Institut for Statskundskab EU – et museum eller en stormagt? Jens Ladefoged Mortensen Lektor, Ph.d. Institut for Statskundskab, KU

Det er svært at spå om fremtiden … Institut for Statskundskab Det er svært at spå om fremtiden …

Hvordan bliver EU påvirket af globaliseringskampene? Institut for Statskundskab Hvordan bliver EU påvirket af globaliseringskampene? Hvordan søger EU at påvirket globaliseringsprocessen? Case: EU’s nye handelspolitiske strategi  transatlantiske partnerskab, de nye handelsaftaler, kursskifte væk fra WTO og multilateralismen

Institut for Statskundskab Den Transatlantiske handels- og Investeringsaftale (TTIP, i Frankrig TAFTA): Et Transatlantisk Indre Marked? Toldsatser helt væk Tættere samarbejde om regulerings-barrierer, gensidig anerkendelse af standarter Bedre investerings-beskyttelse Bedre vilkår for små- og mellemstore virksomheder Strategi om stabil energiforsyning, råvareforsyning Få skabt globale regler om bæredygtighed, arbejdstagervilkår Og det har forårsaget en meget intens debat i Frankrig, Tyskland – men ikke så meget i Danmark.

Institut for Statskundskab Debat: ‘Vestens fald og Østens opstigning’, ‘multipolær verdensorden’, ‘global magtforskydning’ … Europa er snart et museum” To kontrasterende fremtider, to ‘skrækkampagner’ om hvad der kommer til at ske …. nødvendigheder i ‘Kampen om Globaliseringen’: globale økonomiske magtforskydninger, dyb styringskrise, økonomisk trussel  grundlæggende forandringer og usikkerhedsmomenter nødvendiggør et strategiskifte. TTIP skal ske nu - uden så meget diskussion. Ellers bliver Europa et museum! Den skjulte neoliberal orden: hidtidigt uset cementering af markedskræfternes dominans over demokratiet  handler om neoliberalisering af Europa, ikke om frihandel (som for øvrigt ikke kaster så meget godt af sig)  så stort at det skal ikke bestemmes af handelsdiplomaterne men af befolkningen, af demokratisk vej. TTIP skal derfor stoppes.

Institut for Statskundskab 1. Magt og globalisering

Institut for Statskundskab Myte eller realitet ? Skeptikerens mistanke: globaliseringen er en konstrueret myte om staternes påståede begrænsede handlingsrum “ an ideological construction; a convenient myth which in part helps justify and legitimize the neo-liberal global project, that is, the creation of a global free market and consolidation of Anglo-American capitalism within the worlds major economic regions” Globalistens modsvar: en nødvendig erkendelse af, at der er sket en fundamental forandring i international politik, dog med forskellige hastigheder, intensitet, geografisk udbredelse, osv. i forskellige dele af verdenen. “a conception of global change involving a significant reordering of the organizing principles of social life and world order, transformation of dominant patterns of socio-economic activity, of territorial principle, of power.” (Anthony McGrew, p. 5-6) 7

Militær globalisering Institut for Statskundskab J. Nye: Globalisering: ”… growth of worldwide networks of interdependence.” Militær globalisering Miljø globalisering Social globalisering Minimumsforståelse: En proces, der har skabt en intensiveret sammenvævningen af handels-, investerings- og produktionsrelationer mellem nationale økonomier  netværk af interdependenser Debatten om økonomisk globalisering: omfanget af økonomisk globalisering: handel, investeringer, teknologispredning, etc. kan økonomisk globalisering styres effektivt af statslige og interstatslige myndigheder har global konkurrence reduceret det økonomiske råderum for staterne (undergravet velfærdsstaten fx) Økonomisk globalisering 8

Hård og blød magt Adfærd Magtredskaber Policies Institut for Statskundskab Hård og blød magt   Adfærd Magtredskaber Policies Det militære spil: hård magt Tvang Afskrækkelse Selvforsvar Trusler Rå magt (force) ‘Kanonbådsdiplomati’ (coersive diplomacy) Krig Alliancedannelse Det økonomiske spil: hård magt Tilskyndelser (inducement) Tvang (coercion) Incitamenter (payments) Sanktioner Bistandspolitik (aid) Bestikkelse (bribes) Handelspolitik (sanctions) Det transnationale spil: Blød magt Tiltrækning (attraction) Dagsordens-fastsættelse Værdier Kultur Politisk etik Institutioner ‘Public diplomacy’ Bilateralt og multilateralt diplomati (Nye 2004: 31, oversat)

Globaliseringsspillet Institut for Statskundskab Globaliseringsspillet Forsvarer Europa mod globaliseringen  ren overlevelse, selvopretholdelse Forstærke globaliseringen  strukturel, neoliberal magtudøver Omforme globaliseringen  udøve blød, normativ magt, EU er overbevist ‘multilateralist’

2. Er EU en stormagt? Har EU en udenrigspolitik uden at være en stat? Institut for Statskundskab 2. Er EU en stormagt? Har EU en udenrigspolitik uden at være en stat? Kan EU være magtfuld aktør uden militær magt? Hvilken form for magt har EU i det international spil?

Institut for Statskundskab EU’s handelspolitik Det mest supranationaliserede eksterne EU politik område Det mest globaliseringsrelevante politikfelt i dag EU er reelt en handelssupermagt

Minimumsliste En ledelse Institut for Statskundskab Minimumsliste En ledelse En kompetence til at optræde med en sammenhængende politik overfor omverden Har ressourcer til at forhandle med andre aktører, og til at bidrage med til løsning af internationale problemer eller aktioner På politikområder hvor der er vis indre sammenhængskraft, hvor interne konflikter ikke underminerer eksterne politikker Anerkendt som relevant eller betydningsfuld aktør af andre aktører, evt. folkeretsligt. Keldstrup, Martinsen og Wind (2008: 287)

Artikel 207: principper og målsætninger Institut for Statskundskab Artikel 207: principper og målsætninger 1. Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper, navnlig for så vidt angår toldændringer, indgåelse af told- og handelsaftaler vedrørende handel med varer og tjenesteydelser, handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret, direkte udenlandske investeringer, gennemførelse af ensartethed i liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og subsidieordninger. Den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Meget, meget bredt politikområde …

Institut for Statskundskab Artikel 207: Processen 2. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af den fælles handelspolitik. 3. … Kommissionen retter henstillinger til Rådet, som bemyndiger den til at indlede de nødvendige forhandlinger. Rådet og Kommissionen skal sikre, at de forhandlede aftaler er i overensstemmelse med Unionens interne politikker og regler. Disse forhandlinger føres af Kommissionen i samråd med et særligt udvalg udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde og inden for rammerne af direktiver, som Rådet kan meddele den. Kommissionen aflægger regelmæssigt beretning til det særlige udvalg og til Europa-Parlamentet om, hvordan forhandlingerne skrider frem

Begrænsninger på Kommissionens magt Institut for Statskundskab Begrænsninger på Kommissionens magt 4. For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler som nævnt i stk. 3 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal. For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler på områderne handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret samt direkte udenlandske investeringer træffer Rådet afgørelse med enstemmighed, hvis aftalen omfatter bestemmelser, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelse af interne regler. Rådet træffer ligeledes afgørelse med enstemmighed om forhandling og indgåelse af aftaler a) på området handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, når disse aftaler indebærer en risiko for, at den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen bringes i fare b) på området handel med sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige tjenesteydelser, når disse aftaler indebærer en risiko for, at den nationale tilrettelæggelse af sådanne tjenester forstyrres alvorligt, og at medlemsstaternes ansvar for levering heraf bringes i fare. ....

To-niveau spillet om EU’s fælles handelspolitik Institut for Statskundskab To-niveau spillet om EU’s fælles handelspolitik Ministerrådet Kommission forslag Giver forhandlings- mandat Positioner formuleres Artikel 207 konsultation Intra-Kommissions koordinering Ministerrådet beslutter vha. kvalificeret flertal Underskrift og ratifikation Europa Parlamentets skal høres, godkende og medlovgive Dialog med Civil Samfundet Europæiske industrier høres, inviteres, kan iværksætte undersøgelser, ect. Firmaers kontakt til medlemslandene Endelige forhandlinger Forordning

3. EU som økønomisk supermagt Institut for Statskundskab 3. EU som økønomisk supermagt

Økoniomsk potentiale: TOP-3 Institut for Statskundskab Økoniomsk potentiale: TOP-3

Relativt set: Andel af global varehandel og handel med tjenesteydelser Institut for Statskundskab Relativt set: Andel af global varehandel og handel med tjenesteydelser

Institut for Statskundskab Handelspartnere

Investeringspartnere Institut for Statskundskab Investeringspartnere

I de forskellige sektorer Institut for Statskundskab I de forskellige sektorer

Eksportperformence indenfor EU Institut for Statskundskab Eksportperformence indenfor EU Tyskland 18,5 UK 15,6 Holland 14,0 Italien 10,0 Frankrig 9,6 Spanien 6,6 Polen 2,8 Sverige 2,3 Østrig 1,9 Tjekkiet Grækenland 1,5 Finland Danmark 1,2

Eksportjobs indenfor EU: 30 mio. jobs totalt Institut for Statskundskab Eksportjobs indenfor EU: 30 mio. jobs totalt

Institut for Statskundskab 4. Case: TTIP, den transatlantiske handelsaftale - nye strategi, og dets kritikere

Institut for Statskundskab TTIP: kickstartes i 2013 Today's decision sends an important signal to people across Europe that we are united in our determination to create jobs and strengthen our economies on both sides of the Atlantic. Our aim is to release the untapped potential of a comprehensive transatlantic trade and investment partnership by bringing our economies closer together than ever before. Karel De Gucht, 14 Juni, 2013.

Institut for Statskundskab “We have a window of opportunity during the next few years to set a standard for future regional and global trade deals that reflect our shared support for rules-based trade, high standards and regulatory transparency and accountability. If we fail, other countries who do not share our values and whose weight in the international trading system is growing fast will set the agenda themselves.” Ambassador Gardner, EP's International Trade Committee, 3. September 2014

Institut for Statskundskab ”I SF taler vi først og fremmest for, at vi laver en handelsaftale i WTO. Men når vi så må erkende, at det p.t. ikke kan lade sig gøre, så må vi jo spørge, hvad gør vi så? Derfor er det næstbedste en aftale, der sikrer fælles standarder for en lang række produkter. … En aftale mellem USA og EU vil sikre, at en meget stor del af verdens markeder har de samme standarder, og det vil derfor også gøre det nemmere for u-landene at producere til vores markeder” Pia Olsen Dyhr: Alle får glæde af en frihandelsaftale, 20. juni 2013, http://www.information.dk/464334

Hvad er der sket: Strategiskiftet Institut for Statskundskab Hvad er der sket: Strategiskiftet Den gamle strategi:  sen 1990erne udviklingslande, nabopolitik WTO sammenbrud 2003-08 Amerikansk handelsstrategi under W. Bush 2005: Lamy  Mandelson 2006: ‘Global Europe’ 2007- : Finanskrise, Eurokrise Den nye strategi: 2006-09  konkurrencedrevet, selektiv, offensiv, vækstorienteret, strategisk

‘Global Europe’: Fra udenrigsministeriets hjemmeside Institut for Statskundskab ‘Global Europe’: Fra udenrigsministeriets hjemmeside ”Overordnet set” er WTO fortsat ”EU’s førsteprioritet”. Men ….. understreger dog ”at frihandelsaftaler i lyset af stilstanden i Doha Runden og behovet for vækst og beskæftigelsesfremmende initiativer udgør et væsentligt supplement”. lægger op til ”et offensivt skifte i den måde, EU forfølger sine interesser på i forhold til især de store fremvoksende økonomier som Brasilien, Rusland, Indien og Kina”. EU skal bevare en åben økonomi overfor omverdenen, ” … men at dette i stigende grad skal modsvares af krav om en tilsvarende åbenhed hos EU’s samhandelspartnere”. frihandelsaftaler ”omfatter ikke blot afvikling og reduktion af toldsatser men også afvikling af ikke-toldmæssige barrierer indenfor handel med varer og tjenesteydelser”, samt ”områder som investeringer, beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, offentlige udbud og bæredygtig udvikling”.  

Nødvendig? Andre bekymringer i EU Institut for Statskundskab Nødvendig? Andre bekymringer i EU Underperformance af high-tech products  sikring af fremtidig kvalitet og innovation, manglende konkurrenceevne strategi Underperformence i emerging markets . Tab af markedsandele i de nye markeder  forhandlinger af nye FTA og (markedsadgang i bilaterale aftaler, hårdere IPR håndhævelse) Kamp om strategiske ressourcer: energi, kritiske råvareinput for Europæisk vækst er mere efterspurgt, dyrere og vi er mere sårbare WTO processen er gået i stå, det kommer ingen nye globale regler om den nye globale økonomi. Frygt for nyprotektionisme. Beskyttelsesforanstaltninger rammer nu Europæisk eksport. Opstigende magter bruger antidumping, kvoter, tekniske barrier, etc. Frygt for at hvis ikke TTIP sker så vil USA vende Europa ryggen. TPP vil blive omdrejningspunktet i fremtiden. EU's handelsunderskud overfor Kina vokser med €17 millioner i timen …. Totalt til €159 mia. i 2007 (… men Kommissionen skriver også andetsteds at 2/3 af EU import er produktionsinputs … )  Eu har haft et Asiatisk handelsunderskud i flere årtier, nu er det blot flyttet til Kina, intet nyt egentligt!

Debat Hvorfor skal der ikke skal komme en transatlantisk aftale: Institut for Statskundskab Debat Hvorfor skal der ikke skal komme en transatlantisk aftale: Ren økonomisk magtdiplomati. EU er bedre end det. Dødstødet til WTO, det multilaterale spor Undergraver forbrugerrettigheder, demokratiske reguleringsprocesser. TTIP ses som ren nyliberal økonomisk magtpolitik, både overfor EU’s borgere or resten af verden. Hvorfor bør komme en ambitiøs handelsaftale Gældfri vækstpakke Bedst for hele verdensøkonomien, alle får del i kagen Bedste genoplivningsstrategi for WTO Vil blive en balanceret aftale, der fremmer fælles Amerikanske og Europæiske værdier fx forbruger- og miljøhensyn eller arbejdstagerrettigheder udbredes globalt TTIP ses som en fremtidssikring af ‘den europæiske model’ med højt reguleringsniveau … og det skal gøre nu mens tid er.

Institut for Statskundskab Opsamling

Hvad kan Europe gøre som ‘stormagt’? Institut for Statskundskab Hvad kan Europe gøre som ‘stormagt’? Interne magtressource: EU som international aktør Eksterne magtressource: EU som global magt Magtform Diplomatisk magt ‘Soft power’ Strukturel magt Kapacitet ‘Capacity to act’: Formel, uformel, direkte og indirekte magtmidler indenfor et givet område ‘Capacity to influence others’: aktørbarhed, indflydelse på andres opfattelse af hvad der er ønskværdigt og muligt ‘Capacity to structure the game’:  magt til af (om)forme spillets regler, markedsvilkår, andres rammebetingelser Indflydelse Forhandlingsmagt indenfor et defineret område Tilstedeværelses og attraktionsmagt på tværs af områder Diffus markedsmagt igennem og over handel, produktion, investering, finans/kredit og vidensproduktion EU Stor, men fragmenteret. Opvejes af stor erfaring. ‘ Stærk mandat som handelsdiplomat. Modsat udenrigspolitik. Overordentlig stor, men været overambitiøs. Har ikke kunne finde ligesindede for globaliseringsprojekteringen af det Indre marked. Lidt naiv? I stigende grad oplevet modreaktion fra udviklingslandene Er en supermagt, en med- hegemon, har et skæbnefælleskab med USA for verdensordens fortsatte beståen. Har fået en del knubs af finanskrisen. Sidder på toppen af den globale værditilvækstkæde.

Vinder af globaliseringsspillet: EU kan gøre tre ting. Institut for Statskundskab Vinder af globaliseringsspillet: EU kan gøre tre ting. Tydeligst: landbrug, defensive politikker Forsvarer Europa mod globaliseringen  selvopretholdelse Omprioritering: dybde-integration og FTA Tydeligst: handel og klima/miljø, ”Anything but Arms”. Gennemslagskraft i WTO ikke så stor som forventet. Kan ikke alene  Ny strategi. Forstærke globaliseringen  strukturel magtudøver Omforme globaliseringen  udøve normativ magt

Hvad bør TTIP aftalen gå ud på? Institut for Statskundskab Hvad bør TTIP aftalen gå ud på? √ Told: reelt en afskaffelse af toldsatser Ganske ukontroversielt for de fleste. Aftalen vil ikke omfatte subsider til landbruget fx. 20% af gevinsterne forventes hentet her. ? Intensiveret reguleringssamarbejde. Harmonisering, gensidigt anerkendelse, eller samkøring på anden måde om ‘ikke-toldmæssige handelshindringer’, fx tekniske standarder eller sundheds- og miljøstandarder. 80% af gevinsterne hentes her. Håbet er at disse fællesstandarder eller procedurer bliver globalt normsættende. TTIP vil etablere et ‘reguleringsråd’, der løbende informeres om og samordner systemerne. Det er uklart hvilken form for beslutningskompetence det får. ? Etableringen af en investeringsvoldgift (ISDS, Investor-to-State) Frygten er at investorer får ret til at anlægge sag mod stater, hvis fx ny lovgivning medfører store tab for investorerne. Tilhængere understreger at staternes ret til at regulere bliver stadfæstet. Der diskuteres forskellige modeller, fx appelinstans, gennemsigtighed, mere præcise regler. Debat: Vil det virkelig forbedre investeringsklimaet? Er det nødvendigt? Vil det underminere staternes ret til selvbestemmelse, evne til effektivt regulerer økonomier, beskytte borgerne eller miljøet? Regulatory chills? Undergraver det ikke helt WTO?