Peter Lynggaard Investering og Finansiering Kapitel 1 - 2

Hvorfor investere? Kilde: Grundlæggende investeringsteori – Ole Hedegaard

Indifferenskurven Rentefod Indifferenskurven er afhængig af investors kalkulationsrente

Investeringspolitik Investeringer foretages for at opfylde virksomhedens mål Investeringer bør opdeles i sammenlignelige grupper, fx: Tvingende grunde Vitale investeringer Erstatnings-investeringer Omkostnings-besparende og indtægtsforøgende Projekter Velfærdsinvesteringer Vitale investeringer kan være til sikring af markedsposition. Projekter er fx udvikling af nye produkter, indtrængning på nye markeder og udvikling af nye administrative systemer.

Politikbestemte vurderingskriterier Markedets attraktivitet Høj Middel Lav Virksom-hedens position og styrke + ? -

Faktorer, der kan påvirke investeringsbeslutningerne Ændringer i målstrukturen Internationalisering af markederne Differentiering af markederne Ændringer i værdinormerne Ændringer i pris- og omkostningsstrukturer Forskydning i retning af flere faste og færre variable omkostninger Øget pres på priser og omkostninger Ændringer i kundeønsker Individualisering af kundeønsker Efterspørgsel efter innovative produkter Efterspørgsel efter teknisk perfekte produkter Efterspørgsel efter systemløsninger Efterspørgsel efter produkter af høj kvalitet Tiltagende betydning af tidsfaktoren Øgede krav om fleksibilitet Ønske om flere produktvarianter

Investeringsbeslutning Investeringsproblem Indsamling og vurdering af monetære kriterier Indsamling og vurdering af ikke-monetære kriterier Økonomiberegninger Risikoanalyser Nyttevurderinger Monetære kriterier: Indsamling og vurdering af monetære kriterier: Udbetalinger: Engangsudbetalinger til investeringen Løbende udbetalinger, fx til variable omk. Eller afledte kapacitetsomkostninger Indbetalinger Løbende indbetalinger, fx salgsindtægt Scrapværdi Lønsomhedsvurdering Kapitalværdimetoden Interne rentefod Annuitet Ikke-monetære kriterier: Indsamling og vurdering af ikke-monetære kriterier: Eksempler: Reduktion af gennemløbstid Forhøjelse af fleksibiliteten Produktivitetsstigning Øget overholdelse af tidsterminer Øget intern fleksibilitet Øget produktkvalitet Bedre arbejdsforhold Bedre miljø Totalbetragtning Beslutning

Omkostninger Anskaffelse forbrug produktion afsætning Udgifter Produktionens værdi Indtægter Vis herefter tegning af betalingsrækken, som den er vist med periodisering på side 17 i bogen. Udbetalinger indbetalinger

Betalingsrækker Investeringer har en tidsmæssig udstrækning Derfor ser vi på betalingsrækker Indbetalingsrække Udbetalingsrække Betalingstidspunkter

Anlægskalkulen A: Anlæggets anskaffelsessum S: Anlæggets scrapværdi DIt: Driftsindbetaling i periode t DUt: Driftsudbetaling i perode t n: Anlæggets levetid

Produktets livscyklus Figuren i bogen på side 19 giver en oversigt over afsætningen, der jo er i styk. Det er i investeringsmæssig sammenhæng mindst lige så relevant at kigge på overskud og likviditetsgenerering af investeringen.

Betalingsrække Likviditetsvirkning Investering Produktionsanlæg Råvarelager Varer under forarbejdning Færdigvarelager Debitorer Kreditorer

Valg af kalkulationsrentefod Realrente + inflationstillæg + specifikt risikotillæg for den enkelte virks. Virksomhedens fremmedkapitalomkostning Denne beregning skal selvfølgeligt opstilles for den enkelte investering, da der altid vil være en risikovurdering af investeringen. Renteomkostningen skal også vurderes ud fra et offeromkostningssynspunkt. Hvis en anden anvendelse af den investerede kapital ville give et afkast på 40% er det jo egentligt denne rente, der skal bruges som sammenligningsgrundlag, men det kommer i fundamentalprincip II.

Forudsætninger Det perfekte kapitalmarked Investor er rationel: Foretrækker: Tidlige indbetalinger frem for sene -. Store indbetalinger frem for små -. Sene udbetalinger frem for tidlige -. Små udbetalinger frem for store -. Lille usikkerhed frem for stor usikkerhed.

Fundamentalprincip I En investering er fordelagtig, såfremt nutidsværdien af samtlige dens betalinger er større end (evt. lig med) nul.

3 + 1 metoder Fundamentalprincip I Andre metoder Kapitalværdimetoden Intern rentefods metode Annuitetsmetoden Andre metoder Tilbagebetalingsmetoden (Payoff-, Payback)

Kapitalværdimetoden En investering er fordelagtig, hvis kapital-værdien er større end (evt. lig med) nul. Eksempel: Anskaffelsesværdi = 85.000 Scrap-værdi ved udgangen af 5. Termin = 15.000 Indbetaling pr. termin = 35.000 Udbetaling pr. termin = 15.000 Kalkulationsrentefod = 8% Kapitalværdiberegning: K0 = -85000 + 20000*1,08-1 + 20000*1,08-2 + 20000 *1,08 -3 + 20000 *1,08 -4 + 35000 *1,08 –5 = 5.062,95 = 5.063 Investeringens levetid er 5 terminer og kalkulationsrentefoden er 8%. t=0 t=1 t=2 t=3 t=4 t=5 Investeringsprojekt Indbetalinger 35000 35000 35000 35000 35000+15000 Udbetalinger 85000 15000 15000 15000 15000 15000 Nettobetaling -85000 20000 20000 20000 20000 35000 Finansieringsprojekt: Indbetaling: Lånesum 79854 Nutidsværdi af scrap 10209 (15000*1,08-5) Ydelse: 20000 20000 20000 20000 20000 Finansierings netto 90063 -20000 -20000 -20000 -20000 -20000 Samlet netto 5063 0 0 0 0 0

Intern rentefods metode En investering er fordelagtig, hvis dens interne rente er større end kalkulationsrenten N-te-gradslingning har ifølge matematikken n rødder. Hvis: Summen af indbetalingerne er større end summen af udbetalingerne Betalingsrækken starter med en eller flere udbetalinger og herefter udelukkende nettoindbetalinger Så sandsynlighed for kun en mulig rod og det er den interne rentefod. Se beskrivelse på side 29 med graf. Eksemplet fra før: Rente 10,05% Forsøg med interpolation eller finanslommeregner. Beregn med lommeregner Den interne rentefod kan fortolkes som den gennemsnitlige rente af det i gennemsnit investerede beløb.

Annuitetsmetoden En investering er fordelagtig, når dens gennemsnitlige nettobetaling pr. år er større end (evt. lig med) nul Annuiteten kan beregnes ved en tilbagediskontering af scrapværdien. Husk udbetalingen er negativ ved beregningen.

Tilbagebetalingsmetoden Tilbagebetalingstiden er den tid, det varer, før det investerede beløb er tjent hjem igen. Statisk metode Dynamisk metode Den statiske metode tager udgangspunkt i faste priser. Der er ingen rentekorrektion. Den dynamiske meotde er opgjort i løbende priser, dvs, der diskonteres med en rentefod. Tilbagebetalingsmetoden opfylder ikke fundamentalprincip I: Der tages ikke hensyn til rente (dog ok ved dynamisk) Der tages ikke hensyn til betalinger, der falder ud over tilbagebetalingstiden Valget af maksimal genindvendingstid er subjektiv For eksemplet: Investering 85.000 Statisk metode Dynamisk metode Netto Saldo Netto Saldo 0 -85000 -85000 -85000 -85000 1 20000 -65000 18519 -66481 2 20000 -45000 17147 -49334 3 20000 -25000 15877 -33457 4 20000 -5000 14701 -18756 5 35000 30000 23820 5064

Løbende og faste priser Faste priser tager ikke hensyn til prisudvikling Løbende priser er inflationskorrigerede Se side 35 - 38