Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Advertisements

Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Lokal kompetencedag marts / april Velkommen Lokal kompetencedag: • Opfølgning fra internatet • Fastholdelse af projektets mål • Input fra nulpunktsanalysen.
Præsentation af materialer på personalemøde
Styrket inklusion i Kerteminde Kommune
Hvordan kan vi som forældre bidrage til at børnene bliver mere sunde og får mere bevægelse i hverdagen?  Hvis muligt skal Børnene gå/cykle i skole også.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
Mentaltræning Målsætning
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
19 April 2006 Virksomheds Dialog Gruppen Mødeleder Valdemar Thomsen 1 Om at forstå praksis fælleskaber / netværk og hvorfor de forandrer.
Darum skole 4. november 2013.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
VOFF konference april 2011 Hvad sker der i klasserummet? De sociale og faglige relationers betydning for fastholdelse 27. April 2011 Susanne.
Selvopfattelse.. STIGMA
Skriv titel Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013
Informationssøgning for ungdomsuddannelserne
AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser.
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
Projektlederens rolle(r)
HJERNE TALENT XPERIMENT AATG.DK "Udvikling af elevernes almene studiekompetencer gennem formativ evaluering". Mentorordning på 1. årgang.
Mere end blot forberedelsen til en fest En intro til en temadag & en undersøgelse.
Relationer – børn og voksne
Fællesskaber fastholdelse og personlig udvikling
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Samarbejde eksternt/Netværk Et inspirationsværktøj Det er ikke, hvad du ved, men hvem du kender, der tæller!
Præsentation af materialer på personalemøde
PULS - meget mere krop, bevægelse og læring Naur Sir Skole og Lyngbjerghus.
Vejlederens kommunikation
Karl Tomms Spørgsmålstyper Coaching øvelse Frokost
- psykodynamisk perspektiv
1 Hvordan spotter vi talenterne og hvordan udvikler vi dem? Ved souschef Stine Hinge KL’s Center for ledelsesudvikling LIF-temadag torsdag den 1. december.
- et udviklings- og dialogværktøj
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
KREDSEN I CENTRUM Ambitioner. HØJE OG SYNLIGE AMBITIONER Hvad er godt FDF hos os? FDF skal være sjovt – både for børn og voksne Ambitioner tager ofte.
Skriftlighed i biologi
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Midtvejskonference på Campus Roskilde UCSJ Onsdag d. 20. marts 2013 Lisbeth Kjæreby Pedersen Susanne Petersen Mogens Ellebæk.
Kvalitetssikring af lærerpræstationer - Hvordan?
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Skrivning i de store formater
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Træning af mundtlighed årgang Fysik/kemi UL Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
1 Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet.
Innovation Fredericia Gymnasium. De to spor:  Innovation i AT frem mod årsprøve i maj  Muligheder for innovation i studieretninger og afdækning.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Gruppevejledning på tæt hold
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Tasks.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser.
Evaluering af undervisningen: samfundsfag Vi skal i dag evaluere (bedømme) undervisningen ift. disse emner: Planlægning Fagligt udbytte Arbejdsformer Lektiemængden.
Bedre overgangsvejledning gennem øget aktørinddragelse på Djursland workshop A4 Et projekt med: Viden Djurs – Lead partner UU-Djursland Ørum Skole Auning.
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Bevægelse, læring og trivsel - TLY
Princip for kontaktforældre
FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter: Guide til interaktivt spil
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Præsentationens transcript:

Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014

Baggrund Deltagelse i forsøget: Drenge og piger på ungdomsuddannelserne - Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis, som Cefu har udarbejdet for forum 100% i 2013.

Det vidste vi! (eller troede at vi vidste) Piger og drenge har forskellige strategier

Problemstillinger Drenge og pigers forskellige grunde til at være på stx. (Drenge har et identitetsprojekt, mens piger har en gameplan) Drenge og pigers forskellige tidsperspektiver. (Drenge overlever en uge ad gangen piger planlægger ti år frem)

Drenges identitetsprojekt. Drenge søger en umiddelbar identifikationsmuligheder med de fag eller aktiviteter de deltager i. De opleves ind imellem ufokuserede og ikke mårettet, fordi et kørekort, en fodboldkamp, eller en fest kan give lige så meget identitet som en dansk stil. Når de ikke er på, slacker de. De sparer simpelthen kræfter til den næste mulighed for positiv identifikation.

Pigers gameplan Piger orienterer sig ofte i forhold til en langsigtet plan. Stx opfattes som et skridt på vejen mod mål, der ligger 10 år og en universitetsuddannelse ude i fremtiden. De er oftere mere målrettet (og karaktermaksimerende) i deres tilgang til fagene, og oplever ofte et meget stort stress, fordi hele deres fremtid sættes på spil af deres daglige præstationer.

Det manglede vi viden om Det, vi imidlertid mangler viden om er, hvordan man konkret kortlægger mønstre i hver enkelt klasse på en måde, så man kan arbejde med at styrke gavnlige og modarbejde mindre gavnlige mønstre i hver klasse og hvert team.

Mål Målet med kønsfokus i 1.x er at indsamle og operationalisere viden om køn i klassen både fagligt og socialt. Konkret ønskede vi at øge elevernes og lærernes bevidsthed om forskellige motivationspositioner. (Roller man indtager i klasserummet for at signalere over for sig selv og for omverden, hvad der motiverer en)

For eleverne eleverne skulle blive klar over, at der er flere roller de kan vælge mellem, at man kan vælge aktivt, at man ikke behøver at blive i den første og bedste rolle, der falder en ind. At roller lader sig diskutere At den enkeltes biologiske køn og den rolle man vælger synes at hænge sammen, men at det ikke nødvendigvis behøver at være sådan, at der er bestemte motivationspositioner til piger og andre til drenge. At de aktivt forsøger at afprøve andre roller end dem de er vante til og reflektere over disse valg.

Lærerne reflekterer over forskellige motivationspositioner indgår i dialog med eleverne om disse. reflekterer over, hvordan man som lærer kan komme til at fastholde elever i bestemte position, ofte efter biologisk køn. Overveje hvordan man kan skabe muligheder for et mere åbent valg af positioner, og gøre det

Konkrete tiltag 1.Aktive valg af roller 2.Motivation gennem indflydelse på en konkret undervisningsforløb 3.AT om køn. Forløb om køn og diskurs i samarbejde med en anden klasse

Aktiv valg af roller Jeg forsøgte at lave en øvelse, som skulle få eleverne til at reflekterer over sammenhængen mellem motivation og det sted de sidder i klassen og jeg havde håbet, at der var et kønsspecifikt mønster i det. Men eleverne talte mere om, hvilke typer, de selv synes, de er, og jeg kunne ikke spore nogen forskel, som havde med køn at gøre.

Indflydelse på forløb 1.En didaktisk succes 2.Eleverne valgte grupper efter motivation og planlagde selv forløbet. 3.De lærte meget 4.Der var ingen synlig forskel på køn

AT om køn Vi arbejdede med køn som konstruktion Eleverne var blinde over for de konstruktioner, de lavede for sig selv Drengene holdt sig lidt tilbage.

Konklusion Ideen om kønsfokus er konstruktiv. Man bliver klar over, hvor mange fordomme man selv har. Man er nødt til at være åben for nye konstruktioner. Ændringer kan man ikke sådan lige få til at ske, men med tålmodighed…