Uddannelsesparathed og vejen til de 95 pct. UU Københavns Kommune 29. september 2010 – Lis Rom Andersen

Indhold Krise i vores uddannelsessystem? Polariseringens trussel For få får en ungdomsuddannelse Ungepakkens udfordring Uddannelsesmæssige barrierer Uddannelsesparathed som kompetenceideal Vejledning og uddannelsesmiljøer Nye uddannelsesmiljøer for unge Udvikling af de tværsektorielle samarbejder Udfordringer i den kommunale organisation Anbefalinger til eftersyn af folkeskolen

Krise i vores uddannelsessystem? For mange unge får ikke en uddannelse Flere børn og unge anbringes Flere børn og unge får specialundervisning Den sociale arv brydes ikke

Polariseringens trussel Individualisering og Polarisering Uanede udviklingsmuligeder Frie valg, skræddersyede uddan- nelsesforløb, udlandsophold etc. Uanede udskillelsesmuligheder Ulighed i sundhed og opvækstvilkår, Voksende restgruppe Integrationssammenstød Polariseret kriminalitetsbillede

For få får en ungdomsuddannelse Andel, der faktisk starter på en ungdomsuddannelse Andel, der gennemfører første år Andel 15 – 25 årige, som er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse

Ungepakkens udfordring Ånden i Ungepakken er, at vi i kommunerne ikke slipper nogen – men fastholder ansvaret for de unge, indtil de er vel igennem en ungdoms-uddannelse Stor udfordring, at vi skal udvikle tilbud til de, der ikke er uddannelsesparate Tankevækkende, at de mindst uddannelsesparate stilles over for de største krav til at navigere i forskellige systemer og tilbud

Uddannelsesmæssige barrierer Manglende læsefærdigheder Lavere faglig selvtillid Lavere forventning til eget potentiale Ringere faglig selvvurdering Mindre konkurrenceorienterede i skolen Mindre læselyst Familiemæssig baggrund Personlige kompetencer –indadvendte –udadvendte –udviklingshæmmede, alkoholsyndrom, autister m.m. Mangel på basale arbejdslivskvalifikationer såsom udholdenhed og autoritetstro

Etiske & eksistentielle Uddannelsesparathed som kompetenceideal Fællesskabets nødvendighed: Individ og fællesskab er hinandens forudsætninger Brug for nye evalueringsformer Faglige Relationelle & innovative Kompetencer

Vejledning og uddannelsesmiljøer Uddannelsesparathed som en rød tråd gennem uddannelses- miljøer, der tager afsæt i at den enkeltes læring og udvikling foregår i fællesskaber Kan vejledningen være med til at understøtte individualisering og ensomhed ved at sætte fokus på den enkeltes forudsæt- ninger, mål og planer? Eller kan vejledningen understøtte dannelse af fællesskaber, hvor vi hjælper hinanden med at gennemføre uddannelsen? Vejledning med fokus både på den enkelte og på uddannelsesmiljøer

Nye uddannelsesmiljøer for unge Ungdomsuddannelserne starter i 7. klasse Revitalisering af motivationen Profilspor/overbygningsskoler Uddannelsesmiljø og netværk for unge – mindre binding til de nære lokalsamfund, større mobilitet Tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne (jobbytte, fælles holdninger etc.) Sociale støttemuligheder tæt på UU har en nøglerolle!

Udvikling af de tværsektorielle samarbejder Samarbejde og åbenhed mellem involverede hjælpeinstanser En mere koordineret indsats mellem jobcenter og UU Akut psykologberedskab Samspil med dem der allerede har de unges tillid Tæt koordinering mellem vejledning og det sociale arbejde

Udfordringer i den kommunale organisation Er kommunale fællesskaber om UU en fordel eller spærrer det for løsninger? Kan der skabes en stærkere rød tråd gennem folkeskole, ungdomsuddannelse og vejledning? Kan det politiske miljø dedikeres til fælles uddannelsesmålsætninger og –organisation på tværs af arbejdsmarkeds-, social- og børne- og ungdomsudvalg? Kan ungdomsskoler, produktionsskoler, UU, folkeskoler og aktiveringsindsats finde sammen i nye fællesskaber?

Anbefalinger til eftersyn af folkeskolen Gør uddannelsesparathed til resultatmål – og ikke snævre faglige mål Skab sammenhæng i reguleringen af dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser Skab kvalitetsfællesskaber for udvikling af fremtidens læringsmiljøer og overgangene imellem dem Opbyg videntrekanter mellem forskningsinstitutioner, professionshøjskoler og kommuner