Stressende faktorer i miljøet Personlig mestrings- evne (Coping) Beskyttende faktorer i miljøet Ceps Gruppe tilbud Sårbarhedsmodel.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

1 Børnehuset Troldehøj Kreativitet i leg og bevægelse som udviklings potentiale. Helle Rømer.
God uddannelsesvejledning - Udvikling
FORÆLDREGRUPPE - som en del af behandlingen
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Den 16.august 2010 Regionsgården
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Tema 1: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Studieteknik i studievejledningen Ved Katrine Berke, decentral studievejleder på Det Samfundsvidenskabelige Basisår.
Familiesamtaler med børn som pårørende
Tema: Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation til patienter med depression Version oktober 2012.
Forbyggende indsatser • FOR UNGE. For at indsætte dato og sidefod: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”dato” i feltet for.
TEMA I SUNDHEDSFREMMENDE LIVSSTIL
Underviser Ronny Højgaard Larsen
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Sundhedsfremme København 27. maj 2010 Debatarrangement om
Visitation til børne-ungdomspsykiatrisk afd.
Social- og sundhedshjælper
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
SportHouse Værdier og leveregler i Judoklubben Mitani.
John MarquardtSamarbejde og motivation Projekt: Sæt viden i bevægelse Samarbejde og motivation John Marquardt Klinisk psykolog Den 23. maj 2011 Regionsgården.
Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn i mistrivsel?
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Sårbarhed hos børn og unge
Kontaktperson-ordning = primærvoksenfunktion = mentorordning VANGEBOSKOLEN
Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Fremme af unges mentale sundhed
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Landsforeningen for ansatte Sunhedsfremmende Forebyggende hjemmebesøg. Sufo`s anbefalinger: SUFO.
Forvaltningsnavn Dagens oplæg -Projektet og boligområdet -Tilgangen i Sund Zone -Hvordan arbejder vi i praksis -Hvad får vi ud af det.
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
Dokumentation i praksis
En kvalitativ undersøgelse – baseret på interviews
AKT på Dybbøl Skolen.
Differentieret Indsats Conny Kuhlman Jordemoder,
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
Tema 2 Præsentation af kommunen og dens tilbud Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Dybkær Specialskole - ikke for ikke helt almindelige børn.
Tema 6: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
På vej mod et godt ungdomsliv
Om indsatsteori.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
Vis hjælpelinjer som hjælper ved placering af objekter 1.Højreklik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2.Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Ikke medikamentelbehandling Undervisere:
Kan man evaluere leg? Anne Kjær Olsen Områdechef, EVA Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 Nyborg, 18. april 2012.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
LIVSPARAT. LIVSPARAT har 3 hovedformål NR 1 At give eleverne redskaber og læring, der hjælper dem i deres personlige udvikling, så det smitter positivt.
Sundhedsplejen & Sundhedsfremme Overvægtsindsats i Hedensted kommune 2015 Tværfaglig indsats mellem Sundhedsfremmeafdelingen og Sundhedsplejen.
Lær at tackle job og sygdom Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Forebyggende samtale En forebyggende samtale er for dig, der endnu ikke har stress, men ønsker råd og vejledning om, hvordan du undgår at udvikle alvorlig.
Fælles viden – Bedre integration Et tilbud om efteruddannelse
Den pædagogiske læreplan
Kropslig læring - oplæg UCC. Mikael Lytzen
Bevægelse, læring og trivsel - TLY
IKH Søskende som pårørende INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
Præsentationens transcript:

Stressende faktorer i miljøet Personlig mestrings- evne (Coping) Beskyttende faktorer i miljøet Ceps Gruppe tilbud Sårbarhedsmodel

Personlig mestrings- evne (Coping) Ceps GRUPPETILBUDENES MÅLSÆTNINGER Beskyttende faktorer i miljøet Rammer: Rask voksenkontakt Trygge rammer At møde ligestillede At få viden Svar på spørgsmål Positive oplevelser Normalitetsrum etc. Forebyggende træning, styrkelse: Kontakt med egne følelser Fokus på egen identitet Bevidsthed om muligheder Forståelse for sygdommen Fokus på det sunde Redskaber til at tackle..... etc.

HVAD DER SKER I GRUPPERNE Prioritering 1-5 ● Børnene udveksler erfaringer5 ● Ressourcestyrkende øvelser og redskaber5 ● Undervisning i psykisk sygdom4 ● Socialt samvær3 ● Forældresamarbejde under forløb3 ● Leg og fysisk aktivitet3 ● Gruppeterapi2,5 ● Individuel samtale barn og gruppeleder2 Ceps

DOKUMENTATION OG EVALUERING Hvad man gør ● Noterer gruppeaktiviteter efter hvert møde ● Noterer vigtige reaktioner hos børnene ● Noterer fremmøde ● Mundtlige evalueringer med børnene ● Afsluttende samtaler med forældre og barn ● Evt. skriftlig evaluering med større børn ● Noterer refleksioner over egen indsats ● Opfølgende familiesamtale efter 3 måneder (2 tilbud) ● Forløbets indflydelse på forældres trivsel (1 tilbud) ● Involverer henvisere i evaluering (1 tilbud) Hvad man ikke gør ● Registrere børns/forældres behov før gruppestart ● Opstille kriterier til vurdering af udbytte ● Systematisere metode for mundtlig evaluering ● Systematisere metode for skriftlig evaluering ● Evaluere skriftligt med forældre ● Evaluere på henvisningsprocedure ● Evaluere på målgruppeudvælgelse Ceps

Henvisning og visitation Alle Familier Forvaltning Psyk. Afd. Distriktspsyk. Sundhedspleje Skole PPR Læge Visitationsudvalg Gruppeledere Forvaltning Målgruppe Ceps Familiesamtale

Barnets funktion i gruppen? Ceps HVAD VED VI OM MÅLGRUPPEN? Mål- gruppe Barnets trivsel? Hvad har barnet brug for? Hvad har forældrene brug for?

Barnets funktion Ceps HVAD KAN VI EVALUERE PÅ? Gruppe tilbud Barnets behov Mål - opfyldelse Rammer og indhold

UDFORDRINGER I DOKUMENTATIONSARBEJDET Ceps MålgruppenHvordan fungerer henvisning? Hvordan udvælges børn? Hvad er børnenes behov? GruppetilbudetHvordan måler vi individuelt udbytte? Er der sammenhæng mellem behov og indhold? Måler vi på vore succeskriterier? Hvor godt dokumenterer vi undervejs? Familiesamtalerne Hvor gode er vi til at bruge før- og eftersamtalerne til dokumentation?

Ceps STANDARDISEREDE TESTS CBCLChild behavior checklist, Achenbach, USA Oversættelse Odense Universitetshospital Problemadfærd hos børn mellem 4 og 16 år 118 spørgsmål selvrapportering, forældre- og lærerskema BYIBeck Youth Inventory Scale, Aron Beck, USA Dansk Psykologisk Forlag 100 spørgsmål, opdelt i skalaer for selvopfattelse, angst, depression, vrede, adfærdsforstyrrelser og social adfærd. Afprøvet på 1116 danske skolebørn mellem 7 og 14 år. Selvrapportering SDQStrengths and difficulties Questionnaire, Robert Goodman, UK Oversat af danske sprogpsykologer, svensk standardisering Screeningsinstrument styrker og svagheder, op til 16 år 25 spørgsmål Selvrapportering, forældre- og lærerskema

Ceps ”SKRÆDDERSYET” DOKUMENTATION HENVISNINGStandardiseret registrering af ”flow” og henvisningsårsag FORSAMTALEHvad er barnets behov - er der særlige problemer - hvad skal vi nå? Interviewskema - testskemaer? GRUPPETILBUDProgramteori, evaluering på succeskriterier Normskema til enkeltmøder EFTERSAMTALEInterviewskema, målopfyldelsesskema

Ceps ● Introduktion ● Gruppetilbudets teori og målsætninger ● Gruppetilbudets indhold ● Evaluering og dokumentation ● Udfordringer ____________________________________________________ ● Dokumentationsmetoder ● ”Skræddersyede” og standardiserede ● Netværksdrøftelse Dokumentation af gruppetilbud for børn med psykisk syge forældre