Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007

Skovens rolle i Kyoto Protokollen Kyoto Protokollen åbner for, at optag af CO 2 i skov kan modregnes udledningen Alle lande i Kyoto Protokollen skal gøre rede for kulstofbinding ved skovrejsning/skovrydning efter 1990 – art. 3.3 Man kan tilvælge kulstofbinding i skove plantet før 1990 – art. 3.4 Kan skovbruget bidrage til at mindske udledning af drivhusgasser? Danmark har valgt art. 3.4 til for skov og landbrug

Optag af CO 2 ved skovrejsning Hvilke kulstofpuljer? Træernes overjordiske biomasse Træernes underjordiske biomasse (rødder) Dødt ved Organisk lag Mineraljord I 1990 beslutning om at fordoble skovarealet over år

Skovrejsning siden 1990

Skovrejsning på landbrugsjord Kyoto Protokollen art. 3.3

CO 2 binding i træer ved skovrejsning I forpligtelsesperioder, start : 0.3 mio. t CO 2 /år ~2.3% af manko

CO 2 binding i træer ved skovrejsning I forpligtelsesperioder, start

Gejlvang, DK Vestskoven,DK Skovrejsningsstudier -tidsserier Tönnersjöheden, SE Drenthe, NL Sellingen, NL

Værkstedsområde for skovrejsning Vestskoven Eg Rødgran

Vestskoven tidsserier - 15 bevoksninger Eg, 5 år Eg, 30 år Rødgran, 1 år Rødgran, 30 år Eg/bøg, 200 år

Gejlvang tidsserie

Kulstof i træernes biomasse

Kulstof i træernes biomasse 200

Kulstof i træernes biomasse 200 Første 45 år: 3.7 t C/ha/år ~13.5 t CO 2 /ha/år

Undersøgelser af kulstof i jorden Gejlvang, 41 år Hedeslette Vestskoven, rødgran 2 år Leret moræne Organisk lag Tidl. pløjelag 0-25 cm Tidl. pløjelag 0-25 cm

Kulstof i tidligere pløjelag (0-25 cm) Danmark, Sverige og Holland 200 Pløjelag 0-25 cm

Kulstof i organisk lag og tidligere pløjelag Danmark, Sverige og Holland 200 Organisk lag Pløjelag 0-25 cm

Kulstofbinding ved skovrejsning Eg og rødgran i Danmark og Sydsverige 200 1/3 af kulstoffet bindes i jorden 2/3 af kulstoffet bindes i vedmassen

CO 2 bindes ikke kun i selve skoven… Efter Kimmins (2004) Skoven Træprodukter Bioenergi

Dræningstilstand og jordens kulstoflager Skovrejsning, Vestskoven Gendannet vandhulegebevoksning CH 4 N2ON2O

Yder beskedent bidrag i første forpligtelsesperiode : 0.3 mio t CO 2 /år ~2.3% af manko (13 mio. t. CO 2 /år) Betydeligt potentiale i senere perioder (1.5 mio. t/år) Træernes biomasse binder mest CO 2 Jorden vil også binde CO 2 efter skovrejsning Inddragelse af træprodukter i regnskabet vil øge effekten Skovrejsning er fordelagtigt på grund af andre samfundsmæssige goder ved tiltaget Manglende viden, især om andre gasser (lattergas og metan) når drænrørenes effekt efterhånden mindskes Konklusion: Skovrejsning

Tak for opmærksomheden! Bog om miljøeffekter af skovrejsning i Danmark, Sverige, Holland