Faglig inklusion. De politiske vinde Ca. 33.000 elever af de ca. 84.000 elever modtog specialundervisning i specialklasser og specialskoler, svarende.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Politisk mål: Færre i segregerede undervisningstilbud
Advertisements

Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Salamancaerklæringen 1994
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
Folkeskolereformen - gør en god skole bedre MEN HVORDAN?
Et væksthus for børn og voksne
Sprogvurderinger af 3-årige
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolepolitiske visioner og mål
Skolereformen Overordnede mål:
Specialundervisningens rammer
Ordblindhed Hvad er det?.
Manipulation og repræsentationsformer
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Brugen af Angusakka Juliane Enoksen.
Skolen skal være mere rummelig, både hvad angår de svageste elever og de dygtigste "Regeringen har en klar målsætning om, at den almindelige folkeskole.
Kreativ digital matematik metode, læringsmål,matematiske begreber og spil Morten Misfeldt.
Inklusion i folkeskolen: Vision og byggesten
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
- Hvad kan I forvente som forældre?
26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Effekter af den specialundervisning, der gives som supplement til den almindelige.
Skolereform 2014 Hodsager Skole.
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Nye Veje i Specialundervisningen. Målet for Nye Veje Det overordnede mål er, at alle børn skal inkluderes mest muligt med respekt for deres funktionsniveau.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Eleverne bliver bedre Eleverne læser nu lige så godt i 3. klasse, som de gjorde før i 4. klasse. I naturfag og matematik er de nu lige så gode i 4. klasse,
 Hanne Schøn  Socialrådgiver  Landsforeningen Autisme  Mor til 22-årig dreng med ASF  Og så alt det andet :-D.
Folkeskolens uddannelsesøkonomi Skolerigsdag den 13. januar 2011 Jan Olsen, Cheføkonom i KL Erik Christensen, Borgmester i Nyborg Kommune.
Uddannelse for unge med særlige behov Produktionsskoleforeningens konference, Middelfart den 12. juni 2007 Fagkonsulent Preben Siersbæk, Undervisningsministeriet.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
 Andelen af elever i den almindelige undervisning skal i 2015 være 96% af det samlede elevtal i FSK – mod 94,4% i dag.  Det svarer til ca elever,
Kontaktperson-ordning = primærvoksenfunktion = mentorordning VANGEBOSKOLEN
Finland Uddannelse Skoleliv. Dagsorden  Præsentation  Læreruddannelse  Skolesystem  Skoleliv.
A dfærd K ontakt T rivsel på Katrinebjergskolen. AKT Lovgivning Visitation på Katrinebjergskolen AKT- hvad er det -Konkrete eksempler Spørgsmål.
Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?
Matematik har bevæget sig
Velkommen til forældremøde
Inklusion ”Hvad skal der til for at det lykkes?”
Skolens Ansvar Skolen skal:  Tage vare på eleverne, så forældre trygt kan overlade deres børn til skolen  Reagere, hvis elever holder fri uden skolelederens.
Skolebestyrelsen Forælder specialklasse Medarbejder Elev Leder Ekstern repræsentant?
Arbejdstidsaftale 08 - indholdet Disposition Central – lokal aftale Gennemgang af de vigtigste bestemmelser og bilag.
Målstyret læringsreform
Rejseholdets anbefalinger - overblik Tema 1 Kompetenceløft til lærere og ledere Anbefaling 1: Lærernes kompetencer skal styrkes Anbefaling 2: Hæv kompetencen.
Skolestruktur på dagsordenen Direktør for SFI, formand for Rejseholdet og Skolerådet Jørgen Søndergaard.
Visualisering af den nuværende struktur for udvidet specialpædagogisk bistand i Silkeborg Kommune Tilbud uden for kommunen Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder.
Matematik i 6 klasse.
Ny lov om tilskud til specialundervisning (Version ”Især for specialefterskoler”) Orienteringsmøder 2015 Vartov 26. maj kl Vrigsted.
SPS-ordningen Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand v. Sine Eggert, Økonomisk- Administrativt Center.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring Inklusionstilbud.
Ny lov om tilskud til specialundervisning (Version ”Især for almene efterskoler”) Orienteringsmøder 2015 Vartov 26. maj kl Vrigsted.
Studieretningsprojektet Anette Lind. Hhx-bekendtgørelsen § 22 Studieretningsprojektet skrives i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag,
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Skoleleders rolle og kompetence, når det gælder inklusion i folkeskolen KL 2011.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Hvor gør du af din bekymring for dit barns skolegang?
Tilskud til inklusion og specialundervisning på almene efterskoler
Tilskud til inklusion og specialundervisning
Tilskud til inklusion og specialundervisning
Inklusion i Folkeskolen
Specialundervisningens rammer
Kilde: Kvalitetsrapport og Undervisningsministeriets Skoletal
Præsentationens transcript:

Faglig inklusion

De politiske vinde Ca elever af de ca elever modtog specialundervisning i specialklasser og specialskoler, svarende til 5,6 procent af alle elever i folkeskolen. Der anvendes ca. 7,9 mia. kr. årligt til specialklasser og specialskoler, dvs. mere end 80 procent af de samlede udgifter til folkeskolens specialundervisning. Sammenlignet med Sverige og Finland udskilles der forholdsvis mange elever i Danmark til specialklasser og specialskoler.

Stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16, stk. 3, 1. pkt.«

En kattelem? Til børn, der har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, tilbydes der supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 6, og personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

EN rød tråd i tågerne Hovedspørgsmålet er Måldifferentiering? Og/eller Metodedifferentiering?

Måldifferentiering Kan man diskutere kernestof ? Eks: algebra – regnemetoder. Hvad er ”need to know” inden for brøker og brøkregning? - uddannelse, hverdag og job Kan vi diskutere niveauer af indsigt frem for art af indsigt?

Vi må prioritere stoffet ….. Need to know Nice to know

Målsætning? Bent Lind hard t UCS J 8 FaktaFærdighederForståelse Hvad ….Hvordan …Hvorfor … Vide noget leksikalsk, have paratviden Kunne udføre en handlingIndse sammenhæng og mønstre. Faglige pointer Regler, navnestof og tabeller Regne Konstruere Måle Sprogliggøre, italesætte

Planlæg en progression Fra uformel(hverdagsorienteret og kontekstafhængig viden) til formel symbolpræget matematik. Fra konkret til abstrakt Fra let til svær

Isbjerget

Hvad menes der med at fundamentet skal være i orden?

Bent Lindhardt UCSJ