UDDANNELSER I UDVIKLING – www.ucl.dk 22-11-2014 side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz 6.5.2009.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Børns sociale liv med digitale medier
Advertisements

AT opgave 2014 Mad og Mennesker
Inddrag nu Kick-off møde
Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta og Dorte Fensteen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Status IT. Vognparken Computerlokaler: 39A: 24 computere fra : 21 computere fra 2005 og 6 computere fra 2007 Biblioteket: 2 computere fra 2005.
Understøttende undervisning, Vejle Kommune, mandag d. 28. oktober 2013.
Rykker vi? Eller er alt ved det gamle?
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Læringscentret og nye vejledningsformer
Cand.mag. Lise Vandborg, Chefredaktør Litteratursiden
Formandens mundtlige beretning. ET FORRYGENDE ÅR - MED BIBLIOTEKERNE PÅ DAGSORDNEN.
Biblioteket som arena i viden- og oplevelsessamfundet
1 Hvordan gør vi bibliotekerne interessante for andre samarbejdspartnere i forhold til it-svage og it-læring? It for alle – nå ”glemte” grupper gennem.
1 It-tanker for fritidsdelen. 2 Læse & sprogpolitikken •It-strategi kobles på sprog- og læsepolitikken for fritidsområdet, således at den bliver et delelement.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Kommunikationsstrategi - et strategisk ledelsesværktøj
Elevernes digitale dannelse
Gov 2.0 Fra portaler til borgernes lommer
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
PUC Pædagogisk Udviklingscenter
Lærerprofessionen - en definition.
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
Videndeling og ledelse
SSP-Samrådet Værdier, mission og visioner
for elever i komplicerede læringssituationer DPU, Aarhus Universitet
5. Mediepædagogisk vejledning - tre eksempler
En ny model for bibliotekernes rum
Skolebestyrelsens årsberetning 2014 Skolebestyrelsen Hvem er vi? Hvad skal vi? Hvad har vi foretaget os? Hvad sigter vi efter? Nu og fremad Trørødskolen.
Sådan kommunikerer vi på Dyvekeskolen
V/ Vibeke Mygind Horsens kommunes biblioteker – Ung og digital et tværgående projekt i Horsens kommune
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Læremiddelkultur I Folkeskolen
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz.
1 - sikkert og enkelt netværk for ældre Konference for Biblioteksassistenter Torsdag på Scandic Hvidovre Biblioteket som bindeled.
1 Vi har brug for mange virtuelle læringsfunktionaliteter – og når vi har dem kan vi tage dem for givet og glemme dem for en stund - først herefter kan.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Børn og unges sociale liv online Hvilken rolle spiller forældrene?
Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4
Børn og unges sociale liv online
Børn og pædagoger i en digital verden
Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Workshop Roskilde 29.august 2013 Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent.
Rejseholdets anbefalinger - overblik Tema 1 Kompetenceløft til lærere og ledere Anbefaling 1: Lærernes kompetencer skal styrkes Anbefaling 2: Hæv kompetencen.
Forberedelse 2.0 ”Store your knowledge in your Friends” © UFFE SØRENSEN.
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Nye tider, ny kultur- og fritidspolitik Årsmøde i Biblioteksforeningen i region Syddanmark 25. februar 2008 Oplæg af Klaus Majgaard, administrerende direktør.
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Velkommen til Regnbuen Her finder du kort fortalt lidt om institutionen.
Kulturudvalgsmøde Ω Strategi for Gribskov biblioteker 2007 Ω Servicemål Ω Fælles fokuspunkter for bibliotekerne Ω Folke/skolesamarbejde Ω Portaler.
Biblioteksstrategi Den 8. maj 2015
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Kvalitet i folkeoplysningen
Projekt: Koncept til formidling
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz

UDDANNELSER I UDVIKLING – side 2 Dobbeltblik på skolebiblioteket som læringscenter Understøtte skolens undervisning Understøtte børns uformelle læring i fritidslivet

UDDANNELSER I UDVIKLING – side 3 Biblioteket som værested Biblioteket som et sted man kan gå på opdagelse: I børnelitteraturen I faglige universer I ”fantastiske” universer

UDDANNELSER I UDVIKLING – side 4 Biblioteket som lærested: Hvor lærere og elever Kan søge oplysning Kan få hjælp til forberedelse/ lektielæsning Hjælp til informationssøgning

UDDANNELSER I UDVIKLING – side 5 Biblioteket som gørested Spille computerspil – andre former for spil Anvende sociale netsider Lave digitale produktioner til undervisning og fritid Plads til kultur for, af og med børn

UDDANNELSER I UDVIKLING – side 6 Biblioteket som skolens udviklingscenter Biblioteket er en aktiv partner I udarbejdelse af skolens udviklingsplaner I årsplansarbejdet I fagudvalg

UDDANNELSER I UDVIKLING – side 7 Uddannelse og nye kompetencer  Indsigt i de indholdsmæssige temaer og emner, brugerne finder relevante  Indsigt i de forskellige sammenhænge, i hvilke børnenes læring skal anvendes uden for biblioteket (hjemme, skole, kammerater, venner via nettet)  Kompetence til at kvalitetsvurdere alle slags materialer med lige stor sikkerhed  Kompetence til at kunne møde og kommunikere med forskellige målgrupper og differentiere kommunikationen alt efter brugere, indhold, og brugssammenhæng  Kompetence til selv og sammen med kolleger at kunne reflektere over sin praksis, så denne refleksion kan føre til eventuelle ændringer i praksis.  (Fremtidens biblioteksbetjeneing af børn)

UDDANNELSER I UDVIKLING – side 8 Materialer og indhold  At bibliotekerne udvider definitionen af materialer til også at omfatte materialer, der kan danne ramme om leg, og processer, der kan danne afsæt for læring, og ikke udelukkende materielle eller virtuelle produkter  At bibliotekerne fokuserer mere på anvendelse end på anskaffelse og adgang  At biblioteket bedømmer og prioriterer sine indholdsmæssige ressourcer i forhold til brugernes øvrige muligheder for oplevelse, oplysning og uddannelse  At bibliotekerne sikrer diversitet også i nye medier, så børn kan opsøge og udnytte en kulturel mangfoldighed.

UDDANNELSER I UDVIKLING – side 9 Relevans i forhold til brugerne  At biblioteket har en klar vision for sin virksomhed og et klart mål for, hvordan man vil omsætte den til praksis i forhold til brugerne og det øvrige samfund  At biblioteket har en differentieret kommunikationsstrategi i forhold til forskellige målgrupper  At personalet kender de forskellige brugergrupper og problemstillingerne i deres hverdag. (Fremtidens biblioteksbetjeneing af børn)

UDDANNELSER I UDVIKLING – side 10 Eksterne relationer  At bibliotekets handleplaner indeholder strategier for ekstern kommunikation og funktioner  At biblioteket skaber og fastholder en klar profil hos børnene og ikke kun hos forældre og institutioner som en rummelig og relevant kulturarena  At biblioteket styrker sine netværk både lokalt og nationalt, og både i forhold til andre offentlige institutioner og private aktører  At biblioteket skaber rum til børnekulturel og børnekulturpolitisk dialog i sit netværk. (Fremtidens biblioteksbetjeneing af børn)

UDDANNELSER I UDVIKLING – side 11 Knudepunkt Skolebiblioteket som en Hub I netværksteorien bruges udtrykket til beskrivelse af en person eller et netværkspunkt, der er mere forbundet med resten af netværket (får flere henvendelser) end andre personer eller punkter Ref.: Bay m. fl. (2008), Generation netværk

UDDANNELSER I UDVIKLING – side 12 Skolebiblioteket som centraliseret netværk

UDDANNELSER I UDVIKLING – side 13 Skolebiblioteket som hub

UDDANNELSER I UDVIKLING – side bud for effektiv kommunikation 1.Vær en hub 2.Skab loyalitet ud over al fornuft 3.Tal til lederne 4.Lad talenterne arbejde 5.Giv brugerne et valg – ikke total frihed 6.Lav selv dit indhold – sammen med publikum 7.Vær intim 8.Giv mulighed for at dele 9.Vær mobil 10.Husk at bekvemmeligheden styrer Ref.: Bay m. fl. (2008), Generation netværk

UDDANNELSER I UDVIKLING – side 15 Nyt slogan Fra læselyst til lærelyst