Madkamp - DM i madkundskab

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
LIV I LUNGERNE.dk image by placeit.net.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
Digitalisering og medialisering
Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Mercantec NU forstår jeg det! Gennem bedre faglig læring til større faglig forståelse Mercantec.
Undervisningsplanlægning
Et væksthus for børn og voksne
Læringscentret og nye vejledningsformer
Projektbeskrivelse 10. Marts 2006 Carl P. Knudsen.
Målet med projekt Entreprenørskab på kryds & tværs er:
Skolereform august 2014………………
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
Vision Uddannelsesparate unge
I Mariagerfjord Kommune vil vi frem- me børn og unges muligheder for at få del i de gode jobmuligheder i frem- tiden. Derfor vil vi gøre flere børn og.
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
V/ Vibeke Mygind Horsens kommunes biblioteker – Ung og digital et tværgående projekt i Horsens kommune
Folkeskolereform Version 1.0
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
LÆREMIDLER I EN PRAKSIS. Læremiddelkulturen Skolens mediekultur Skolens læringsmiljø Skolens vejledningskultur.
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af tema 1.
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Præsentation af PUC TÅRNBY KOMMUNE
Digitalisering og medialisering
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Folkeskolereform 2014.
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
Et fagligt løft af folkeskolen.
Mediecentret som rum og funktion Skoleudvikling og skolebiblioteksudvikling – to sider af samme sag.
Hvad er Projekt X:IT? Projekt Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse.
It i den innovative skole – nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede Formål: Bidrage til udvikling af en skoles kultur gennem inddragelse.
Årsplan – en kort en lang
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
FOLKESKOLEREFORM FELDBORG SKOLE JUNI TRE MÅL  FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN  FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE.
Anbefalinger fra Vækstforum Hovedstadens task force om erhvervsuddannelser Vækstforum Hovedstadens møde den 21. juni 2012 v/ Klaus Nørskov,
Madkamp - DM i madkundskab MADKULTUREN INTRODUKTION TIL MADKAMP.
Læremidler til MADKAMP Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn.
Læremidler til MADKAMP Connie Greffel Frerks UC Syd/ Læreruddannelsen, Esbjerg.
Indkøb af digitale læremidler - hvor skulle det ellers ske, hvis ikke på PLC? KARIN DYRENDOM.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Madkamp - DM i madkundskab OVERSKRIFT MADKULTUREN INTRODUKTION TIL MADKAMP.
Madkamp og madkundskab Kursus Madkamp – DM i madkundskab september 2014 Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn.
Læring og MADKAMP Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn.
Madkamp - DM i madkundskab OVERSKRIFT MADKULTUREN KONKURRENCEN.
Læring og Evaluering i Madkamp og madkundskab Merete Vial Oktober
Formidling i Madkundskab Connie Greffel Frerks UC Syd/ Læreruddannelsen, Esbjerg.
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV Type Navn
Madkamp - DM i madkundskab
Madkamp - DM i madkundskab
Madkamp - DM i madkundskab
Består i år af: Samlet materialer til både elever og lærer en plakat
Læremidler til MADKAMP Årets fokus: Konservere din køkkenhave
Madkamp - DM i madkundskab
Skriftlighed i nv Skriftlighed i nv Aalborghus Gymnasium.
MADKUNDSKABSDIDAKTIK
SIP3: Differentiering Temaer
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
Præsentationens transcript:

Madkamp - DM i madkundskab OVERSKRIFT MADKULTUREN EKSPERIMENTERENDE UNDERVISNING Madkamp - DM i madkundskab

Madkamp - DM i madkundskab INDHOLD 1. Introduktion til Madkamp – DM i madkundskab Formål / indsatsområder 2. Undervisningsforløb i Madkamp Tema / materialer / didaktik 5. Spørgsmål? Madkamp - DM i madkundskab madkamp.nu #madkamp

Madkamp - DM i madkundskab HVORFOR MADKAMP? Vision Madkundskabsfagets position og status skal styrkes, så danske grundskoleelever kan udvikle og styrke deres madhåndværk, deres fødevarebevidsthed og ikke mindst deres madglæde. Madkamp - DM i madkundskab madkamp.nu #madkamp

Madkamp - DM i madkundskab HVORFOR MADKAMP? Madkamp - DM i madkundskab skal skabe synlighed af fagligheden i faget madkundskab. Projektet skal vise fagets potentiale og muligheder. Projektet skal sætte fokus på, hvordan børn og unge kan udfordres og arbejde innovativt og eksperimenterende. Projektet skal arbejde for større opbakning omkring faget madkundskab nationalt, kommunalt og på de enkelte skoler. Madkamp - DM i madkundskab madkamp.nu #madkamp

Madkamp - DM i madkundskab MADKAMPS TRE SPOR LÆRERKURSER UNDERVISNINGS-FORLØB KONKURRENCE Madkamp - DM i madkundskab madkamp.nu #madkamp

Madkamp - DM i madkundskab UNDERVISNINGSFORLØB UNDERVISNINGS-FORLØB Et undervisningsforløb varer typisk fire til seks uger. Der udvikles hvert år læremidler til undervisningsforløbene med udgangspunkt i årets tema. Håbet er, at eleverne er med til at definere deres egen læring, de kan udfolde sig kreativt og tage ejerskab over undervisningen. Elevernes formidling af deres arbejde er en essentiel del af Madkamp. Madkamp - DM i madkundskab madkamp.nu #madkamp

Madkamp - DM i madkundskab DIDAKTISK FOKUS Eksperimenterende Eleverne arbejder undersøgende og eksperimenterende gennem praktisk arbejde. Innovation Eleverne udvikler, udvælger og udformer noget nyt i fællesskab og bliver entreprenører på eget projekt. Elevdeltagelse Eleverne er aktive, medbestemmende og har indflydelse på egen læring. Billeder/anekdoter Fortæl om historier fra Madkamp 2014 ud fra billederne. Christoffer fra Hjørring: Afprøvning af æblesorter. Dreng fra Sorø: Ville lave en nyfortolkning af nougatis – det blev til en ananassorbet med karamelliserede hvedekerner. Valdemar fra Lyngby: Ville være kok og opfinder, men nåede frem til, at det jo i virkeligheden var det samme. Valdemar kommer også fra en skole, hvor det var eleverne, der sørgede for, at de kom med til Madkamp. Læreren var først afvisende. Endte med at vinde semifinalen i København og tage tredjepladsen på finalen. DIDAKTISK FOKUS Læremidlet om kål og madkultur er tilrettelagt ud fra to centrale begreber, nemlig innovation og elevdeltagelse.   Innovation betyder skabelse af noget nyt på baggrund af færdigheder og viden. Innovation er et af de tre fokusområder i den nye folkeskolereform. I læringsforløbet Madkamp – DM i madkundskab er målet, at eleverne er innovative, og derved udvælger og udformer noget nyt – dvs. retter med kål, og at de formidler deres viden og erfaringer i relation til emnet kål og madkultur. Eleverne kan i madkundskabsundervisningen erkende, opleve og tilegne sig færdigheder, viden og holdninger på flere måder – gennem analyser, undersøgelser og teoretiske opgaver, som er beskrevet i fagets læseplan. At udvikle noget nyt gennem en udvælgelsesproces forudsætter, at eleverne i læringsforløbet får mulighed for at undersøge, eksperimentere, forklare, arbejde praktisk samt samtale og stille spørgsmål. Elevdeltagelse indikerer en undervisning, hvor eleverne er aktive, medbestemmende og har indflydelse. Eleverne skal have mulighed for at opstille forslag og beskrivelse af, hvordan de kan få viden og opøve nye færdigheder, som de kan anvende i deres proces med at udvikle nye retter eller ændre på kendte og sammen med læreren opstille nye læringsmål. De skal i læringsforløbet kunne afprøve og eksperimentere med madlavningsteknikker og grundmetoder. Det er lærerens opgave at være lyttende, at vejlede og facilitere eleverne, så de kan tilegne sig færdigheder og viden gennem de undersøgende, eksperimenterende og teoretiske opgaver, der giver eleverne baggrund for at vælge, hvad de vil præsentere af retter med kål, og hvordan de vil formidle deres proces og viden. Læreren kan fra læremidlet udvælge de workshops, der ud fra elevernes forslag og diskussioner vil fremme elevernes viden om kål og madkultur, så eleverne har mulighed for at vælge og tage stilling til deres valg. Madkamp - DM i madkundskab madkamp.nu #madkamp

Madkamp - DM i madkundskab NYE KOMPETENCEMÅL Årets tema og undervisningsmateriale relateres til folkeskolereformen og fagets nye kompetencemål. IT og medier Sproglig udvikling Innovation og entreprenørskab Den åbne skole Kobling af teori og praksis Bevægelse Madkamp - DM i madkundskab madkamp.nu #madkamp

Madkamp - DM i madkundskab FØLG MED … madkamp.nu facebook.com/dmimadkundskab @madkamp_dmimadkundskab madkulturen.dk Madkamp - DM i madkundskab madkamp.nu #madkamp

Madkamp - DM i madkundskab OVERSKRIFT Brødtekst MADKAMP-DM I MADKUNDKSKAB SPØRGSMÅL? Madkamp - DM i madkundskab

Madkamp - DM i madkundskab OVERSKRIFT Brødtekst Madkamp støttes af Nordea-fonden Madkamp - DM i madkundskab