Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning? Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Elevernes faglige resultater • Et spørgsmål om social baggrund • Samt individuelle forskelle i evner, motivation mv. • Og et beskedent, men signifikant,
Advertisements

Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Formål og strategi for overvågning af arter
Økonomiske styringsmidler i forhold til regulering af landbrugets tab af fosfor og kvælstof Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige.
Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.
Efterafgrøder og miljøet
Gødningsplacering i majs
Grøn Vækst Juni 2009 Miljøstyrelsen – Pesticider og Genteknologi Fremtidig indsats på pesticidområdet på baggrund af: A) ny EU lovgivning og B) regeringens.
Planteværn Online sygdomme og skadedyr
Evaluering af ”Røgfrihed for alle”
Danmarks JordbrugsForskning •Afdeling for Jordbrugssystemer •Afdeling for Plantevækst og Jord •Afdeling for Plantebeskyttelse Danmarks Miljøundersøgelser.
Hvilken viden kan vi få fra progressionsmålinger?
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Vekselvirkning mellem svampe, kvælstof og dyrkningsteknik
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
VVM - får vi miljø for vores indsats ? Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Skitse til ny pesticid miljøindikator.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Fiskeindeks til vandløb
Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan ATV Jord og Grundvands møde den 16. juni, 2009 Cand.oecon. Henning Thomsen,
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Rummelig VVM’er for konkrete projekter
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Learning Objectives 5 Steps of a Significance Test Assumptions
Forslag Energi 2020 – Lemvig Kommune % VE i 2020
GENMANIPULATION, KEMISK KASTRATION OG INDUSTRISVIN - UDVIKLINGSMULIGHEDER OG POTENTIELLE KONTROVERSER Peter Sandøe FOI, IPH, CeBRA Københavns Universitet,
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Jord-ERFA-Midt Den 11. december 2014
Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi Biomarkører – Lic. pharm Helle Weber Ravn.
DMU – Afdeling for Terrestrisk Økologi og Afdeling for Ferskvandsøkologi Planteproduktion Plantebeskyttelse, overfladevand og natur Effekt af pesticider.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Sådan ligger landet En del af ”Alle har ret til rig natur” samarbejdet mellem Udgivet sammen med –Dyrenes Beskyttelse –Danmarks Sportsfiskerforbund –Det.
Krav til vaskepladser Landskonsulent Poul Henning Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Hvad bestemmer merudbyttet ved svampebekæmpelse i vinterhvede? Indlæg på Plantekongres 2005 Jens Erik Ørum, FØI Hans Pinnschmidt, DJF og Lise Nistrup Jørgensen,
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
12. december 2007 Brugergruppemøde STRUCTURA Vand Er datagrundlaget (nu) i orden?
Lovgivning og miljø Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen
DSH Faglige Center COLORADOBILLER 2004 Bo JM Secher DSH-Faglige Center.
Forslag til Kommuneplan 2009 Klima Task Force Klimaarbejdet i Hjørring Kommune I Kommuneplanen står der: Hjørring Kommune følger den globale debat om klima.
Dansk Landbrug h\ovh\…\…ppt Politiske mål for randzoner 9. januar 2007 ved Jens Østergaard Dansk Landbrug.
Planteproduktion 2004 Pesticidplan Per Kristensen Handlingsplan for nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidler (1987) Pesticidhandlingsplan.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Miljø- og natureffekt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse v. Jørgen Aagaard Axelsen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi.
Måling af fordampningen af pesticider fra marken H.V. Andersen, R. Bossi, P.B. Sørensen & B. Jensen Danmarks Miljøundersøgelser N.O. Jensen Risø P.K. Jensen,
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Har floraen ændret sig i danske marker gennem de seneste årtier ? Christian Andreasen Institut for Jordbrugsvidenskab Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hvad kan vi lære af andre landes pesticidhandlingsplaner ? Lise Nistrup Jørgensen.
Ukrudtsmidler i søer og vandløb
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Kvantitativ metode del 1 Gymnasielærer-kursus forår 2007 Aalborg Universitet Sammenhænge ml. variabler, styrke og signifikans Tirsdag den 20. marts, kl.
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Økologisk risikovurdering af GM- afgrøder og håndtering af herbicidresistens Fødevareministeriets.
Den Danske Naturfond - status, strategi og perspektiver Direktør Flemming Nielsen Friluftsrådet - den 28. april
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Samarbejde mellem matematik og samfundsfag. Disposition Indledning Hvorfor skal vi bruge 2 i samfundsfag? Hvordan kan matematikken bruges? Eksempel. Oplæg.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Areal bestemt ved integration
Kombinationseffekter af pesticider
Niveau 2: Hypotesetestning
- Kan dynamisk landbrug og Grøn Vækst gå hånd i hånd?
Præsentationens transcript:

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning? Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen, Per Kudsk og Lise Nistrup Jørgensen

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning Hvad er behandlingshyppighed Behandlingshyppigheden (BH) er et udtryk for sprøjteintensitet. BH er antaget at være et indirekte mål for effekter på flora og fauna Pesticidplanens målsætning er at nedbringe BH til 1,7

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning Miljøbelastning Effekter der er foranlediget af at miljøet eksponeres for et eller flere pesticider –Grundvandbelastningen er ikke inddraget idet grænseværdierne her er en administrativ grænse og ikke relateret til sandsynlige effekter

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning Mest kritiske effekter Indirekte effekter inden i marken Effekter på både planter og dyr i levende hegn og naturområder Effekter på dyr i vandhuller, der grænser op til dyrkede marker Effekter på dyr i vandløb, der grænser op til dyrkede marker

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning BH – styrker Er en god indikator sammenlignet med andre eksisterende miljøbelastningsindikatorer Beskriver godt indirekte effekter ind i marken Den er relativ nem at beregne og det er klart hvilke antagelser der ligger bag

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning BH – svagheder Ingen differentiering mellem pesticidgrupper og mellem de enkelte pesticider Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem miljøbelastning udenfor det dyrkede areal og den standarddosering der er basis for BH Udnytter ikke alle de data der er til rådighed

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning Hvilke data er til rådighed –Det Generelle Landbrugsregister (GLR) –Areal Informations Systemet (AIS) –Forbrugsdata –Sprøjtejournaler og bedriftsinformationer –Godkendelsesmateriale

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning Skitse til ny pesticid miljøindikator Brugen af pesticider vil være mere naturbelastende i nogle områder frem for andre fordi: Pesticider anvendes med forskellig intensitet afhængigt af bl.a. afgrøde Forskellige sprøjtemidler har forskellig giftighed Forekomsten og følsomheden af naturen er forskellig i forskellige geografiske områder

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning Princip for indikator 1.Danmark inddeles i et stort antal lokaliteter, der hver har en størrelse på omkring 20 ha. 2.Hver lokalitet karakteriseres af en række delindikatorer, der beskriver forhold med betydning for naturbelastningen. 3.Alle delindikatorer bestemmes for hhv. et referenceår, samt det år, der regnes på. 4.Alle lokaliteterne for referenceåret sammenlignes med alle lokaliteter for det år, der regnes på.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning Datagrundlag, - et udpluk En markblok (typisk 20 ha): Levnende hegn Afgrøde type (f.eks. vinterkorn) Afgrøde type (f.eks. vårraps) Vandhul Vandløb

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning Et simpelt regneeksempel BlokReference årÅr x Ind 1Ind 2Ind 1Ind 2 A0,600,660,630,89 B0,490,150,200,46 C0,380,310,010,40 D0,760,860,190,73

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning Regneeksempel Ref. årÅr xInd 1Ind 2Ref. år > År xRef. år < År xUafgjort AAA<AA<AA<AA<AX BA>BA>BA>BA>BX --- Ind 1= 0,60 Ind 2= 0,66 Ind 1= 0,63 Ind 2= 0,89 Ind 1= 0,20 Ind 2= 0,46

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning Ref. årÅr xInd 1Ind 2Ref. år > År xRef. år < År xUafgjort AAA<AA<AA<AA<AX BA>BA>BA>BA>BX CA>CA>CA>CA>CX DA>DA>DA<DA<DX BAB<AB<AB<AB<AX BB>BB>BB<BB<BX CB>CB>CB<CB<CX DB>DB>DB<DB<DX CAC<AC<AC<AC<AX BC>BC>BC<BC<BX CC>CC>CC<CC<CX DC>DC>DC<DC<DX DAD>AD>AD<AD<AX BD>BD>BD>BD>BX CD>CD>CD>CD>CX DD>DD>DD>DD>DX Optælling:5 (N 0 )3 (N x )8

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning Beregning af indikatorværdi Indikator: N x /N o = 3/5 = 0.60 Altså: År x er mindre miljøbelastende end Reference året

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning Konklusion Behandlingshyppigheden er mangelfuld som miljøbelastningsindikator. Vi har præsenteret et alternativt forslag til en indikator for miljøbelastningen som kan imødegå usikkerheden ved de eksisterende indikatorer. Alternativet er mere datakrævende end BH. Den alternative indikator vil være mere præcis hvis sprøjtejournaler bliver gjort anmeldelsespligtige. Der kan udregnes indikatorværdier der med hensyn til miljøbeskyttelse svarer til reduktionsmålet i Pesticidplan Hvis der kommer ny viden der gør at nye delindikatorer vurderes at være bedre end de eksisterende, så er det muligt at genberegne indikatoren. Herved sikres kontinuiteten.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning Perspektiv Det er vores holdning at, hvis ikke BH erstattes som den eneste indikator for pesticiders miljø- belastning, så vil den fremtidige indsats for at mindske pesticiders påvirkning af naturen ikke blive optimal, da den reelle påvirkning vil være usikker.