”Fælles udvikling, behov og ønsker” Bibliotekernes visioner Peter Rubeck, CVU Nordjylland

Fremtidens uddannelsesbibliotek I fremtiden skal biblioteket være med til:  at styrke den studerendes informationskompetence og læringskompetence  at styrke biblioteksbetjeningen af forskere, undervisere og studerende på alle typer uddannelsesinstitutioner således, at der bliver en sammenhæng og ensartethed i informationsadgang på trods af geografi, ressort område eller uddannelse

Omstilling - 1 Organisatorisk:  fra enkeltmandsbetjente biblioteker til større sammenhængende enheder – fra monoinstitution til CVU  ændringer i organisation, IT- systemer og arbejdsgange

Omstilling - 2 Arbejdsfelt:  det arbejdsfelt, bibliotekerne fungerer indenfor, har de seneste år ændret sig fra at være en bogsamling - et statisk sted til at være en pædagogisk funktion til støtte for undervisning og læreprocesser – noget dynamisk.  bibliotekaren skal gå fra at være serviceperson til at være underviser eller konsulent/rådgiver, denne omstilling/omdefinering kan ikke løses på det enkelte bibliotek

Omstilling - 3 Fra trykt materiale til digitalt:  den elektroniske udvikling gør det muligt og nødvendigt for uddannelsesbiblioteker at give adgang til baser/fuldtekstdokumenter online  økonomi - de nuværende priser på baser og E- tidsskrifter forudsætter en infrastruktur, der bygger på samarbejde omkring licenser på tidsskrifter og opslagsværker

Uddannelsesbibliotekerne – hvem er de?  kortlægning af uddannelsesbiblioteksområdet - UVM har ikke en samlet fortegnelse over områdets biblioteker Pointe: Uddannelsesbiblioteker er ikke selvstændige institutioner, som har deres eget liv og virke, de har kun deres eksistensberettigelse i forhold til deres moderinstitutions funktionsområde

Uddannelsesbibliotekerne har behov for:  sparring til løsning af konkrete opgaver  ressourcer målrettet til udviklingsopgaver i bibliotekssammenhæng  koordinering mellem de enkelte institutioner så løsninger kan ses i sammenhæng og ikke som enkeltstående tilfælde.  anskaffelse af licenser der kan betales – det er bedre, at vi har adgang til begrænsede ressourcer af kvalitet end til det store brede udbud  overbygningsfunktioner – her tænkes på forskningsbibliotekerne

Digitalisering og rettighedsaftaler:  store dele af den relevante dansksprogede litteratur findes kun i traditionel trykt form – et stort problem.  rettighedsaftaler gør det næste umuligt at digitalisere

Konkrete tiltag fra DEFF i forhold til UVM’s biblioteker  licensområdet: forskellige pakker med støtte  tilskud til konsolidering og standardisering af IT anvendelse i uddannelsesbibliotekerne Vigtigt: Husk at det ikke kun er sådanne konkrete tiltag, der er til gavn for UVM’s biblioteker, DEFF’ s samlede arbejde skal ses i forhold til vores område

Husk  DEFF bygger på projekter/ansøgninger fra institutionerne, så initiativerne skal også komme fra uddannelsesbibliotekerne  vigtigt at få etableret en organisering af samarbejde mellem uddannelsesbibliotekerne  vi skal som uddannelsesbiblioteker se os selv som en del af det samlede biblioteksvæsen, men det er vigtigt at både UVM og det øvrige biblioteksvæsen er opmærksomme på denne pointe

DEFF kan være et centralt bindeled mellem uddannelsesbibliotekerne og det øvrige biblioteksvæsen