A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hvornår er tørke mest farlig? Mathias Neumann Andersen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Advertisements

Planteværn Online sygdomme og skadedyr
Flerårige energiafgrøder
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Ny metode til sikker diagnosticering af manganmangel
Nordsjællands Landboforening
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Hvad skal vi gøre bedre i 2007?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret GAP -manual Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der en langtidseffekt af reduceret kvælstofgødskning? Jens Petersen Institut.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Christen D. Børgesen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø
Kan sædskiftet løse planteværnproblemer ved reduceret jordbearbejdning? Bo Melander, Lise N. Jørgensen, Elly M. Hansen & Jørgen E. Olesen Plantekongres.
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Plantekongres januar 2015 Herning
Timing og middelvalg ved bekæmpelse af ukrudt Landskonsulent Poul Henning Petersen, Landscentret, Planteproduktion.
Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
Optimal styring af vandingen i græs og majs
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning.
Beregningsmodeller for kvælstofudvaskning
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Græsukrudt - spredningsbiologi og populationsdynamik Torben Heisel & Per Kudsk 1 Forskergruppe for Ukrudtsøkologi 1 Forskergruppe for Pesticider Danmarks.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Planteværn Online i majs Per Rydahl Danmarks Jordbrugsforskning.
Ukrudtsbekæmpelse i vinter- og vårsæd – resultater fra landsforsøgene
Erfaringer med reduceret jordbearbejdning
Optimal udnyttelse af vandingsvandet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mathias N. Andersen.
Vinterraps i markplanen 2007/08
Plantekongres 2008 Dias 1 Forbedret fotosyntese – en vej til øget udbytte Poul Erik Jensen Laboratorium for Molekylær Plantebiologi.
Status for GM-afgrøderne i Danmark og internationalt Preben Bach Holm Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Inst. for Genetik og Bioteknologi.
Vækstregulering, kan det undgås i praksis ? Planteavlskonsulent Benny Lydolph Pedersen Storstrømmens PlanteavlsRådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Rodukrudt – nye forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Har floraen ændret sig i danske marker gennem de seneste årtier ? Christian Andreasen Institut for Jordbrugsvidenskab Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Bestøvning af frøafgrøder som hvidkløver Annie Enkegaard & Per Kryger.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Udsædsbårne sygdomme hyppige i visse år Manglende viden om regulering og forebyggelse.
Planteværn Online - ukrudt
Mindsket respiration – En vej til formindsket tab af udbytte?
Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a. Kvalitetsparametre på eksportmarkedet, er malterierne ens. Fremtidens krav?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kan udbytte og kvælstofudnyttelse opretholdes ved reduceret jordbearbejdning? Elly.
Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet
Gyllenedfældnings effekt på udbytte og lugt Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Globale temperaturændringer
Værktøj til risikovurdering af Fusariumtoksiner i hvede. Stud. agro. Jens Due Jensen Institut for Plantebiologi Stud. agro. Kristian Skytte Institut for.
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nye skadedyr? Under nye klimaforhold Lars Monrad Hansen.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudt og skadegørere under nye klimaforhold Nye ukrudtsproblemer? Per Kudsk Institut.
Forsøg med kornarterne 2009
Vækstregulering og kvælstof I frøafgrøderne Stig Oddershede
Plantens livscyklus og livsvarighed
Nr kg hvidkløver pr. ha! Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Birte Boelt kg hvidkløver pr. ha! Er.
Fysiologiske pletter i korn
STRATEGIER TIL AT FÅ STYR PÅ GRÆSUKRUDT Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Plantens livscyklus og livsvarighed
Økonomien i frøsædskiftet
Konsulent Hans Spelling Østergaard
DE NYESTE ERFARINGER MED VÆKSTREGULERING
Evt. titel på præsentation
Høst topudbytter i rødsvingel
Modell A Beregnet total bevilgning (i 1000 kr) i 2024 per fakultet.
Kvælstofudvaskning i grovfodersædskifter
Præsentationens transcript:

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hvornår er tørke mest farlig? Mathias Neumann Andersen

Afgrøders tørkefølsomhed 1. Planters fordampning og produktion 2. Modeller for udbyttetab pga. tørke 3. Analyse af vandingsforsøg Plantens fysiologiske reaktioner 4. Analyse af frøsætning i majs 5. Genetisk/biokemisk årsag til frøabortion Disposition: Hvornår er tørke mest farlig?

Planters fotosyntese og fordampning er forbundne CO 2 H2OH2O Hvornår er tørke mest farlig?

Model for udbyttetab pga. tørke: Relativ udbyttenedgang (1-Ua/Up) er en funktion af stressdage: Sd i = (1-Ta/Tp) i og afgrødeudvikling: Ts i = temperatursum fra vækststart til dagnr. i i kombination: 1-Ua/Up =  Sd i (a + b Ts i + c Ts i 2 ) Hvornår er tørke mest farlig?

Vinterbyg Vinterhvede Vinterraps Udbyttetab (kr./ha/stressdag) Dato Hvornår er tørke mest farlig? Vintersæd: 1-Ua/Up =  Sd i (a + b Ts i + c Ts i 2 )

Hvornår er tørke mest farlig? Vårraps Udbyttetab (kr./ha/stressdag) Dato Vårbyg Ærter Spisekartofler Vårsæd:

Hvornår er tørke mest farlig? Udbyttekomponenter i vinterraps:

Hvornår er tørke mest farlig? Frø-antal Lysabsorption Relativt tab per stressdag VegetativBlomstring FrøfyldningMod- ning Modeller for vinterraps:

Hvornår er tørke mest farlig? Målt reduktion i frøantal (%) Målt reduktion i lysabsorption (%) Model reduktion i lysabsorption (%) Model reduktion i frøantal (%) Modeller for vinterraps:

Hvornår er tørke mest farlig? Relativ udbyttetab per stressdag Alternativ udbyttemodel for vinterraps: VegetativBlomstring FrøfyldningMod- ning

Afgrøders tørkefølsomhed: - Produktion og fordampning er koblede – til en vis grad -Flerårige vandingsforsøg afslører tørkefølsomme faser -I vinterraps er blomstring og sidste del af frøfyldningen følsomme -Blomstring: nedgang i frøantal -Frøfyldning: grønt skulpe-areal reduceres (tvangsmodning) Opsummering Hvornår er tørke mest farlig?

Vandet Tørke under blomstring Tørke og frøabortion i majs:

Hvornår er tørke mest farlig? Dage fra bestøvning stigende stress: [t c ] [t 1 ] [t 2 ] [t 3 ] [t 4 ] Sukroseindhold i frøanlæg:

Hvornår er tørke mest farlig? Stigende stress: [t c ] [t 1 ] [t 2 ] [t 3 ] [t 4 ] Hexoseindhold i frøanlæg:

Hvornår er tørke mest farlig? 500 µm 100 µm Assimilatforsyningsvejen til det unge frøanlæg:

Hvornår er tørke mest farlig? Invertaseaktivitet i frøanlæg: Vandet Uvandet

Hvornår er tørke mest farlig? Genekspression af invertase i frøanlæg: A Relativ mRNA mængde B a abab abab abab b Ivr2 Dage fra bestøvning Incw2 Stigende stress: [t c ] [t 1 ] [t 2 ] [t 3 ] [t 4 ] stress stadie Ivr2: Vakuolær invertase Incw2: Cellevægs invertase

Plantens fysiologiske reaktioner: - Tørke i blomstringsfasen medfører frøabortion -Unge frøanlæg har forhøjet sukrose/hexose-forhold under stress -Dette kan påvirke assimilatforsyningen til frøanlægget -Gen for invertase og enzymaktivitet er nedreguleret under stress -Løsning: forædling for højere invertaseaktivitet? Opsummering Hvornår er tørke mest farlig?