkraft System, er forpligtede til at købe al miljøvenlig el til lovbestemte priser Merbetalingen i forhold til markedsprisen dækkes over nettariffen

Elektricitetsproduktion efter teknologi

Miljøvenlige teknologier De lovbestemte priser er ude af takt med markedssignalerne: –de gasfyrede modtryksværker får en tidsdifferentieret pris (”avoided cost” princip i forhold til gasfyret combined cycle referenceværk) –producenter får en fast pris pr. kWh differentieret i forhold til teknologi og alder (vindmøller) Overskudsproduktion diskuteres som problem (såkaldt ”eloverløb”) –er det et økonomisk –eller et fysisk problem?

Miljøvenlige teknologier Forskellige løsninger på problemerne med den miljøvenlige el diskuteres: –markedsafsætning plus miljøbonus grønne certifikater fast bonus (evt. differentieret efter teknologi) –lempelse af restriktioner på de miljøvenlige producenter elvarme fjernvarmeværker ikke bundne til kraftvarmeproduktion

Markedsregulering Flere myndigheder har reguleringsansvar: –konkurrencemarkederne reguleres af: Konkurrencerådet (aftaler, markedsmagt og fusioner) Energistyrelsen (nye produktionsanlæg) –netmonopol og systemansvar reguleres af: Energitilsynet (priser) Energistyrelsen (effektivitetskrav, nye transmissionsanlæg) –Systemoperatørerne har i stigende grad reguleringsansvar (det løbende tilsyn med markedsudviklingen) Er rådskonstruktionen (Konkurrenceråd og Energitilsyn) en effektiv reguleringsmodel?

Markedsregulering Der er efter norsk model indført incitamentregulering af netselskabernes tariffer (såkaldt ”indtægtsrammeregulering”) Kombination af ”price cap” regulering og ”målestokskonkurrence”: –generelt effektivitetskrav fastsat af ministeren –individuelt krav fastsat af Energitilsynet

Fordeling af effektivitetskrav

Markedsregulering Netselskaberne har ikke udnyttet hele indtægtsrammen (- 1 milliard DKK): –er den for høj? –særlige incitamenter hos kooperativer og kommunale selskaber? Meget store effektivitetsforskelle mellem de enkelte netselskaber: –ingen stordriftsfordele –kooperativer mere effektive end kommunale selskaber DEA-analyse fra 1994 bekræftet af benchmark-analyse fra 2002

Ejendomsrettigheder Betydelige ændringer af selskabsstrukturen efter elreformen: –sammenlægninger af elselskaber og sammenlægninger med fjernvarme og vandforsyning –udenlandsk deltagelse kun i handelsselskaber Det såkaldte ”forbrugereje” er en hindring: –netselskaber skal uafhængigt af den juridiske form have flertal af forbrugerrepræsentanter eller kommuner i styret –ejerskabet til produktionsselskaberne blev ved reformen overført til netselskaberne –overskud fra produktionsselskaberne indgår i indtægtsrammen

Ejendomsrettigheder Kommunale selskaber får modregnet overskud ved salg i den generelle overførsel fra statens budget Netselskabernes egenkapital (inkl. ejerskab) opdeles i: –”fri” egenkapital (tilhører selskabet) –”bunden” egenkapital (tilhøre forbrugeren) Principper for fordeling behandles i dag i Energitilsynet og bestrides af elselskaberne En køber af et danske elselskab ved derfor ikke, hvad der købes

Konklusion Den danske produktion og handel med el er i dag velintegreret i det nordiske (nordeuropæiske) marked Der er en række alvorlige problemer med: –indpasning af den miljøvenlige energi –afklaring af ejerskabsforholdene Reguleringen af netmonopol og systemansvar har næppe heller fundet sin endelige form Så der er nok at kigge på for samfundsforskningen